Webshop
Min side
til nødvendige funktioner for en webshop,Her kan du læse om:
Sennep, Ketchup, Pickles (Remoulade),
Mango Chutney, BBQ-sauce m.m.
|
\J/ Dette blot til inspiration \J/ |
Ketchup
|
Ketchup fremstilles af råvarer som er nemme at skaffe og det er derfor oplagt at fremstille den selv.
|
|
||||
|
|
|||||
|
Ingredienser: |
Eventuelt |
||||
|
|
Tomater |
250g, meget modne |
Dåse tomater (uden væde) |
||
|
|
Æbler |
1 stk |
Rød peberfrugt |
||
|
|
Løg |
1 stk |
2 fed hvidløg |
||
|
|
Olie |
1 spsk olivenolie |
|
||
|
|
Vineddike |
½ dl æblecidereddike |
(alm. eddike kan også anvendes) |
||
|
|
Sukker |
50g muscovadosukker |
Brun farin istedet, eller en blanding |
||
|
|
Krydderier |
Salt og peber |
Lidt forskelligt til inspiration (¼-½
tsk af hvert) |
||
|
Fremgangsmåde: |
|||||
|
|
Skær løg og eventuelt hvidløg i grove
stykker og svits løgene bløde i en gryde med lidt olie (10 minutter).
Skær tomater, æbler i grove stykker og tilsæt dette sammen med krydderier og
eddike. Kog til æblerne er godt møre. Hæld massen i en blender eller brug en
stavblender. |
||||
Opskriften på ketchup giver frit spil for hvorledes man saucen skal krydres.
Følgende ”Kinesisk 5-spice krydderiblanding” er blot et eksempel på en særlig smagskrølle til ketchup. Blandingen kan heldigvis anvendes til mange andre retter – men her er den altså:
Kinesisk 5-spice krydderiblanding
Vi er i stand til at identificere mange tusinde forskellige smage, som kan inddeles i 5 primære kategorier: sødt – surt – bittert – salt - skarpt(umami).
Smagen i den kinesiske 5-spice krydderiblanding omfatter smage som er i alle 5 smagskategorier. Blandingen er baseret på den kinesiske filosofi om at balancere yin og yan i mad.
Krydderiblandingen kan købes i velassorterede dagligvarebutikker, man man kan også lave den selv. Følgende ingredienser er normalt (men man kan frit variere over temaet):
1 spsk. szechwan/sichuan peberkorn
8 stjerne anis
6 nelliker
4 cm. kanel stang, knust
1 spsk. fennikel frø
Bages i ovn ved 175 grader i 10-20
minutter.
Afkøl og findel i en morter, blend i en kaffekværn eller
lignende.
|
|
Man kan købe blandingen – eller selv komponere en ny udgave - her ses Camilla Plum’s krydderiblanding, som indeholder lidt flere ting J --- blandt andet ---
|
Sennep
|
Sennepsmarker i flor kender de fleste. De fleste gule marker er dog nok raps. Man kan skelne rapsplanter fra sennepsplanter ud fra deres højde – sennep i flor er cirka ½ meter høj mens raps er cirka 1 meter høj.
Frøene fra sennepsplanterne er olieholdige og anvendes såvel som foder som til fremstilling af krydderiet sennep. Frøenes farve kan variere fra gul til brun og sort.
Når de tørrede sennepsfrø males og blandes med vineddike og krydderier får man det vi typisk forbinder med ordet sennep, nemlig det krydderi som man spiser til eksempelvis sylte, torsk eller pølser.
Sennep fremstilles af ganske få ingredienser som er nemme at skaffe og det er derfor oplagt selv at fremstille sennep – og så kan man lave den så mild eller stærk som man nu lyster.
Hjemmelavet, så ved man hvad man spiser og den kan laves mild eller stærk, man bestemmer selv. |
|
|
|
|
|
|
For
at fremstille sennep skal du bruge: sennepsfrø, vineddike, vand eller vin, salt
og eventuelt sukker eller honning og krydderier.
Sennepsfrø kan være gule,
brune eller sorte. De gule er de mildeste. Under fremstillingen formales
sennepsfrøene, og blandes med de øvrige ingredienser.
Grundopskrift på sennep.
Du skal bruge:
1 dl sennepsfrø
(65g) eller formalede sennepsfrø som Colman
3-4 spsk. vineddike
3-4 spsk. honning
Salt
Krydderier (f.eks. chili, koriander, spidskommen, kanel, nelliker, fennikel,
...)
Vand eller vin.
Sennepsfrøene mortes eller blendes sammen med de øvrige krydderier.
Honning, vineddike og vand/vin tilsættes til konsistensen passer.
Blandingen gives et opkog og afkøles – det gør smagen mere rund.
At finde frem til den rette blanding af forskellige typer af sennepsfrø, graden
af formaling og den afstemte kombination af krydderier – det er der mange
meninger om, og man må eksperimentere lidt for at finde frem til ens personlige
favoritter.
Sød sennep
Bland følgende i en gryde, pisk så der ikke er klumper:
1 dl vand
(eventuelt delvist erstattet af hvidvin)
½ dl vineddike, fx. æblecidereddike eller almindelig eddike
½ dl ahornsirup eller anden god sukker
15g sennepspulver (fx. Colman) eller tilsvarende sennepsfrø.
10g salt
Krydderier – fx.
– 2g knust estragon
– 2g gurkemeje
Bruges sennepsfrø blendes disse først, fx. sammen med vineddiken.
Varm op under omrøring.
Tilsæt så
½-1 dl honning
Er senneppen for tynd tilsættes lidt maizena oprørt i lidt vand.
Er senneppen for fast (næppe) tilsættes lidt mere vand eller vin.
Afkøl og nyd
Barbeque sauce (BBQ)
|
Barbeque sauce anvendes som kryddersauce. Grundelementet i BBQ sauce er en god ketchup. Den særlige smag fremkommer ved tilsætning af løg, vineddike, krydderier og sukker. Ligesom at det er nemt at lave sin egen ketchup, afstemt efter ens personlige smag, ligeså nemt er det at fremstille sin egen BBQ sauce. Herunder kan du se hvad der skal til, og som det kan ses er der rigelig med rum for personlig påvirkning.
Hjemmelavet, så ved man hvad man spiser og den kan laves mild eller stærk, man bestemmer selv. |
|
|
|
|
Ingredienser: |
Eventuelt |
||
|
|
Løg |
1 stk eller 3 skalotteløg |
1 fed hvidløg |
|
|
Olie |
1 spsk olivenolie |
|
|
|
Ketchup |
250g ketchup |
50g konc. tomatpure |
|
|
Vineddike |
1 dl æblecidereddike |
½ dl hvidvinseddike 1 dl ananasjuice |
|
|
Sukker |
100g muscovadosukker |
Brun farin istedet, eller en blanding |
|
|
Krydderier |
1 tsk paprika – gerne røget ! |
2 tsk Worcestershire sauce 3 spsk Whisky Tabasco sauce Hakkede Jalapeños |
|
|
|||
|
|
Hak løg og steg dem gyldne i olie ved
lav varme i cirka 15 minutter. Opbevares i køleskab. |
||
Røget paprika kan eksempelvis købes i Købmandshandelen i Køge
Mango Chutney
|
Mango Chutney står nok i de fleste køleskabe og bruges som kryddersauce til for eksempel indiske retter. Grundelementet i mango chutney er naturligvis mango frugten, men der kan ligeledes indgå en række andre elementer og en stor vifte af krydderier. Ligesom at det er nemt at lave sin egen ketchup, afstemt efter ens personlige smag, ligeså nemt er det at fremstille sin egen mango chutney. Herunder kan du se hvad der skal til, og som det kan ses er der rigelig med rum for personlig påvirkning.
Hjemmelavet, så ved man hvad man spiser og den kan laves mild eller stærk, man bestemmer selv. |
|
|
|
|
Ingredienser: |
Eventuelt |
|||
|
|
Mango |
1 stk, ikke moden (grøn) |
1 æble 1 løg 1 rød peberfrugt 1 fed hvidløg 1 stykke ananas 50g rosiner 1 spsk olivenolie |
|
|
|
Vineddike |
½ dl æblecidereddike |
2 spsk ananasjuice |
|
|
|
Sukker |
50g muscovadosukker |
Brun farin istedet, eller en blanding |
|
|
|
Krydderier |
Salt og peber |
½ frisk chili 1 spsk syltet ingefær Friskrevet ingefær Sennepsfrø Gurkemeje Stjerneanis Hel kanel Kinesisk 5-spice Garam Masala (Koriander, Kardemomme, Spidskommen, Fennikelfrø, Nelliker, Kanel) Karry |
|
|
|
||||
|
|
Skræl mangoen, fjern stenen og skær frugtkødet i cm-store tern. Bruges løg, skal det hakkes og svitses i lidt olie i cirka 10 minutter. Bruges hele krydderier, gives vineddiken et opkog med krydderierne ... Man kan tilsætte frisk chili, eller hvidløg, men chutney´en blir hurtigt meget kraftig, og det ik så nemt at fiske ud når det først er røget i.
Bland vineddike med sukker i en lille gryde. Kog op or rør indtil sukkeret er opløst. . omrør i ny og næ, selvom det måske virker let vandet, tyknes det ydeligere når det er kølet ned. Kom chutney´en på rene atamon skyllede glas, forsejl og lad det køle. eventuelt Opbevares i køleskab. |
|||
Røget paprika kan eksempelvis købes i Købmandshandelen i Køge
Havekalender
'23
Så- og plantekalender - 2023
Indkøb
Frø: Persillerod, Skorzonerrod, Sukkerærter, Stikløg (hvid/rød/citauer), Kartofler
Planter: Squash, Grønkål, Porre (Sommer/Vinter), Tomat, Basilikum
... Fiberdug ...
Plan over køkkenhaven
Jan: 2 x Tomat, Eva: N x Tomat
|
Skorzonerrod |
Sukkerærter |
|
|||||||||||
|
Pak Choi |
Tatsoi |
|
Jordskokker |
Basilikum |
|||||||||
|
Alm. løg |
Alm. løg |
|
|
|
|
||||||||
|
Spinat |
Spinat |
Kartoffel |
Squash |
|
Jordbær |
|
|
||||||
|
Spinat |
Spinat |
Kartoffel |
|
|
|||||||||
|
Sommerporre |
Vinterporre |
|
|
||||||||||
|
Alm. løg |
Rødløg |
Rødløg |
|
|
|||||||||
|
Alm. løg |
Alm. løg |
Persille |
|
|
|
|
|
||||||
|
Gulerod |
Gulerod |
|
|
||||||||||
|
Persillerod |
Persillerod |
|
|
||||||||||
|
Rødbede |
Rødbede |
Kartoffel |
|
|
|||||||||
|
Kartoffel |
Kartoffel |
|
|
|
|
||||||||
|
Kartoffel |
Koriander |
Persille |
Persille |
Dild |
Kartoffel |
|
|
|
|
||||
---
|
Så- og plantekalender |
|||||||||||||
|
Forkultur Sås Plantes / Lægges |
|||||||||||||
|
Jordtemperatur: 4. maj: 12, 5. maj: 15 |
|||||||||||||
|
Dato |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
August |
|||||||
|
Skorzonerrod |
18 |
||||||||||||
|
Spinat |
|||||||||||||
|
Dild |
|||||||||||||
|
Kartoffel |
|||||||||||||
|
- Hvidløg |
|||||||||||||
|
Ærter |
|||||||||||||
|
Persille |
|||||||||||||
|
Gulerod |
18 |
||||||||||||
|
Persillerod |
18 |
||||||||||||
|
Grønkål |
|||||||||||||
|
- Blomkål |
|||||||||||||
|
Rødbede |
18 |
||||||||||||
|
Sommerporre |
|||||||||||||
|
Vinterporre |
|||||||||||||
|
Squash |
|||||||||||||
|
Løg |
|||||||||||||
|
- Knoldselleri |
|||||||||||||
|
- Knoldfennikel |
|||||||||||||
|
Pak Choi |
|||||||||||||
|
Tatsoi |
|||||||||||||
|
Tomat |
|||||||||||||
|
- Chili |
|
||||||||||||
|
Basilikum |
|||||||||||||
'22
Så- og plantekalender - 2022
Indkøb
Frø: Rødbede, Gulerod, Persillerod, Skorzonerrod, Pak Choi, Tatsoi, Dild, Persille, Spinat
Stikløg (hvid/rød/citauer), Kartofler
Planter: Squash, Grønkål, Blomkål, Porre (Sommer/Vinter), Knoldselleri, Knoldfennikel, Tomat, Chili, Basilikum
Grøngødning: Kløver, Boghvede, Honningurt, Morgenfrue, Tagetes, …
Lav/høj blomsterblanding, Dipladenia, Jord, Blågran, Fiberdug, Spåner, Vanding
Plan over køkkenhaven
2022
Jan: 2 x Tomat + 1 x Chili
Eva: 3 x Tomat
|
B |
Skorzonerrod |
(Sukkerærter) |
||||||||
|
Pak Choi / Tatsoi |
Pak Choi / Tatsoi |
Jordskokker |
Basilikum |
|||||||
|
Vinterporre |
Sommerporre |
|||||||||
|
Hvidløg og Dild |
Squash |
Spinat |
Spinat |
Jordbær |
Grønkål |
|||||
|
Spinat |
Spinat |
|||||||||
|
Kartoffel |
Kartoffel |
Kartoffel |
Kartoffel |
|||||||
|
Rødløg |
Rødløg |
Persille |
||||||||
|
Alm. løg |
Alm. løg |
Sommerporre |
Krydderurter |
|||||||
|
Persillerod |
Persillerod |
|||||||||
|
Rødbede |
Rødbede |
|||||||||
|
Gulerod |
Gulerod |
|||||||||
|
Knoldfennikel |
Knoldselleri |
Knoldfennikel |
||||||||
|
Persille |
||||||||||
|
Så- og plantekalender |
|||||||||||||
|
Forkultur Sås Plantes / Lægges |
|||||||||||||
|
Jordtemperatur: 4. maj: 12, 5. maj: 15 |
|||||||||||||
|
Dato |
Marts |
April |
Maj |
Juni |
Juli |
August |
|||||||
|
Skorzonerrod |
5/5 |
||||||||||||
|
Spinat |
5/5 |
||||||||||||
|
Dild |
5/5 |
||||||||||||
|
Kartoffel |
5. maj |
||||||||||||
|
Hvidløg |
5. maj |
||||||||||||
|
Ærter |
5. maj |
||||||||||||
|
Persille |
4. maj |
||||||||||||
|
Gulerod |
6. maj |
||||||||||||
|
Persillerod |
6. maj |
||||||||||||
|
Grønkål |
|||||||||||||
|
Blomkål |
|||||||||||||
|
Rødbede |
6. maj |
||||||||||||
|
Sommerporre |
|||||||||||||
|
Vinterporre |
|||||||||||||
|
Squash |
|||||||||||||
|
Løg |
|||||||||||||
|
Knoldselleri |
18. maj |
||||||||||||
|
Knoldfennikel |
18. maj |
||||||||||||
|
Pak Choi |
|||||||||||||
|
Tatsoi |
|||||||||||||
|
Tomat |
|||||||||||||
|
Chili |
|||||||||||||
|
Basilikum |
|||||||||||||
Inspiration:
Knoldselleri: https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1389.html
Knoldfennikel: https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/rodfrugter/1185.html
Hvidløg: https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/loeg_og_porrer/449.html
Rækkefølge - Udspring
| Navn | Dato | xxx |
| Paradisæble | Busk, Blade før blomst | |
| Hyben | ||
| Rabarber | ||
| Hyld | Busk/Træ | |
| Syren | ||
| Sommerfugle | ||
| Forsythia | ||
| Solbær | ||
| Hindbær | ||
| Rips | ||
| Bærmispel | Træ, Blomst før blade | |
| Nød | ||
| Hvidtjørn | ||
| Pil | ||
| Bøg | ||
| Birk | ||
| El | ||
| Slåen | ||
| Kastanje | ||
| Eg | ||
| Ask | ||
| Pære | ||
| Æble | ||
| Kvæde | ||
| Blomme | ||
| Valnød | ||
Månederne
Månederne
Januar: Planlægning af køkkenhaven
Lav plan over køkkenhaven, inddelt i fire felter af hensyn til sædskifte og fordelt efter hvor de forskellige grøntsager voksede sidste år.
Bladplanter: Grønkål, blomkål, spidskål, rosenkål, klatrebønner, buskbønne, ærter, porre, pak choi
Frugter: Majs, squash og græskar kan blandes med salat, spinat og kørvel
Rodfrugter: Rødbede, gulerod, løg (rød/citauer), hvidløg, forårsløg, knoldselleri, bladselleri, persille, persillerod, jordskok, radise, skorzonerrod
Kartofler: Kan efterfølges af salat, radise og spinat som efterafgrøder i takt med opgravning.
Planlæg at så grøngødningsplanter, sommerblomster som morgenfrue eller tagetes (der renser jorden) i køkkenhaven og dermed give den en større prydværdi.
Grøngødningsplanter: Kløver, julekrone, boghvede, gul sennep, ræddike, raps, honningurt.
Kartofler: Små hhv. store læggekartofler giver få men store kartofler hhv. mange men mindre kartofler. Små læggekartofler kan lægges med kortere afstand end store læggekartofler.
Vil du have ”nye” kartofler i længere tid, så læg kartoflerne af flere omgange / med ugers mellemrum. Kartoflerne tages op sidst i august, lægges til tørre i solen og pakkes i kasser/sække, som opbevares mørkt, køligt og frostfrit. Det er vigtigt, at temperaturen holdes over 4–5° C, da stivelsen ellers omdannes til sukker og kartoflerne kommer til at smage sødt.
Høst: Jordskokker, rosenkål, vinterporrer, grønkål, bladbeder.
Februar: Prøver af egen frøavl kontrolleres
Kontroller hjemmehøstede frø fra egen have: Så et par stykker ud på et fugtigt stykke køkkenrulle og læg det i en plastbeholder. Læg plastik med åndehuller i over beholderen og stil den et lunt sted. Hold spirerne fugtige.
Kål, ærter, majs og squash spirer inden for en uge, mens f.eks. persille og gulerod tager lidt længere tid.
Spiring af kartofler: Køb certificerede kartoffelsorter i et plantecenter. Læg kartoflerne fladt i æggebakker med siden med de fleste spirer opad. Forspiring med lys giver kraftigere småplanter, som også er robuste og tætte i deres vækstform. Dagene er stadig korte i denne måned, og derfor er tilskudslys i form af vækstlys en rigtig god idé.
Marts: Den første klargøring af køkkenhaven
Det betaler sig ikke at gå for tidligt i gang med såningen – nattefrost kan ødelægge de tidlige spirer.
Der varierer med flere uger fra år til år, hvornår nattefrosten forsvinder, og jordtemperaturen stiger.
For tidlig udplantning eller såning kan betyde, at en del køkkenurter - fx porrer, selleri og løg - går direkte i stok. Kulden får planterne til at tro, at de allerede er på deres andet år og derfor er klar til at gå i blomst.
Andre grøntsager kan gå i stok på grund af den korte dagslængde. Det er salat, dild, spinat og kinesiske kålarter. De kan komme til at tro, at det allerede har været vinter, og at anden sæson står for døren. På den måde narres de til en alt for tidlig blomstring.
Tildæk det stykke af køkkenhaven med gennemsigtigt plastik, hvor de tidlige kartofler skal gro. Når ukrudtet begynder at spire, er det tid til at lægge de tidlige kartofler.
Vend jorden med en spade de steder, hvor der har stået grøngødningsplanter over vinteren.
Planter til senere udplantning kan sås i potter, fx artiskokker, selleri, porrer og grønkål.
April: Jordforbedring og klargøring af køkkenhaven
Når jorden er tjenlig – dvs. når jorden ikke er for våd - er det på tide at jordbehandle.
Fjern al spiret ukrudt.
Tilfør kompost.
Læg kompost ud i et lag af et par cm. Vend eller kultiver komposten ned i det øverste jordlag (10-15 cm).
Bruges anden organisk gødning eller kunstgødning, skal du ligeledes gøde inden såning eller udplantning.
Jorden løsnes let med en greb, umiddelbart inden der sås og plantes i den. Større klumper jord slås i stykker og fordeles jævnt.
Følgende grøntsager er velegnede til at så ud direkte på friland:
- Radiser, majroer, persillerod, skorzonerrod, rødbede, gulerod, løg, spinat, ærter og dild.
Sæt et termometer i et rør midt i køkkenhaven for at måle jordtemperaturen. Jorden skal være mindst 8°C, når de første afgrøder sås. De mere varmeelskende grøntsager – fx bønner, ærter og majs, udplantes eller sås først ud, når jordtemperaturen er på 12-13°C.
Du kan forvarme jorden ved at dække den med gennemsigtig plastik nogle uger i forvejen.
Forspir krydderurter indendørs, så de er klar til at sætte ud i potter eller direkte i jorden, når det er blevet varmt. Det samme kan gøres med tomat- og agurkeplanter samt bønner, der alle er varmeelskende planter.
Læg kartofler.
Lægges kartofler med ugers mellemrum, vil der være nye kartofler hen over sommeren i længere tid.
Maj: Tid til den store udplantning i køkkenhaven
Varmekrævende grøntsager som kål, bønner, ærter, artiskok og squash kan udplantes på varme og helst overskyede dage. Salat og radiser kan med stor fordel sås under plastikbuer (minidrivhus) eller i mistbænke.
Spiringsevnen af bønner og ærter øges ved at lægger dem i blød i en skål vand en times tid før såning.
Er kartoflerne endnu ikke kommet i jorden, er det nu, det skal gøres.
Bønner sås når temperaturen er mindst 8-10°C døgnet rundt.
Udtynding i rækkerne: Rækkerne med gulerødder, rødbeder og salat udtyndes, når de første egentlige blade er synlige.
Høst: Radiser, rabarber, spinat og asparges.
Juni: Du kan stadig nå at starte køkkenhaven
Det er ikke for sent at starte køkkenhaven nu - Gå efter sommersorter som fx sommerkål, sommerporrer og tidlige kartofler. En sen anlagt køkkenhave kræver mere vanding og større forberedelse. Jorden skal være godt gravet igennem og luget fri for ukrudt, hvis de nye afgrøder skal have en chance for ikke at blive udkonkurreret af både fler- og etårigt ukrudt.
Udplantning foretages bedst på kølige gråvejrsdage, allerhelst med udsigt til regn.
Gødskning: Giv jorden en omgang gødning, og gerne en med et højt indhold af kvælstof.
Dæk eventuelt kål, gulerødder og porrer med fiberdug. Det minimerer risikoen for, at skadedyr ødelægger høsten.
Juli: Husk vand og gødning i køkkenhaven
Gødskning: En del af vintergrøntsagerne kræver næringsrig jord, for at de kan udvikle en ordentlig størrelse – fx kål, selleri og porrer. Følges grundgødningen op med langtidsvirkende gødning nu, kommer grøntsagerne med garanti ikke til at mangle næring. Vær påpasselig med at over-gøde. Især i ældre haver er jorden næringsrig, og du kan risikere, at overgødningen giver skadelige virkninger på dine afgrøder.
Vanding: De fleste somre vil det være nødvendigt at vande. Det er bedre at gennemvæde jorden ind imellem end at sjatvande tit og ofte.
Høst: Spiseløg.
Så et par rækker gulerødder i slutningen af måneden. Det giver små, spæde og friske gulerødder i midten af november. Salat, spinat, kørvel og rødbeder kan også stadig sås.
Kartofler: Hold øje med kartoffelskimmel. Det opstår på fugtige og vindstille dage, og kan sprede sig hurtigt. Første symptomer er brunlige pletter på blade. Pletterne bliver hurtigt sorte og breder sig til hele bladsæt, der bliver slappe. Til sidst breder skimlen sig til plantens stængler. Hvis du opdager kartoffelskimmel, skal du klippe hele planten af ved jordoverfladen og fjerne den helt. Lad være med at smide planten på kompostbunken, da svampespore godt kan leve videre her.
August: Plant jordbærrene ud på rækker i køkkenhaven
øst: I denne måned kan du høste løbende, hvilket kan føre til huller med bar jord i køkkenhavens bede. Jorden har bedst af at blive tilsået igen. Så grøngødning, spinat o.l. på de bare pletter.
Såning: Salat, rucola, radiser, spinat og kørvel kan stadig sås til efterårshøstning.
Vårsalat og spinat kan sås sidst i måneden og kan høstes næste forår.
For-kultiverede jordbærplanter plantes ud på blivestedet så tidligt på måneden som muligt.
Stiklinger til næste sæson: Klip de øverste afblomstrede dele af krydderurterne, og tag stiklinger af de mangeårige urter.
September: Den store høstmåned
Høst: Nu bugner haven af selleri, porrer, bønner, majs, græskar, hvidkål, rødkål, grønkål m.m.
Såning: Vårsalat og spinat kan stadig sås sidst i september til høst næste forår.
Så grøngødning i takt med at der høstes.
Sæt hvidløg i jorden til næste års hvidløgshøst.
Oktober: Risiko for pludselig nattefrost
Nattefrosten kan komme pludseligt og som en overraskelse. Det går ud over de grøntsager, der stadig står i køkkenhaven. Dæk dem til med blade, gran eller andet organisk materiale.
Generelt gælder det, at grøntsagerne har bedst ved at blive stående og tø op på voksepladsen. Høstes de alligevel, er det afgørende for kvaliteten, at de får lov til at tø langsomt.
Efterårsgravning: Nogle vælger at efterårsgrave køkkenhaven og overlader derved sprængning af større jordklumper til frosten. Efterårsgravning er især anbefalelsesværdig, hvis jorden er meget leret. Dog går gravningen hårdt ud over jordens mikroliv.
Efterårsgravning kan også vælges, hvis der er mange rødder i overfladen, eller hvis jorden skal have tilført kompost/ko-gødning. Det gør det nemmere at kultivere haven.
Hvis jorden hverken er leret eller skal tilføres kompost, dækkes jorden til med grøngødning, f.eks. ærteblomster, blade eller lignende, og graves først igennem til foråret. Komposten fordeles på jordens overflade. Sorter komposten og smid større plantedele, der ikke er omsat, tilbage i beholderen. Vend eventuelt halvdelen af komposten ud nu og gem lidt til foråret før udplantning. En del af næringsstofferne vil blive udvasket i løbet af vinteren, fordi der kommer meget regn.
November: Erfaringshøst
Notér i haveplanen, hvor de forskellige grøntsager har groet i køkkenhaven. Skriv ned, hvis der har været alvorlige angreb af skadedyr, og hvis nogle bede er blevet tilført gødning mens andre ikke er.
Det er bedst, hvis de forskellige grøntsagers placering skifter, så der går 4-5 år mellem, at afgrøden står samme sted i jorden. Det har jorden bedst af, og det minimerer risikoen for angreb af skadedyr og plantesygdomme. Især er det vigtigt at flytte kartoffelbedet, da kartofler kan angribes af kartoffelcyste-nematoder, som er nogle små dyr, også kaldet kartoffel ål, hvis de står det samme sted år efter år.
Har der været store problemer i kålrækkerne, kan man med fordel plante kål og bønner sammen, så de står skiftevis på rækkerne.
December: Vinterens grønt i køkkenhaven
Høst: Vintergrøntsager som porrer, grønkål, rosenkål, jordskokker, persille, peberrod og timian kan stadig høstes.
Hvordan opbevares høsten?
De fleste grøntsager har bedst af at blive opbevaret mørkt, køligt og ikke for tørt, især kartofler.
Undtagelsen er løg, som skal opbevares tørt og køligt. Høstede løg kan godt tåle frost, men bør tø langsomt op inden tilberedning. Sørg for at tørre løgene, før de lægges til langtidsopbevaring. Tørring foregår bedst ved at lægge løgene i rene flamingokasser og stille dem et tørt og solrigt sted. Tørringen skal helst foregå så hurtigt som muligt, og løgene må gerne nå en temperatur helt op på 40 grader. Når de er tørre, skal de opbevares køligt, frostfrit og tørt, men så kan de til gengæld holde sig helt til foråret.
De grøntsager, der opbevares vinteren over frostfrit og i mørke, skal tilses for gnavere, råd og svamp med jævne mellemrum.
Inspiration:
https://www.bolius.dk/koekkenhaven-maaned-for-maaned-21093
https://www.frankkirkegaard.dk/wp-content/uploads/2009/04/kalender2.pdf
4/0
- Antal besøg: 1502075 - 1