Webshop
Min side
til nødvendige funktioner for en webshop,
 Se varegruppe
|
 Læs mere om Kefir |
Læg i kurv
|
|
|
På lager 
 |
Kefir starterkultur giver en tyktflydende kefir, som kan nydes på linje med tykmælk og yoghurt. Indeholder både mælkesyrebakterier, gærsvampe og særlige kefir mikroorganismer.
Hvor tykflydende den færdige kefir bliver, afhænger af tiden og temperaturen mens den syrnes.
Du kan anvende en lille portion af den færdige kefir som starterkultur for en ny portion.
Leveres i et lufttæt brev, tilsat vandfrit dextrose (ren sukker). Kan indeholde spor af laktose.
Se opskriften på hjemmelavet kefir her (åbner i nyt vindue)
Vær opmærksom på at kefir starterkulturen IKKE udvikler kefir knolde.
Ønsker du kefir knolde - Klik her.
Kefir starterkultur vs. kefirknolde/kefirsvamp Kefir starterkultur er en frysetørret pulverkultur, som giver en tyktflydende kefir, der kan nydes på linje med tykmælk og yoghurt. Indeholder mælkesyrebakterier, gærsvampe og særlige kefir mikroorganismer. Kefir starterkulturen indeholder 6 forskellige arter af mikroorganismer, som sammen giver en karakteristisk syrlig/gæret smag, med gavnlig effekt for vores fordøjelse. Hvor tyktflydende den færdige kefir bliver, afhænger af tiden og temperaturen mens den syrnes. Du kan/skal anvende en lille portion af den færdige kefir som starterkultur for næste portion. Vil du holde en pause med fremstillingen af kefir, kan en lille portion af kefiren opbevares i fryser, og bruges ved opstart senere. Resultatet vil måske ændre sig en smule - ifald det ikke opleves godt, må der startes forfra med en ny portion pulverkultur. Kefirknolde/kefirsvamp giver en surmælksdrik (drikke-kefir), der smager lidt henad kærnemælk, med en lidt skarp, syrlig og frisk smag, som intensiveres jo længere tid knoldene får lov at virke i mælken. Strukturen af kefiren bliver mindre tyktflydende og delvis grynet i forhold til kefir fremstillet med starterkultur, men med en større kompleksitet af mikroorganismer og dermed også smag. Kefirknoldene går også under betegnelsen kefirsvamp. Trods navnet, er kefirknolde/kefirsvamp faktisk ikke en svamp. Den komplekse sammensætning af mælkesyrebakterier, gærceller og såkaldte kefir mikroflora (ialt cirka 30 forskellige arter af mikroorganismer) trives sammen, så der under deres livscyklus dannes et netværk af proteiner, fedtstoffer og sukkerstoffer, som udvikler sig til formationer, der kommer til at ligne små blomkål eller knolde. Mængden af knolde vil derfor også øges over tid. Det er disse knolde, som til forveksling kan ligne forskellige former for svampevækst - deraf betegnelsen kefirsvamp. Knoldene har en struktur, så alle kefir-mikroorganismerne findes indeni knoldenes folder, og ved at overføre knoldene til en frisk portion mælk, vil du dermed have podet mælken med kultur til næste portion. Det er derfor heller ikke godt at skylle knoldene med vand - så skyller man jo mikroorganismerne ud. Drikke-kefir fremstilles ved at tilsætte knoldene til mælk ved køkkentemperatur, typisk i 12 til 36 timer. Herefter skilles knoldene fra, og den færdige kefir kan drikkes straks eller sættes i køleskab. Knoldene lægges så i en ny portion mælk, og næste portion kefir er dermed sat igang. For at skille kefirknoldene fra den syrnede kefir, anbefales en grovmasket og/eller finmasket plastik-sigte. For at opnå en mere jævn/cremet struktur af kefiren, kan du først skille knoldene fra i en grovmaskede sigte, og derefter lade kefiren passere gennem en finmasket sigte. Vil du holde en pause med fremstillingen af kefir, kan kefirknoldene tørres eller lægges i fryseren i en pose sammen med lidt af den syrnede kefir. Efter pausen lægges knoldene i en portion frisk mælk. Ved kortere tids pause (1 uge), kan knoldene blot lægges i lidt vand i en lille beholder, og opbevares i køleskab. Ved opstart anvendes så såvel vandet som knoldene. Bemærk dog at efter tørring eller frysning, vil kulturen ikke være lige så aktiv som før, men aktiviteten vil typisk genskabes efter et par gange med syrningsforløbet. Fremstillingen af kefir med kefirknolde/kefirsvamp er mere kritisk mht. syrningstid og temperatur for at opnå den ønskede struktur, og eftersom kefirknoldene/kefirsvampene skal skilles fra gennem en sigte, giver dette mere arbejde end ved fremstilling af kefir med starterkultur. Som gevinst for det ekstra arbejde opnås en større probiotisk effekt, som gavner vores fordøjelse.
|
Henter...
Indhold
Indhold: 1 g.
AnvendelseKulturen kan anvendes til såvel almindelig mælk (ko, får, ged) som til sojamælk, rismælk, kokos-, nødde- eller mandelmælk såfremt disse indeholder sukker i passende mængde. Ønsker du at fremstille tykmælk/yoghurt/kefir baseret på laktosefri mælk, kan du forbehandle almindelig mælk inden den syrnes. Dette gøres med Laktase - se mere her. DoseringIndholdet på 1 g er beregnet til 1 liter. Dette er en videreforarbejdningskultur. En starterkultur betegnes enten som en DVS kultur eller som en videreforarbejdningskultur. En DVS kultur er sammensat alene med det mål at give den ønskede smag og konsistens ved én enkelt forarbejdning. Disse kulturer betegnes Direct Vat Set kulturer eller blot DVS kulturer. Efterfølgende videreforarbejdninger af dette vil give en ændring i det forholdsmæssige antal af bakterier for de forskellige bakteriestammer som derfor vil ændre smag og struktur. Dette vil måske være mærkbar allerede ved anden forarbejdning. Man kan udmærket videreforarbejde en DVS kultur, men hvis man erfarer at produktet ændrer sig til en smag og/eller konsistens som ikke er ønskelig, skal man overveje om man vil starte med en ny portion originalkultur. En DVS kultur leveres typisk til 25 liter eller 250 liter, beregnet til at man kan videreforarbejde nogle få gange og så starte med en ny portion af kulturen. Mængden af kultur som man anvender ved opstart af 1 liter er meget lille - typisk blot få knivspidse. Opbevar resten af DVS kulturen i fryseren hvor det vil holde sin aktivitet i mange måneder. En videreforarbejdningskultur leveres typisk i en portion beregnet til fremstilling af 1-1½ liter. Bakteriesammensætningen i disse kulturer er sådan at de kun langsomt vil ændre sammensætning selv efter en del videreforarbejdninger. Videreforarbejdningen skal foregå med jævne tidsrum så produktet ikke bliver for gammel inden næste videreforarbejdning startes. Ønskes videreforarbejdningen stoppet for en periode kan man fryse en portion, dog vil en optøet portion være mindre aktiv end en friskfremstillet og der er risiko for at smag og konsistens kan ændres hurtigere efter frysning. Samlet set vil de to fremstillingsmetoder (DVS hhv. videreforarbejdning) kunne give cirka samme mængde, dog er DVS kulturen lidt nemmere at anvende hvis man vil oparbejde og holde pause ind imellem idet DVS kulturen ikke forringes nævneværdig ved opbevaring i fryser mens videreforarbejdningskulturen vil forringes. Vores kulturer kommer i 3 udgaver / pakningsstørrelser
Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer
Opbevaring og HoldbarhedOpbevares i fryser (-18°C).
BaggrundKefir stammer fra Rusland og Kaukasus, hvor den betragtes som en af hovedårsagen til befolkningens høje levealder. Kefiren anprises for dens evne til at forebygge mod, hæmme eller ligefrem helbrede mange forskellige dårligdomme. Det som de fleste nok kender kefir for er at den giver en sund fordøjelse, og især i forbindelse med udenlandsrejser kan man øge sin modstandskraft overfor uvante eller fremmede bakterier ved at indtage kefir inden rejsen. Kefir skulle efter sigende være en medvirkende årsag til at man i områder hvor kefir-drikke indtages dagligt, ikke har samme omfang af alvorlige sygdomme, eksempelvis kræft. En artikel som beskriver et studie af Kefirs indflydelse på fordøjelsen kan findes her (pdf/Engelsk). DiverseOversigt over surmælkstyper (yoghurt/tykmælk/creme fraiche)
Sundhed Årsagen til at surmælksprodukter er sunde, er at disse kan bidrage positivt til vores fordøjelse. Ved at vi indtager surmælksprodukter vil en vis del af de aktive mælkesyrebakterier ende i vores fordøjelsessystem. Der vil de gode bakterier medvirke til nedbrydningen af de fødevarer som vi indtager. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt med mælkesyrebakterier i vores fordøjelsessystem, vil vi ikke kunne nedbryde føden optimalt. Med en passende variation af mælkesyrebakterier i vores fordøjelsessystem vil vi effektivt kunne nedbryde det vi spiser til de vigtige næringsstoffer som er vigtige for at vi fungerer godt. Ved at have en sund bakterieflora i vores fordøjelsessystem vil vi ikke blot få det godt i maven – vi vil ligeledes kunne mærke det ved at vi får mere energi, bliver mindre træt, kan koncentrere os bedre og generelt så fungerer vi bare bedre. Ordet probiotika stammer fra græsk og betyder “for livet” i modsætning til antibiotika, som betyder ”mod livet”. Probiotika dækker over en lang række mikroorganismer med sundhedsfremmende egenskaber, fordi de ved deres tilstedeværelse kan have en gavnlig indflydelse på tarmfloraen, såvel i form af at understøtte gavnlige/positive processer, som at hæmme vækst af skadelige/negative processer. Forskellige arter af mælkesyrebakterier er gennem tiden tilskrevet forskellige helbredsmæssige egenskaber. Hjemmeriet har ikke det faglige grundlag for at anbefale en bakteriestamme frem for en anden, men har man særlige mål eller krav anbefaler vi at man selv opsøger information om dette gennem internettet eller ved at kontakte fagfolk. Vi mener dog at have viden nok til at kunne anbefale at en generel stor variation i indtaget af yoghurt med forskellige bakteriestammer er det sundeste. De ofte anvendte probiotiske bakterier: acidophilus, bifidobacterium, casei, rhamnosus, reuteri m.fl. Termofile og Mesofile mælkesyrebakterier
Homo- og heterofermentive bakteriestammer
Engangskulturer og Genbrugskulturer
Engangskulturer (DVS kulturer) er pulverkulturer som tilsættes en bestemt mængde mælk for at syrne dette til yoghurt. Med en god hygiejne vil en frisk portion af denne kunne anvendes til opstart af næste portion, men dette kan kun gøres nogle få gange da bakteriesammensætningen vil ændres så man skal starte med en ny portion pulverkultur. Smag
Konsistens Der er stor variation i fastheden og strukturen af forskellige typer yoghurt. Kulturen som anvendes, hvilken mælk der anvendes, hvilken temperatur og hvor længe syrningen tager er alt sammen forhold som vil spille ind på den fremstillede yoghurts konsistens. Yoghurt kan være grynet, trævlet, cremet eller geleagtig afhængig af de nævnte variationer af kulturer og fremstillingsforløb. Hvorfor bliver yoghurt tykflydende? I almindelig mælk har mælkens proteiner organiseret sig ved at klumpe sig sammen i hobe (miceller) som udadtil er lidt elektrisk (negativ) ladet. Når to proteinklumper møder hinanden i den friske mælk vil de frastøde hinanden og de vil igen bevæge sig væk fra hinanden. Derfor vil proteinklumperne fordele sig jævnt i frisk mælk så de oplever mindst fastødning fra hinanden. Når mælken syrnes omdannes mælkens sukkerstoffer til blandt andet mælkesyre, som elektrisk er positivt ladet. Dette forstyrrer proteinernes frie bevægelighed som jo udadtil er lidt negativ ladet, og disse forhold gør at proteinklumperne ikke længere bevæger sig frit rundt i mælken, men istedet bliver lidt fikseret – dette ses ved at mælken bliver mere tykflydende. Ønsker man en tykkere konsistens af den færdige yoghurt end det som syrligheden naturligt vil give, kan fremstillingen startes med at opvarme mælken til 85°C, holde denne temperaturen i op til 30 minutter og derefter køle mælken ned inden syrningen startes. Denne behandling vil have den følge at proteinerne i mælken bliver omdannet (hydrolyseret) og dette vil øge fastheden af yoghurten. Ønskes man en endnu tykkere konsistens af den færdige yoghurt, man man afvande yoghurten, enten med en si eller dørslag, foret med et klæde, eller med en dertil egnet afdræningsbeholder. Afdræningen gøres bedst i et køleskab for at mindske risikoen for at uønskede bakterier kommer til. Friskost er et afdrænet surmælksprodukt... Hvis surmælksproduktet afdrænes for en del af vallen, betegnes produktet for "Friskost". Afdræningen kan gøres ganske naturligt, som beskrevet ovenfor, eller man kan benytte sig af teknikken som bruges til egentlig ost - nemlig ved brug af osteløbe. Ved at tilsætte et par dråber osteløbe til et surmælksprodukt, vil osteløben have den effekt at mælkens proteiner bindes tættere sammen hvilket har den effekt at der afdrænes yderligere valle og produktet bliver fastere. DokumenterFor yderligere information - se følgende links:For yderligere information - se følgende links: KulturoverblikBrug følgende til at blive lidt klogere på dit valg af kulturer og enzymer til fremstilling af smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt og ost. Læs de indledende forklaringer først. Dette indeholder forklaringer på grundlæggende forhold som er vigtig for at forstå mulighederne. Læs dette førstFor at lave smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt eller ost skal man typisk bruge starterkulturer og eventuelt enzymer og modningskulturerne.
Bakteriestammerne i starterkulturer er klassificeret ud fra temperaturen som giver bakterierne optimale vækstbetingelser: En mesofil starterkultur indeholder udelukkende mesofile bakteriestammer. Ud over den mesofile/termofile klassificering, er bakteriestammer opdelt i klasser (O, D, L, T, Y, A og B), afhængigt af specifikke egenskaber. Klasserne O, D og L er mesofile, mens klasserne T, Y, A og B er termofile. I tabellerne med starterkulturer vises hvilke bakterieklasser hver starterkultur indeholder. Yderligere oplysninger kan fås ved at:
Starterkulturerne indeholder blandinger af bakteriestammer, med det mål at give en bestemt smag og struktur. Nogle af starterkulturerne indeholder de samme bakterieklasser, men disse kulturer er ikke identiske. De kan indeholde forskellige forhold mellem bakterieklasserne eller de indeholder individuelle arter af bakterierne for at give det ønskede resultat. Bakteriestammer fra klasse D og L er heterofermentive og vil producere mælkesyre sammen med CO2 (gas) og diacetyl og/eller andre komponenter, som vil bidrage med en smøragtig smag. Alle andre bakterie-klasser er homofermentive, og de producerer kun mælkesyre og vil bidrage med en mere enkel syrlig smag. Ved modningskulturer, angiver proteolyse i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkeproteiner, som bidrager til udvikling af smag og struktur af produktet. Lipolyse angiver i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkefedt og dermed bidrage til udviklingen af fedtsyre smag og konsistens af produktet. Forslag til kulturvalgHenter... KulturoversigtHenter... MikroorganismerHenter... TipsHer er et forslag til en super smoothie / greenie. Per portion, cirka 3½ dl: ½ avocado Det hele blender i kort tid og hældes på et stort glas, som kan toppes med en spsk. afskallet hampefrø. Varier smoothien efter smag - tilsæt gerne et stykke frosset banan, stykker af friske eller frostne grøntsager. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
symbolet vises, betyder det, at kulturen er en videreforarbejdningskultur, hvilket betyder, at starterkulturen er til fremstilling af en enkelt portion (tykmælk, creme fraiche eller yoghurt). Følgende portioner fremstilles ved anvendelse af en lille del af den foregående portion. For ikke-videreforarbejdningskulturer (også benævnt DVS-kulturer), bruges en ny portion af kulturen hver gang.
symbolet for at se tilgængelige priser for kulturen. Ved at klikke på symbolet tilføjer den angivne mængde til indkøbskurven.
|
|
5/0
- Antal besøg: 1502108 - 2