Webshop
Min side
til nødvendige funktioner for en webshop,
 Se varegruppe
|
Læg i kurv
|
|
|
På lager -
Hjemmeosteri - med 4 runde forme Hjemmeosteri med redskaber og ingredienser til fremstilling af Feta, Havarti, Ricotta, Flødeost, Rygeost, Hytteost og Mozzarella, inklusiv opskrifter. |  |
Pris ved køb af |
-
Hjemmeosteri - med 4 kvadratiske forme Hjemmeosteri med redskaber og ingredienser til fremstilling af Feta, Havarti, Ricotta, Flødeost, Rygeost, Hytteost og Mozzarella, inklusiv opskrifter. |  |
Pris ved køb af |
|
Spatelen er et bekvemt værktøj, som i den ene ende har en lille ske, der kan anvendes som måleenhed for frysetørrede kulturer, eksempelvis syrevækker, lipase, skimmel eller yoghurtkultur, hvor opskrifter nævner, at der blot skal doseres en knivspids / knsp.
Den faktiske vægt af frysetørret kultur, som fylder en knivspids, varierer afhængig af strukturen og vægtfylden af det frysetørrede pulver/kultur. Har du en MEGET nøjagtig vægt vil en knivspids frysetørret pulver/kultur veje mellem 20 mg og 80 mg (altså mellem 0,02 g og 0,08 g). Hjemmeriet forhandler ikke digitale minivægte, fordi mulighederne på nettet i forvejen er rigtig mange. Foretrækker du at veje de meget små mængder frysetørrede kultur, kan vi referere til eksempelvis Infshop.dk - f.eks. en af disse digitale vægte. Vores opskrifter angiver ofte doseringen af kulturer i mængder af ”knivspidse”, hvilket ikke er et præcist mål, blot et udtryk for at der ikke skal bruges ret meget. Læs følgende for at forstå betydningen: Dosering af bakteriekulturer Når man giver aktive mælkesyrebakterier de rette vækstbetingelser, dvs. vand, sukker/laktose og den rette temperatur, vil bakterierne formere sig med en hastighed så antallet af mælkesyrebakterier fordobles på cirka ½ time. Bakterierne omsætter sukkeret og vandet til energi og syre, som medfører at væsken bliver mere syrlig i takt med at antallet af bakterier stiger. Når antallet af bakterier efter nogle timer er vokset, er syrligheden af væsken øget, hvilket bevirker at aktiviteten af bakterierne falder. Syrligheden af væsken bliver til sidst så høj at bakterierne ikke længere trives og bakteriernes aktivitet stopper. Som følge af bakteriernes reducerede aktivitet, i takt med øget syrlighed, vil mængden af bakterier som man doserer ved f.eks. opstart af yoghurt eller ostefremstilling ikke være af afgørende betydning for syrningsforløbet. Vores opskrifter angiver ofte doseringen af bakteriekulturer i mængder af ”knivspidse”, hvilket ikke er et præcist mål, blot et udtryk for at der ikke skal bruges ret meget. Som forklaret ovenfor, hvis man laver 2 portioner og doserer dobbelt så meget kultur i den ene som i den anden vil resultatet blot være at den med mindst mængde starterkultur skal syrne ½ time længere end den anden. Man kan derfor udmærket ”strække” forbruget af kultur. Hvis en portion er angivet til at kunne række til 25 liter yoghurt, kan den fint række til mere, hvis man doserer mindre per liter og samtidig blot forlænger syrningstiden en anelse. Doseringen af enzymer Enzymer som lipase er proteiner, som har en kompleks struktur, der har den effekt at hvis enzymet rammer ind i et fedtstofmolekyle, så brydes fedtstoffet op. Efter sammenstødet flyder enzymet uændret videre, rammer ind i flere andre molekyler og fortsætter således nedbrydningen. Et enzym er ikke en organisme som formerer sig som en mælkesyrebakterie – enzymets effekt er udelukkende en følge af de tilfældige sammenstød af molekylerne. Jo flere sammenstød der sker, des hurtigere går processen og doseringen af enzymet er derfor forholdsvis afgørende for om processen forløber indenfor den tid som procesforløbet gives. Smagen i ost hænger ret meget sammen med nedbrydningen af fedtstoffer. Lipasens effekt er derfor ikke vigtig for at osten skabes, men lipasen er betydende for udviklingen af smag efter at osten er fremstillet. Vil du have en almindelig smagsudvikling, doseres lipasen efter anvisning, ellers doserer du mindre eller mere efter behag. Bemærk at man normalt kun tilsætter lipase til feta og blåskimmelost. Andre mikroorganismer som man tilsætter til ostemælken, udvikler nemlig også lipase. For andre typer af ost end feta og blåskimmel, vil der blive skabt tilstrækkeligt af lipase gennem mikroorganismernes virke til at smagsudviklingen vil ske passende gennem modningstiden for osten.
|
Henter...
Indhold
Andre produkter med lignende indhold: AnvendelseOm rustfrit stålRustfrit stål - ofte benævnt Inox eller SS (fra Engelsk: Stainless Steel) - er et af de mest anvendte materialer i moderne køkkener, fordi det er stabilt, nemt at rengøre og ikke mindst korrosionsbestandigt over for de mange salte og syrer, der findes i fødevarer. Der findes en række standarder for navngivning af forskellige kvaliteter af rustfrit stål. Den mest almindelige er AISI, som eksempelvis AISI 304, eller bare 304 stål. 304 stål navngives også som "1.4301", udfra en anden standard. Her er en tabel, som viser navngivningen i forskellige rustfrit stål standarder. Der findes rigtig mange varianter af rustfrit stål - alle kan bruges til fødevareformål. Metallerne som indgår i rustfrit stål, er så fast bundet i metalstrukturen, at rustfrit stål er sikkert at bruge til fødevareformål. Ved brug af rustfrit stål til fødevareformål, vil der ikke blive afgivet stoffer i mængder, som i praksis er et problem. Personer, der lider af kontakt-allergi/eksem overfor eksempelvis krom eller nikkel i smykker, vil ikke opleve dette ved brug af rustfrit stål til fødevareformål. Almindelig stål er en legering af jern og kulstof, som er meget stærkere end rent jern, men som ved kontakt med luftens ilt og fugt vil ruste. For at opnå stål som ikke ruster, blandes jern (50% eller mere) og kulstof, med krom (mindst 11,5%) og nikkel. Der kan tillige indgå mangan, molybdæn, silicium m.fl. Her er et dokument, som i detaljer angiver indholdet i en række kvaliteter af rustfrit stål. Alt rustfrit materiale opnår sin korrosionsbestandighed ved at krom binder sig til ilt og danner et passivt lag på overfladen, der er for tyndt til at se, men alligevel uigennemtrængeligt for vand og luft. Når dette lag beskadiges mekanisk eller kemisk, kan det hurtigt gendannes, forudsat at der er ilt tilstede. Nikkel forbedrer ligeledes det rustfrie ståls korrosionsbestandighed - jo højere nikkelkoncentration, desto mere korrosionsbestandigt, og des stærkere er stålet tillige. De forskellige legeringer af rustfrit stål, anvendes til forskellige formål, afhængig af de forskellige legeringers tekniske egenskaber. De mest anvendte typer af rustfrit stål til fødevareformål er SS 304, SS 316, SS 201/202, SS 430 og SS 420/440. Nogle af de rustfri stål typer er magnetiske (SS 430, SS 420/440) mens de mest anvendte rustfri stål typer (SS 304, SS 316, SS 201/202) ikke er magnetiske. SS 304 God modstandsdygtighed over for oxidation, korrosion og moderat sure eller basiske miljøer. Mindre egnet i marine miljøer (saltvand). Den mest anvendte rustfrit stål type til håndvaske, apparater, kogegrej, skåle, bestik med mere. Ikke magnetisk, men kan blive lidt magnetisk i områder, der er bøjet eller deformeret. Varianter: 18/10 18% krom, 10% nikkel. 18/8 18% krom, 8% nikkel. SS 316 Kaldes også for syrefast rustfrit stål. 16-18% krom, 10-14% nikkel, 2-4% molybdæn. Det øgede indhold af nikkel og indhold af molybdæn i forhold til SS 304, giver øget korrosionsbestandighed overfor stærk syre, saltvand o.l. Cirka 50% dyrere i råvarepriser. Ikke magnetisk.
201: 17% krom, 7% mangan, 4% nikkel. Billigere at producere end SS 304. Bruges til almindelige fødevareformål, men er ikke så korrosionsbestandigt som SS 304. Ikke magnetisk. SS 430 Legeringen kaldes også for 18/0. 18% krom, 0,75% nikkel. Lavere korrosionsbestandighed og blødere end SS 304, men er stadig af god kvalitet. Magnetisk. SS 420/440 Krom 13-18%, Mangan 1%, Silicium 1%, Nikkel 0,5%, Kulstof 0,25%. Legeringerne giver stor styrke (hårdhed) og øget korrosionsbestandighed. Til brødknive o.l. Magnetisk.
Nok kan rustfrit stål, som udgangspunkt, ikke ruste, men hvis du alligevel ser, hvad der ligner rust på dit stålprodukt, ofte efter at det har været i opvaskemaskinen, skyldes det typisk flyverust på overfladen. Flyverust opstår, når små jernpartikler, ofte fra andet køkkentøj eller efter brug af en stålsvamp, spredes i opvaskemaskinen. Jernpartikler kan sætte sig på overfladen af rustfrit stål og ruste. Rusten vil udelukkende være på overfladen - den vil ikke kunne trænge ned i det rustfrie stål. Her er nogle tips til at fjerne flyverust fra overfladen af rustfrit stål redskaber:
Fakta
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
5/0
- Antal besøg: 1502113 - 1