Hjemmeriet



Webshop




















Min side

Log ind til Min side

Tilmeld Nyhedsbreve


  Svenska    Norske    Deutch


Tilbage
Læs mere om Brød
Læg i kurv

Spelt, Hel - 12,5 kg - Økologisk

Spelt, Hel - 12,5 kg
Varenr.: 9610_125, Vægt: 12600 g., På lager
Pris ved køb af
1 stk: 361,50 DKK

Billede af Spelt, Hel - 12,5 kg - Økologisk Økologisk

Hel spelt - Økologisk.

Spelt (Triticum spelta) er en forædlet græsart af hvedearten.

Spelten har i de sidste 25 år været en af de mest trendy korntyper i Danmark. Men faktisk var spelten også "på mode" helt tilbage i år 200 f. Kr. Grauballemandens sidste måltid bestod bl.a. af spelt. Der er fundet spelt i Danmark, som stammer fra perioden 3.000 til 200 f.Kr. Successen skal tilskrives speltens gode bage-kvalitet, gode smag og højere næringsindhold end fx. hvede.

Sigtet speltmel kan erstatte hvedemel i de fleste bageopskrifter.

Om korn - Aurion oplyser følgende:

Korn som skal spises af dyr og mennesker, bliver kontrolleret for kvalitet. Økologisk korn er særligt under luppen, for at sikre, at det er sundt at spise eftersom der jo ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler som ved konventionel drift. Kontrollen er i form af analyse af tilstedeværelsen af sygdomsfremkaldende stoffer (f.eks. mycotoxin og ochratoxin fremkaldt af svampevækst). Der analyseres desuden for tilstedeværelsen af andre uønskede ting: fusarium, stinkbrandspore, septoria, stribesyge, nøgenbrand og stængelbrand. Du kan søge på nettet, hvis du interesserer dig for landmændenes udfordringer.

Udover at kornet gennemgår en omfattende kontrol så vi trygt kan spise det, bliver kornet underlagt en række kvalitetsanalyser for, at sikre at det er egnet til at bage med. Kornet kontrolleres for vandprocent (maks. 14,5%), proteinindhold (jo højere, des bedre), faldtal (min. 150 sek. for rug og 250 sek. for hvede), renhed (renseprøve), skal % (for spelt, enkorn og emmer) og spireevne.

Det er kun korn som overholder strenge analysekrav/kvalitetsmål som anvendes.

Når en ny høst kommer ind og er godkendt efter analyser og kvalitetskontrol, bliver kornet fra forrige år ikke kasseret, men partierne bliver blandet. Denne blanding af partierne sker dog først efter 2 måneders lagring, da det ny-høstede korn slet ikke er godt at bruge før det har ligget på lager i nogen tid. Aurions kornansvarlige beskriver det sådan, at det ny-høstede korn er levende og det skal finde ned i en dvaletilstand, og det sker først efter ca. 2 måneder.

Holdbarheden af kornet er oplyst på emballagen, og er typisk mellem 2 og 6 måneder. Dette er dog i aller højeste grad at betragte som "Ofte God (lang tid) Efter". Den oplyste holdbarhed er fastsat ud fra, hvornår kornet er pakket i sækkene, og det betyder, at selvom du bestiller korn med nogle måneders mellemrum, og der på emballagen er oplyst forskellige datoer for holdbarhed, så er kornet ofte fra samme parti, blot emballeret (og i den forbindelse inspiceret/kontrolleret) på forskellige tidspunkter.

Ved opbevaring af kornet i den oprindelige emballage, på et tørt sted, vil kornet reelt være holdbart i flere år. Da korn er et naturligt og levende produkt, vil der - trods inspektion/kontrol, mekanisk efterbehandling og ophold i tryktank inden pakning - en sjælden gang imellem, kunne udvikle sig eksempelvis kornsnudebiller. Det er netop derfor, at det emballerede korn har en holdbarhedsdato. Ved pakningen er kornet kontrolleret og funder fri for vækst af eksempelvis kornsnudebiller.

Hvis du vil sikre dig yderligere, så oplyser Aurion at korn KAN fryses - men det anbefales ikke. Det er vurderingen, at kornet ikke umiddelbart vil tage skade ved optøning, da kornet har et meget lav fugtindhold ved opbevaring på lager (for at være lagerfast). Det er en god ide, ved optøning, at kornet ikke ligger således, at kornet bliver fugtigt gennem optøningsprocessen. Aurion har ikke målt enzymaktiviteten på korn, som har været frosset, men når det er optøet, skønnes det at kornet kan anvendes til mel/bagning. Det skønnes ikke at være en god ide at spire korn, der har været frosset.

Du kan selv male kornet til mel med en kornkværn (se kornkværne her).

Henter...

Indhold

Indkøbskurv - Denne vare     Antal Pr. stk. Pris
Spelt, Hel - 12,5 kg - Økologisk 361,50 DKK
0,00 DKK
Indkøbskurv - Ialt Inkl. moms   0,00 DKK

Hele speltkerner, afskallede

Allergener: Gluten

Oprindelsesland: Danmark

Næringsindhold pr. 100 gram

Kilde:   Aurion
Energi      1440 KJ
Energi     340 kcal
Protein      15,0 g
Kulhydrat      61,0 g
Fedt      2,0 g
Kostfibre     9,5  g


Andre produkter med lignende indhold:

- Hjemmeriet > Brød > Korn > Hvede: Spelt, Hel - 5 kg


Opbevaring og Holdbarhed

Opbevaring: Tørt og ikke for varmt, 15-25°C.

Kornet anbefales opbevaret i de originale papirsposer.

Opbevares ikke sammen med stærkt lugtende varer.

Holdbarheden er angivet på bunden af posen.

Korn har væsentlig længere holdbarhed end mel og gryn.
Lav derfor kun den mængde mel og gryn som du venter at skulle anvende inden for den nærmeste tid.

Baggrund

Herunder er der information om korn.

Læs mere under informationssiderne - se linket øverst på produktsiden.

Kornet og melet

Kornet og melet er naturligvis det vigtigste når man skal bage et godt og sundt brød.

Kornet

Kornet


Det friskhøstede korn har yderst et lag skaldele (agner) som oftest fjernes ved høsten af kornet.

Når agnerne er fjernet er der det rene korn tilbage.

Opbygningen af det rene korn kan sammenlignes med et æg:

Yderst æggeskallen (Klid)
Det tynde lag under skallen (Aleuron)
Æggeblomme (Kim) og
Æggehvide (Frøhvide)

Opgjort i mængder fordeler det sig cirka sådan:

Klid

8%

Kim

3%

Aleuron

6%

Sammen kaldes
Aleuron og Frøhvide
for Endosperm

Frøhvide

83%

Kliden består af ufordøjelige kulhydrater - de gode kostfibre - som ikke har nogen egentlig næringsværdi, men som alligevel tjener et godt formål, nemlig at bidrage til at vi opnår en god fordøjelse.

Kimen er særlig rig på fedt, protein og vitaminer. Når kimen får varme og vand begynder den at spire og under dette forløb bruges frøhviden og aleuron som næringskilde.

Aleuronlaget består af protein, fedt, mineraler, vitaminer og enzymer.

Frøhviden består af kulhydrater, hvis sammensætning afhænger af kornsorten.

Her er nogle links til yderligere inspiration:

Hjemmeriet forhandler alverdens hele økologiske korn i sammenarbejde med Aurion.

Kornet skal opbevares tørt, hverken for varmt eller for koldt, og helst med nogenlunde konstant temperatur. Ved korrekt opbevaring holder det tørre korn sig nærmest i evigheder. Opbevaring i de oprindelige brune, dobbeltlags-papirssække er anbefalet, eventuelt placeret i dunke eller spande med et låg.

Ved opbevaring af korn skal man være opmærksom på risikoen for, at der er andre, som gerne vil spise det – der kan gå dyr i kornet, hvis man ikke opbevarer det korrekt eller hvis man er uheldig. Ved at opbevare korn i mindre portioner, for eksempel i 10 liters beholdere, kan man mindske risikoen for at store portioner skal smides ud – skulle man være uheldig at der gik dyr i det gode korn.

Korn kan som nævnt holde sig i meget lang tid, sålænge det holdes passende tørt. Straks at korn formales begynder nedbrydningen af kornets kulhydrater og fedtstoffer og egentligt kan mel kun holde sig hel frisk i få dage derefter.

Brød lavet med friskmalet mel smager anderledes – meget bedre.

Har man smagt brød fremstilles af frisk hjemmeformalet mel, vil man kunne forstå glæden ved dette. Du bestemmer selv sammensætningen af korn og formalingsgraden.

Nutidens kornkværne til husholdningsbrug er fuldt på højde med store industrielle kværne. Faktisk kan de små kværne ofte formale kornet finere end melet du kan købe i butikkerne.

Kornet som man bruger skal være renset for sten, bedst med en stenudskiller. Vandindholdet i kornet skal højest være 15%.

  • Hvede, spelt, rug, byg, hirse, ris og andre gamle kornarter som emmer, og enkorn kan formales direkte.

  • Majs formales med forsigtighed.

  • Havre og andre olieholdige kerner kan med forsigtighed formales iblandet lige stor andel af en ikke olieholdig kornart.

En kornvalse kan effektivt knuse eller valse ren havre, oliefrø og krydderier.

Melet

Henter...

Ernæring

Henter...

Kend marken

Henter...

Fakta

Forsendelsesvægt12600g

BEMÆRK: Vi giver rabat på fragten på dette produkt. For hver kg korn eller malt du bestiller, reducerer vi den beregnede fragtpris. Vil du helt undgå fragt kan du afhente varerne i vores butik.


Forsendelse (Danmark): 36,80 DKK - Vælg land for fragt:
Der er plads til 1400 g mere til samme forsendelsespris. Se dog forbehold for dette her.


Spelt, Hel - 12,5 kg - Økologisk
Spelt, Hel - 12,5 kg
Varenr.: 9610_125, Vægt: 12600 g., På lager
Pris ved køb af
1 stk: 361,50 DKK

Valuta:
Vis priser:


Copyright (c) Hjemmeriet 2009..2022 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391
Sidst opdateret: 2022-07-01 18:57:48
3/1 - Antal besøg: 1219822 - 1