Webshop
Min side
til nødvendige funktioner for en webshop,
 Se varegruppe
|
 Læs mere om Ost |
Læg i kurv
|
|
|
På lager 
|
Skærerammen hjælper med til at opnå ensartet skæring af ostemassen, hvilket giver en bedre kontrol over strukturen af osten. Med en ensartet kornstørrelse i ostemassen, vil afdræningen fra ostekornene kunne styres, hvilket giver mulighed for styring af syreudviklingen i de tidligste stadier af ostningsprocessen. Syreudviklingen har betydning for hvorledes den endelige ost vil udvikle sig i såvel struktur som smag.
For os amatører, kan den lodrettet skæring af ostemassen gøres med en lang kniv (laksekniv), mens den vandrette ikke rigtig er mulig med laksekniven - istedet udføres traditionelt en skæring af ostemassen på skrå ned gennem ostemassen. Den skrå skæring resulterer i ostemasse-tern af stor variation.
Skærerammen føres lodret ned ved et af de lodrette snit, og derefter rundt i gryden mens skærerammen stadig holdes lodret. Herved vil skærerammens fiskeliner skære ostemassen vandret.
Skærerammen er udført i rustfrit stål (rammen), med et enkelt håndtag af fødevaregodkendt plast (POM), og trådet med kraftig fiskeline. Rammen kan trådes med ned til 6,5 mm afstand, hvis ønsket.
Billedet viser en skæreramme med cirka 2 cm afstand. Man kan vælge at have en enkelt ramme som man tråder til lejligheden, eller man kan have et antal rammer med forskellig trådning. Dog skal det bemærkes at trådningen for uøvede tager lidt tid at udføre. Mulige trådafstande er 6,5 mm, 13 mm, 19,5 mm, 26 mm, 32,5 mm osv. - dvs med 6,5 mm spring. Til syrlige oste som feta anbefales en trådafstand på 26,5 mm eller 32,5 mm. Til mindre syrlige oste som brie, anbefales en trådafstand på 19,5 mm. Fastost anbefales lavet med 13 mm afstand, mens helt milde oste som hytteost anbefales lavet med 6,5 mm trådafstand. Justering af skæremønsteret med for eksempel 2 cm i de vandrette snit kan fint gøres med lodret afstand på 4 cm, hvilket tilnærmelsesvis giver samme effekt som 3 cm både lodret og vandret. På denne måde kan du bruge en 2 cm vandret skæreramme til både feta og brie.
Noter i beskedfeltet ved bestillingen, hvorledes rammen ønskes trådet.
Prisen er jo ikke i den billige ende, men efter at have brugt skærerammen et par gange, vil glæden eller fornøjelsen ved at have gennemført så perfekt vandret snit, hurtigt få smerten ved investeringen til at gå i glemmebogen.
Skærerammen er trådet med en kraftig fiskeline.
Skærerammen tåler rengøring i opvaskemaskine.
Billedet oven over viser ostemasse skåret med en 3 cm skæreramme.
Endelig skal det nævnes, at der forhandles andre skæreredskaber (osteknive) på internettet, men vær opmærksom på, at disse ikke egner sig til skæring af den bløde ostemassen, og i særdeleshed ikke den vandrette skæring.
|
Henter...
Indhold
AnvendelseOm rustfrit stålRustfrit stål - ofte benævnt Inox eller SS (fra Engelsk: Stainless Steel) - er et af de mest anvendte materialer i moderne køkkener, fordi det er stabilt, nemt at rengøre og ikke mindst korrosionsbestandigt over for de mange salte og syrer, der findes i fødevarer. Der findes en række standarder for navngivning af forskellige kvaliteter af rustfrit stål. Den mest almindelige er AISI, som eksempelvis AISI 304, eller bare 304 stål. 304 stål navngives også som "1.4301", udfra en anden standard. Her er en tabel, som viser navngivningen i forskellige rustfrit stål standarder. Der findes rigtig mange varianter af rustfrit stål - alle kan bruges til fødevareformål. Metallerne som indgår i rustfrit stål, er så fast bundet i metalstrukturen, at rustfrit stål er sikkert at bruge til fødevareformål. Ved brug af rustfrit stål til fødevareformål, vil der ikke blive afgivet stoffer i mængder, som i praksis er et problem. Personer, der lider af kontakt-allergi/eksem overfor eksempelvis krom eller nikkel i smykker, vil ikke opleve dette ved brug af rustfrit stål til fødevareformål. Almindelig stål er en legering af jern og kulstof, som er meget stærkere end rent jern, men som ved kontakt med luftens ilt og fugt vil ruste. For at opnå stål som ikke ruster, blandes jern (50% eller mere) og kulstof, med krom (mindst 11,5%) og nikkel. Der kan tillige indgå mangan, molybdæn, silicium m.fl. Her er et dokument, som i detaljer angiver indholdet i en række kvaliteter af rustfrit stål. Alt rustfrit materiale opnår sin korrosionsbestandighed ved at krom binder sig til ilt og danner et passivt lag på overfladen, der er for tyndt til at se, men alligevel uigennemtrængeligt for vand og luft. Når dette lag beskadiges mekanisk eller kemisk, kan det hurtigt gendannes, forudsat at der er ilt tilstede. Nikkel forbedrer ligeledes det rustfrie ståls korrosionsbestandighed - jo højere nikkelkoncentration, desto mere korrosionsbestandigt, og des stærkere er stålet tillige. De forskellige legeringer af rustfrit stål, anvendes til forskellige formål, afhængig af de forskellige legeringers tekniske egenskaber. De mest anvendte typer af rustfrit stål til fødevareformål er SS 304, SS 316, SS 201/202, SS 430 og SS 420/440. Nogle af de rustfri stål typer er magnetiske (SS 430, SS 420/440) mens de mest anvendte rustfri stål typer (SS 304, SS 316, SS 201/202) ikke er magnetiske. SS 304 God modstandsdygtighed over for oxidation, korrosion og moderat sure eller basiske miljøer. Mindre egnet i marine miljøer (saltvand). Den mest anvendte rustfrit stål type til håndvaske, apparater, kogegrej, skåle, bestik med mere. Ikke magnetisk, men kan blive lidt magnetisk i områder, der er bøjet eller deformeret. Varianter: 18/10 18% krom, 10% nikkel. 18/8 18% krom, 8% nikkel. SS 316 Kaldes også for syrefast rustfrit stål. 16-18% krom, 10-14% nikkel, 2-4% molybdæn. Det øgede indhold af nikkel og indhold af molybdæn i forhold til SS 304, giver øget korrosionsbestandighed overfor stærk syre, saltvand o.l. Cirka 50% dyrere i råvarepriser. Ikke magnetisk.
201: 17% krom, 7% mangan, 4% nikkel. Billigere at producere end SS 304. Bruges til almindelige fødevareformål, men er ikke så korrosionsbestandigt som SS 304. Ikke magnetisk. SS 430 Legeringen kaldes også for 18/0. 18% krom, 0,75% nikkel. Lavere korrosionsbestandighed og blødere end SS 304, men er stadig af god kvalitet. Magnetisk. SS 420/440 Krom 13-18%, Mangan 1%, Silicium 1%, Nikkel 0,5%, Kulstof 0,25%. Legeringerne giver stor styrke (hårdhed) og øget korrosionsbestandighed. Til brødknive o.l. Magnetisk.
Nok kan rustfrit stål, som udgangspunkt, ikke ruste, men hvis du alligevel ser, hvad der ligner rust på dit stålprodukt, ofte efter at det har været i opvaskemaskinen, skyldes det typisk flyverust på overfladen. Flyverust opstår, når små jernpartikler, ofte fra andet køkkentøj eller efter brug af en stålsvamp, spredes i opvaskemaskinen. Jernpartikler kan sætte sig på overfladen af rustfrit stål og ruste. Rusten vil udelukkende være på overfladen - den vil ikke kunne trænge ned i det rustfrie stål. Her er nogle tips til at fjerne flyverust fra overfladen af rustfrit stål redskaber:
Fakta
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
10/0
- Antal besøg: 1502153 - 1