Webshop
Min side
Se varegruppe | Læs mere om Yoghurt |
Læg i kurv
|
|
|
|
Kulturen kan bruges i forbindelse med fremstilling af probiotiske mejeriprodukter. Kulturen kan anvendes i kombination med andre fermenteringskulturer såsom yoghurt eller mesofile aromatiske kulturer (type DL).
Der kan IKKE angives doseringsanvisinger. Dosering af kulturen må gøres fra et erfarigsmæssigt grundlag og kan variere afhængig af de øvrige anvendte bakteriestammer. Når der er tale om dosering til små portioner som 1-2 liter, så kan doseringen som udgangspunkt gøres i få knivspidse. Lav eventuelt 2 portioner af yoghurten/tykmælken, samtidig og under præcise samme betingelser, hvor de 2 portioner kun adskiller sig ved at der i den ene portion er tilføjet et par knivspidse af kulturen, for så at bedømme effekten på resultatet og derudfra drage erfaringer for fremtidige portioner.
Henter...
Indhold
Totalt celle antal, cfu/g, mindst: 300 milliarder ( 3 x 1011 ). Enheden cfu (Colony-Forming Unit) anvendes til at angive antallet af formeringsdygtige celler i en prøve. At en celle er formeringsdygtig, defineres som en celles evne til at formere sig via deling under kontrollerede forhold. At tælle antallet af formeringsdygtige celler kræver dyrkning af cellerne og der tælles kun levedygtige celler i modsætning til mikroskopisk undersøgelse, som tæller alle celler, levende eller døde. Det synlige udseende af en koloni i en cellekultur kræver betydelig vækst, og når man tæller kolonier er det usikkert, om kolonien opstod fra en celle eller en gruppe af celler. At udtrykke resultater som kolonidannende enheder afspejler denne usikkerhed. Og hvor mange cfu er der så i en portion yoghurt og hvor meget skal jeg spise per dag for at få probiotiske bakterier nok til at gøre godt i mine tarme? For at opnå generelt god sundhed anbefaler de fleste eksperter mellem 6 til 10 mia. cfu hver dag. Dette er også skrevet som 5 - 10 x 109 cfu. For et specifikt (mindre) sundhedsproblem anvendes en dosis på omkring 20 - 30 mia. cfu ofte. For større sundhedsproblemer skal du vejledes af din læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale. Generelt er et multi-stamme probiotikum bedst, som for eksempel en ABY-yoghurt med indhold af både acidophillus og bifidobacterium. Allerbedst er det tillige at inkludere lactobacillus casei og lactobacillus rhamnosus, fordi disse forskellige arter af bakterier nærmest hjælper hinanden til at skabe de rette væksbetingelser i deres livscykluser. En god frisk og velsyrnet yoghurt skønnes at indeholde 5 - 10 mia. cfu per dl. Så det skønnes derfor at den daglige dosis kan opnås med 1 - 2 dl frisk probiotisk ABY yoghurt, eventuelt tilsat drys af ekstra casei og/eller rhamnosus kultur, hvis dette ikke har været en del af fermenteringskulturen så de dermed er en del af den sunde yoghurt. Indhold: 1 g.
Opbevaring og HoldbarhedOpbevares i fryser (-18°C).
BaggrundFor at en bakterie kan anses for at være probiotisk, skal indtag af bakterien medføre en sundhedsmæssig gavnlig effekt, ved enten at vedhæfte til tarmvæggen eller ved at multiplicere meget hurtigt i tynd- eller tyktarmen. Den gavnlige virkning opstår ved at bakterierne producerer metabolitter, der er gode for menneskers sundhed og blandt andet undertrykker væksten af uønskede bakterier i tarmen. Almindelige yoghurtbakterier, som Streptococcus thermophilus og Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus kan ikke leve i vores tarme så standard yoghurt er altså ikke at betragte som probiotisk. Det er derimod en række andre gennemdokumenterede bakterier, hvoraf de mest anvendte er: Lactobacillus acidophilus, Bifidobacterium, Lactobacillus casei og Lactobacillus rhamnosus. Bifidobacterium og de nævnte Lactobacillus er nogle af de bedst kendte probiotiske bakterier og de er en vigtig del af vores tarmflora. Bifidobacterium er mælkesyreproducerende bakterier, ligesom Lactobacillus, og de producerer begge vitaminer, bakteriociner (antibakterielle kemikalier) og antibiotikum-lignende stoffer. Begge har betydelige sundhedsmæssige fordele på fordøjelses- og immunsystemet. I modsætning til mange arter af Lactobacillus, producerer bifidobakterier også eddikesyre, en kortkædet fedtsyre. Betydningen af dette er, at eddikesyre er mere effektiv til at reducere væksten af gær og skimmel end mælkesyre. Eddikesyre kan også bruges som energikilde af menneskekroppen. Produktion af både mælkesyre og eddikesyrer og andre fordelagtige forbindelser gør bifidobakterier til det probiotiske mest kvalificerede til at være i vitale dele af vores krop, hvor vækst af gær og opportunistiske bakterier kan forårsage ubalance. Bifidobacterium producerer også vitaminer og kan have en positiv indflydelse på laktoseintoleranse. Nogle medlemmer af bifidobacterium har en gavnlig effekt på os bare ved at være inden for os, fordi de kan bidrage til at øge immunfunktionen i nogle tilfælde og også i andre tilfælde have anti-inflammatoriske virkninger. Derudover kan den blotte tilstedeværelse af nogle af disse probiotika hjælpe andre mikrober, der lever i tarmen, med at udføre nyttige opgaver, som de ellers ikke ville gøre. Dette tyder på, at bifidobacterium kan kommunikere med andre gavnlige bakterier for at holde os sunde. Her er nogle af de påviste fantastiske effekter og sundhedsmæssige fordele ved probiotika:
Links til opsummering af Chr. Hansen artikler, som undersøger indflydelsen af brugen af probiotiske bakterier: DiverseOm probiotiske bakterier: Overlever de gode bakterier passagen gennem mavetarmkanalen? Link til information om mavetarmkanalen (åbner i nyt vindue) DokumenterFor yderligere information - se følgende links: For yderligere information - se følgende links:KulturoverblikBrug følgende til at blive lidt klogere på dit valg af kulturer og enzymer til fremstilling af smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt og ost. Læs de indledende forklaringer først. Dette indeholder forklaringer på grundlæggende forhold som er vigtig for at forstå mulighederne. Læs dette førstFor at lave smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt eller ost skal man typisk bruge starterkulturer og eventuelt enzymer og modningskulturerne.
Bakteriestammerne i starterkulturer er klassificeret ud fra temperaturen som giver bakterierne optimale vækstbetingelser: En mesofil starterkultur indeholder udelukkende mesofile bakteriestammer. Ud over den mesofile/termofile klassificering, er bakteriestammer opdelt i klasser (O, D, L, T, Y, A og B), afhængigt af specifikke egenskaber. Klasserne O, D og L er mesofile, mens klasserne T, Y, A og B er termofile. I tabellerne med starterkulturer vises hvilke bakterieklasser hver starterkultur indeholder. Yderligere oplysninger kan fås ved at:
Starterkulturerne indeholder blandinger af bakteriestammer, med det mål at give en bestemt smag og struktur. Nogle af starterkulturerne indeholder de samme bakterieklasser, men disse kulturer er ikke identiske. De kan indeholde forskellige forhold mellem bakterieklasserne eller de indeholder individuelle arter af bakterierne for at give det ønskede resultat. Bakteriestammer fra klasse D og L er heterofermentive og vil producere mælkesyre sammen med CO2 (gas) og diacetyl og/eller andre komponenter, som vil bidrage med en smøragtig smag. Alle andre bakterie-klasser er homofermentive, og de producerer kun mælkesyre og vil bidrage med en mere enkel syrlig smag. Ved modningskulturer, angiver proteolyse i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkeproteiner, som bidrager til udvikling af smag og struktur af produktet. Lipolyse angiver i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkefedt og dermed bidrage til udviklingen af fedtsyre smag og konsistens af produktet. Forslag til kulturvalgHenter... KulturoversigtHenter... MikroorganismerHenter... |
|
|