Webshop
Min side
til nødvendige funktioner for en webshop,
 Se varegruppe
|
 Læs mere om Ost |
Læg i kurv
|
|
|
På lager 
|
Dette er for de mere avancerede - en elektrisk termostatstyret gryde i rustfrit stål med timer funktion. Digital display for såvel temperatur og tid.
Gryden kan bruges til mange forskellige formål - eksempelvis til ostefremstilling, henkogning, dampning af ris, preparering af koji-kome (ris med svampemycelium), Sous Vide (tilberedning under vacuum), som Slow Cooker / Crock Pot (langtidstilberedning), til pasteurisering af hjemmelavede pølser, ved øl-brygning eller til store portioner af gløgg eller lignende.
Termostaten er elektronisk reguleret og evner, at nå den fastsatte temperatur uden indsvingninger så eksempelvis bakteriekulturer eller osteløbe ikke udsættes for højere temperaturer.
Bemærk: Erfaringen viser at gryden er bedst til at styre temperaturen når der er arbejdes med mange liter. Gryden er ikke god til styring af få liters indhold medmindre man tillige anvender simre-indsatsen. Med simre-indsatsen, hvor der hældes 4-5 liter vand i gryden, og det som skal varmes op placeres i inder-skålen / simreindsatsen, vil temperaturstyringen af gryden fungere fint.
Gryden har et 1800W varmelegeme.
Til gryden passer et indlægsnet af plast til brug ved henkogning med glas, hvor man placerer fyldte glas med grøntsager eller lignende på nettet.
Til gryden passer tillige en simre-indsats til brug ved nænsom opvarmning, for eksempel ved pasteurisering af mælk - og ligeledes til god temperaturstyring hvor der kun anvendes få liter i gryden.
Temperaturen kan reguleres med 1°C mellem 30°C og 100°C.
Timeren kan sættes til 1-120 minutter (eller deaktiveres)
Tilslutningsstikket på gryden er af typen Pind-Jord, den type stik som køkkenudstyr normalt forhandles med. Med gryden medfølger Adapter - til DK pind jord der sikrer korrekt tilslutning.
Gryden kan leveres med tappehane monteret - se Tappehane - monteret.
Ved bestilling af el-gryde med tappehane, kan du i beskedfeltet ved bestillingen oplyse hvor du ønsker hanen placeret. Angiver du ikke en placering, sættes hanen midt for (gradtal 0). Se skitsen for forslag til placering. Oplys gradtallet ved bestilling.
Herunder vises opvarmningsforløbet med 20 liter koldt vand i gryden. Vandet er cirka 5°C til at starte med og termostaten sættes på 32°C.
Om temperaturen under opvarmningen...
|
Henter...
Indhold
Andre produkter med lignende indhold: AnvendelseOm rustfrit stålRustfrit stål - ofte benævnt Inox eller SS (fra Engelsk: Stainless Steel) - er et af de mest anvendte materialer i moderne køkkener, fordi det er stabilt, nemt at rengøre og ikke mindst korrosionsbestandigt over for de mange salte og syrer, der findes i fødevarer. Der findes en række standarder for navngivning af forskellige kvaliteter af rustfrit stål. Den mest almindelige er AISI, som eksempelvis AISI 304, eller bare 304 stål. 304 stål navngives også som "1.4301", udfra en anden standard. Her er en tabel, som viser navngivningen i forskellige rustfrit stål standarder. Der findes rigtig mange varianter af rustfrit stål - alle kan bruges til fødevareformål. Metallerne som indgår i rustfrit stål, er så fast bundet i metalstrukturen, at rustfrit stål er sikkert at bruge til fødevareformål. Ved brug af rustfrit stål til fødevareformål, vil der ikke blive afgivet stoffer i mængder, som i praksis er et problem. Personer, der lider af kontakt-allergi/eksem overfor eksempelvis krom eller nikkel i smykker, vil ikke opleve dette ved brug af rustfrit stål til fødevareformål. Almindelig stål er en legering af jern og kulstof, som er meget stærkere end rent jern, men som ved kontakt med luftens ilt og fugt vil ruste. For at opnå stål som ikke ruster, blandes jern (50% eller mere) og kulstof, med krom (mindst 11,5%) og nikkel. Der kan tillige indgå mangan, molybdæn, silicium m.fl. Her er et dokument, som i detaljer angiver indholdet i en række kvaliteter af rustfrit stål. Alt rustfrit materiale opnår sin korrosionsbestandighed ved at krom binder sig til ilt og danner et passivt lag på overfladen, der er for tyndt til at se, men alligevel uigennemtrængeligt for vand og luft. Når dette lag beskadiges mekanisk eller kemisk, kan det hurtigt gendannes, forudsat at der er ilt tilstede. Nikkel forbedrer ligeledes det rustfrie ståls korrosionsbestandighed - jo højere nikkelkoncentration, desto mere korrosionsbestandigt, og des stærkere er stålet tillige. De forskellige legeringer af rustfrit stål, anvendes til forskellige formål, afhængig af de forskellige legeringers tekniske egenskaber. De mest anvendte typer af rustfrit stål til fødevareformål er SS 304, SS 316, SS 201/202, SS 430 og SS 420/440. Nogle af de rustfri stål typer er magnetiske (SS 430, SS 420/440) mens de mest anvendte rustfri stål typer (SS 304, SS 316, SS 201/202) ikke er magnetiske. SS 304 God modstandsdygtighed over for oxidation, korrosion og moderat sure eller basiske miljøer. Mindre egnet i marine miljøer (saltvand). Den mest anvendte rustfrit stål type til håndvaske, apparater, kogegrej, skåle, bestik med mere. Ikke magnetisk, men kan blive lidt magnetisk i områder, der er bøjet eller deformeret. Varianter: 18/10 18% krom, 10% nikkel. 18/8 18% krom, 8% nikkel. SS 316 Kaldes også for syrefast rustfrit stål. 16-18% krom, 10-14% nikkel, 2-4% molybdæn. Det øgede indhold af nikkel og indhold af molybdæn i forhold til SS 304, giver øget korrosionsbestandighed overfor stærk syre, saltvand o.l. Cirka 50% dyrere i råvarepriser. Ikke magnetisk.
201: 17% krom, 7% mangan, 4% nikkel. Billigere at producere end SS 304. Bruges til almindelige fødevareformål, men er ikke så korrosionsbestandigt som SS 304. Ikke magnetisk. SS 430 Legeringen kaldes også for 18/0. 18% krom, 0,75% nikkel. Lavere korrosionsbestandighed og blødere end SS 304, men er stadig af god kvalitet. Magnetisk. SS 420/440 Krom 13-18%, Mangan 1%, Silicium 1%, Nikkel 0,5%, Kulstof 0,25%. Legeringerne giver stor styrke (hårdhed) og øget korrosionsbestandighed. Til brødknive o.l. Magnetisk.
Nok kan rustfrit stål, som udgangspunkt, ikke ruste, men hvis du alligevel ser, hvad der ligner rust på dit stålprodukt, ofte efter at det har været i opvaskemaskinen, skyldes det typisk flyverust på overfladen. Flyverust opstår, når små jernpartikler, ofte fra andet køkkentøj eller efter brug af en stålsvamp, spredes i opvaskemaskinen. Jernpartikler kan sætte sig på overfladen af rustfrit stål og ruste. Rusten vil udelukkende være på overfladen - den vil ikke kunne trænge ned i det rustfrie stål. Her er nogle tips til at fjerne flyverust fra overfladen af rustfrit stål redskaber:
Fakta
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
4/0
- Antal besøg: 1502104 - 1