Hjemmeriet



Webshop




















My page

Login to My page

Sign up for News letters


  Svenska    Norske    Deutch


Loading...

Vores Raspberry Pi projekter

Herunder finder du lidt (IT-) nørderi.

Hjemmeriet gør sig grundlæggende i fermentering af forskellig karakter.
IT-nørderi som disse sider, er derfor lidt udenfor vores egentlige fokus. 
Men ingen regler uden undtagelser.
Hvis lidt IT-nørderi kan inspirere nogle til at fermentere i den ene eller anden retning, giver det lidt mening alligevel.

-----

Kode på disse sider opdateres fortløbende, og kan benyttet kvit og frit
med forbehold for fejl og mangler -

Vores kode kan ses i de forskellige afsnit herunder.
Som udgangspunkt er koden skjult, men ved at klikke på det lyserøde link gøres koden synlig.
Du kan hente/downloade koden ved at klikke på linket til højre for vis/skjul linket.

-----

Vi gør os umage for, at gøre systemet så praktisk og struktureret som vi evner.
Vores Raspberry Pi projekter er ikke tænkt som undervisning i god praksis indenfor programmering.
Forslag til ændringer og gode råd modtages meget gerne.

Baggrund

Intro

Raspberry Pi - Intro

Baggrunden bag vores Raspberry Pi projekter...

En Raspberry Pi (RPi) er en lille computer på størrelse med et kreditkort. Man kan koble skærm, mus, tastatur, kamera m.m. til denne lille enhed og bruge den som en PC. Operativsystemet er Linux-baseret, som for mange nok er lidt af en udfordring. Kender man ikke til Linux/Unix, men har man mod på at udvide sin horisont indenfor PC-verdenen, så er der uanede mængder af hjælp at finde på nettet - og lidt på disse sider.


En af de ting der adskiller en Raspberry Pi fra en "almindelig" computer/PC er, at en Raspberry Pi har en række pins, kaldet GPIO for Generel Purpose Input/Output, som kan bruges til alverdens former for styring. Man kan for eksempel registrere når der trykkes på en kontakt, eller tænde/slukke for et relæ. En Raspberry Pi kan derfor bruges til rigtig mange formål som styring af robotter, varmepumper, opsamling af data fra sensorer, som enkelte eksempler.


Vores kendskab til Raspberry Pi udspringer af, at Hjemmeriet forhandler en enhed til overvågning af temperatur og densitet i hjemmebrygget øl - Tilt enheden. Tilt enheden kan kommunikere via Bluetooth til en app på en smartphone, men tillige til en Raspberry Pi, hvor man så kan følge udviklingen af gæringsprocessen. Når vi forhandler Tilt-enheder, med disse muligheder, skal de naturligvis afprøves. Som sagt så gjort: Vi skaffede en RPi via nettet, brugte en del tid på at lære hvordan og hvorledes, og har lavet en udførlig vejledning så andre kan få glæde af dette.

RPi kort

RPi view


Et andet forhold, som satte ekstra gang i vores RPi-projekter, blev født da vi fandt ud af at bruge Raspberry Pi til at overvåge temperaturen i vores køleskabe og frysere. En Raspberry Pi kan nemlig også kommunikere med enhederne fra Inkbird, som er enheder der kan vise/logge temperatur og fugtighed, og som Hjemmeriet også forhandler. Med udgangspunkt i en RPi og en Inkbird enhed placeret i hver køleskab og fryser, har vi udviklet et temperatur-registrerings-system, som registrerer temperaturen gennem døgnet, og som giver alarmer, hvis temperaturen er for høj. Det er nu en stor hjælp i forbindelse med vores egenkontrol: Nu er der automatisk dokumentation på forholdene i køleskabe og frysere, registreret i en database, med mulighed for at se aktuelle og historiske data, registrere aktioner i forbindelse med alarmer o.l. Og ikke mindst: Fødevarekontrollen har udtrykt tilfredshed med systemet, så nu skal vi ikke mere gå den daglige runde med papir og kuglepen for at checke om og registrere at alt er OK.


En andet aktuel udnyttelse af RPi er, at vi har udviklet et system til overvågning af vores el-forbrug. Det er i skrivende stund et meget omtalt emne, set i lyset af elprisernes periodevise himmelflugt. Vi har udviklet et elforbrug/pris-system, som henter vores registrerede el-forbrug, og priserne på el - inklusiv spotpriser, dvs. prisen på el det kommende døgn. Det bruger vi til at planlægge el-forbrugende aktiviteter til de billige perioder og holde styr på vores generelle el-forbrug, så vi dermed kan gøre tiltag til at minimere vores elforbrug.


Vi har nu vores projekter liggende her på hjemmesiden, så alle med mod på lidt IT-nørderi kan lade sig inspirere. Projekterne kan hentes / downloades til fri inspiration / afbenyttelse.


Nogle af vores projekter er ret specifikke, til lige præcis vores forhold og kan højest sandsynligt ikke bruges af andre, som de er. Men du kan lade dig inspirere af, hvorledes vi har grebet tingene an. Vi hører gerne om forslag til ændringer o.l.

 
De værktøjer vi bruger i RPi projekterne er:
 
Python  Programmeringssproget
PyQT-5 Grafiske brugerflade
MySQL  Database
MatPlotLib  Visualisering
bluepy  Bluetooth
MQTT  WiFi beskedsystem
requests  Internet opslag
smtplib  Mail
... med mere
 
 
På disse projektsider samler vi vores erfaringer med vores brug af RPi.

Vi deler gerne ud af vores erfaringer, men noterne er også en huskeseddel for os selv.

Her er listen med vores projekter med Raspberry-Pi:
 
Almindelig PC med browser i butik
+ USB kamera med motion-detection - "Der er kunder i butikken" alarm
 
Temperaturovervågning af køleskabe og frysere, Alarmer (Egenkontrol)
+ Daglig backup DB til ekstern drev
+ Flere RPi pga. begrænset bluetooth rækkevidde
 
Elforbrug og priser
 
Pumpekontrol - Styring af 2 stk. pumpebrønde
+ Vejrstation
+ Ringeklokke ved bevægelser på gårdspladsen - Der er gæster / kunder
 
Automatisk åbn/lukke af hønselemme, med motor
+ Switches til manuel styring
+ Vand etableret med flydeventil (ingen IT-automatik)
+ RPi kamera hos skruk-høns
 
Diverse:
 
- Boot mail med IP- og Mac-adresse for RPi
- Send mail modul
- MySQL modul
- Web-crawler
- Motiondetect
  
Planlægges:
 
- Overvågning af vandforbrug
- Kamerarobot i naturen - Hvor bor pindsvinet - Bevægelig/Natkamera
- pH overvågning af fermentering
- Styring af flaskefylder - magnetventilstyring
 
ToDo:
 
- Foderautomat til høns...
- Temperaturmåling ved vandrør - frostsikring - alarm-mail
- Send alarm mail ved pumpebrønds-problemer
- Automatisk opdatering af applikationer
 
 

Noter til "Kamerarobot i naturen - Hvor bor pindsvinet - Bevægelig/Natkamera"

Målet er at opsætte en RPi i den "vilde natur" (på vores ejendom), med tilkoblet kamera. 

Det hele skal drives med strøm fra et bilbatteri, som oplades med et solcellepanel.

Når der registreres bevægelse, skal der optages video, som gemmes på RPi, og der skal sendes et billede via WiFi/telefon til en PC/server med besked om bevægelse. Der skal oprettes en PC/server med fast IP-adresse. Fra denne PC skal man kunne tilgå RPi med VNC eller lign. VNC kan også bruges til at tilgå PC/server udefra, så man kan følge online video, 24-7, overalt.

Kommentarer og spørgsmål er altid velkommen
 

Vores RPi's

Loading...

Basis

Loading...

Kommandoer

Loading...

InkBird IBS-THx

Raspberry Pi - InkBird IBS-THx


Herunder er et forslag til Python kode, som frit kan bruges som udgangspunkt i forbindelse med aflæsning af IBS-THx enhederne via Bluetooth på en Raspberry Pi.

Se iøvrigt også vores "Temperaturkontrol" applikation, hvor vi i udpræget grad gør brug af InkBird IBS-THx enhederne til registrering af temperaturer i vores køleskabe og frysere.

Kontakt Hjemmeriet hvis du skal have hjælp.

 - Klik for at se/skjule ibsthx.py

Klik for at hente filen ibsthx.py
Version: 31-Jan-2023 16:08

Temperaturkontrol

Raspberry Pi - Temperaturkontrol

Herunder vores kode til at overvåge temperaturer i vores køleskabe og frysere.

Desuden skal MySQL projektet bruges... og andre ...

 - Klik for at se/skjule Tempkontrol.py

Klik for at hente filen Tempkontrol.py
Version: 08-Feb-2023 06:42

Elpriser

Raspberry Pi - Elpriser

Herunder vores kode til at holde styr på vores elforbrug og -priser.

Det startede som et "mest for sjov" projekt, men nu har det absolut tjent udviklingstiden ind:

Sammenlignet med 1 år tilbage, har vi reduceret vores forbrug af og udgift til el med cirka 50%.


Det viser nok, at vi har været rigeligt ødsle - før i tiden. Vi er blevet klogere, og smartere.

---

For at forstå mulighederne bag Elpriser, kan du studere rækken af hjælpetekster og se billederne nederst på siden.

---

Bemærk: Udover python koden er der 5 hjælpe-tekst filer og et icon.

Desuden skal MySQL projektet bruges... og andre ...

Et par billeder fra Elpriser er vist nederst.

Hjælpe-tekst-1:

 - Klik for at se/skjule Elpriser1.hlp

Klik for at hente filen Elpriser1.hlp
Version: 09-Jul-2023 07:28

Hjælpe-tekst-2:

 - Klik for at se/skjule Elpriser2.hlp

Klik for at hente filen Elpriser2.hlp
Version: 09-Jul-2023 07:28

Hjælpe-tekst-3:

 - Klik for at se/skjule Elpriser3.hlp

Klik for at hente filen Elpriser3.hlp
Version: 09-Jul-2023 07:28

Hjælpe-tekst-4:

 - Klik for at se/skjule Elpriser4.hlp

Klik for at hente filen Elpriser4.hlp
Version: 09-Jul-2023 07:28

Hjælpe-tekst-5:

 - Klik for at se/skjule Elpriser5.hlp

Klik for at hente filen Elpriser5.hlp
Version: 09-Jul-2023 07:28

Programikon:

Klik for at hente filen Elpriser.png
Version: 01-Feb-2023 05:14

Selve koden:

 - Klik for at se/skjule Elpriser.py

Klik for at hente filen Elpriser.py
Version: 09-Jul-2023 07:28

Billede af Aktuelt i Elpriser

Billede af Opgørelse i Elpriser

Diverse

Raspberry Pi - Diverse


... Herunder nogle mindre projekter ...

Bemærk at flere af disse projekter bruges i de større projekter.

Hønsehus

Raspberry Pi - Hønsehus

Herunder vores projekt til at åbne/lukke for lemmen til vores hønsehus
OG undervejs: Foderautomat.

Lemmen skal være åben i de lyse timer af dagen.

Til at gøre det fysiske arbejde, bruger vi en Elektrisk lineær aktuator
- denne: RS PRO Miniature Electric Linear Actuator, 
RS Stock No.: 177-4517
- og strømforsyning dertil: RS Stock No.: 121-7113
- og en lille motor - denne: DC-gearmotor
- med hjemmelavet snegl: Klik for tegning af snegl
- Klik for download af Excel regneark til beregning af snegl
- Inspirationskilde - 1 - Archimedes Screw - Conveyor
- Inspirationskilde - 2 - Archimedes Screw - Conveyor

Desuden bruger vi en dobbelt afbryder fra Harald Nyborg

og et relæ-kort til fra raspberrypi.dk

Yderligere beskrivelse i koden.

(Koden bliver opdateret med foder-automatik indenfor nærmeste fremtil)

 - Klik for at se/skjule Openclose.py

Klik for at hente filen Openclose.py
Version: 13-Feb-2023 05:44

Pumpekontrol

Raspberry Pi - Pumpekontrol

Herunder vores kode til at styre 2 stk. pumper (regnvand/dræn).

Applikationen er desuden en vejrstation ved brug af BME680.

Desuden skal MySQL projektet bruges... og andre ...

 - Klik for at se/skjule Pumpekontrol.py

Klik for at hente filen Pumpekontrol.py
Version: 11-Feb-2023 17:47

Noter til Pumpekontrol applikationen:

Pumpekontrol - Styring af 2 stk. pumpebrønde
 
  Anvendelse GPIO Relæpin Pin Relæpin GPIO Anvendelse
  Pumpe 2 21 P29 (Relæ 3) 40 39 GND    
  Niveau Alarm (1 or 2) 20 P28 (Relæ 2) 38 37 P25 (Relæ 1) 26 Pumpe 1
  Niveau 2/Rød 16 P27 36 35 P24 19 Alarm 1 (->Or) 
   Niveau 2/Sort=GND GND 34 33 P23 13 Niveau 2/Gul
  xx ?? xx 12 P26 32 31 P22 6 Alarm 2 (->Or) 
    GND 30 29 P21 5 Niveau 2/Blå
      IDSC 28 27 IDSD    
  Niveau 1/Rød 7 CE1 26 25 GND  
   Niveau 2/Grøn 8 CE0 24 23 SCK 11 Niveau 1/Gul
  Niveau 1/Grøn 25 P6 22 21 MISO 9  
   Niveau 1/Sort=GND GND 20 19 MOSI 10 Niveau 1/Blå
   Alarm-Ored= 24 P5 18 17 3V3  
    23 P4 16 15 P3 22  
    GND 14 13 P2 27  
    18 P1 12 11 P0 17  
    15 RX 10 9 GND  
    14 TX 8 7 P7 4  
  BME680 GND 6 5 SCL 3 BME680
    5V 4 3 SDA 2 BME680
    5V 2 1 3V3 BME680

Relækort: https://www.waveshare.com/wiki/RPi_Relay_Board

MySQL

Raspberry Pi - MySQL

Herunder vores kode til at håndtere MySQL.

 - Klik for at se/skjule RPiMySQL.py

Klik for at hente filen RPiMySQL.py
Version: 08-Feb-2023 06:28

Mail

Raspberry Pi - Mail

Herunder vores kode til at sende en mail.

 - Klik for at se/skjule RPiMail.py

Klik for at hente filen RPiMail.py
Version: 08-Feb-2023 06:42

Motion

Raspberry Pi - Motion

Herunder vores kode til registrering af bevægelse

 - Klik for at se/skjule motion_detected.py

Klik for at hente filen motion_detected.py
Version: 09-Feb-2023 07:35

Bootmail

Raspberry Pi - Bootmail

Herunder vores kode til at sende en mail ved boot - med oplysning om IP og MAC-adresse

Desuden skal RPiMail projektet bruges.

 - Klik for at se/skjule mail_IP_at_boot.py

Klik for at hente filen mail_IP_at_boot.py
Version: 09-Feb-2023 09:06

ProgramsOnBoot

Raspberry Pi - ProgramsOnBoot

Herunder vores kode til opstart af applikationer ved boot.

 - Klik for at se/skjule RPiProgramsOnBoot.py

Klik for at hente filen RPiProgramsOnBoot.py
Version: 11-Feb-2023 17:47

Alive

Raspberry Pi - Alive

Herunder "Alive" projektet

Registrer on applikationer kører - Sæt status i MySQL - Giv alarm

 - Klik for at se/skjule RPiAlive.py

Klik for at hente filen RPiAlive.py
Version: 09-Feb-2023 07:35

Backup

Raspberry Pi - Backup

Herunder "Backup" ting

Backup af MySQL database, hver dag, gem seneste 7 dage

 - Klik for at se/skjule mysqlbackup.sh

Klik for at hente filen mysqlbackup.sh
Version: 08-Feb-2023 06:28

Summa Summarum

Raspberry Pi - Summa Summarum

Vi ønsker med disse sider, at give inspiration til, at andre kan lære at bruge Raspbery Pi's til diverse mere eller mindre nørdede projekter. Det kan være lærerigt, sjovt, men samtidig en tidsrøver.

Du kan bruge vores projekter som inspiration, kvit og frit.
Vi kan dog ikke yde nogen videre "support" - det er typisk selvstudier - learning by doing.

---

Vi køber vores Raspberry Pi ting over nettet, hvor der findes en række salgssteder.
Vi har god erfaring med https://raspberrypi.dk. Andre steder kunne være Amazon, eBay o.l.

Der er desværre p.t. vanskeligheder med at skaffe enhederne. Det har stået på gennem længere tid, på grund af diverse omstændigheder i verden omkring os - vi kan kun bede til at verden omkring os snart finder tilbage i fornuftige spor.

Vi bruger "Raspberry Pi 4B", bestykket med 4GB ram, men 1GB eller 2GB går også fint. Faktisk har vi ikke kunne mærke forskel, med vores brug, om det er en 1GB eller en 4GB udgave. 

Vi vælger at anvende et mikro-SD kort på 64GB, af bedste/dyreste kvalitet. Dette rækker rigeligt til vores formål.

Herudover har vi købt en backup-USB-drive på 128 GB.

Vi har tilkøbt RPi strømforsyning, case, tastatur, mus, HDMI kabel til skærm, adapter til HDMI/mikro-HDMI og bruger en "gammel" skærm som vi havde på loftet. Dette er vores udviklings-RPi.

Vi har flere Raspberry PI's, kun med case og strømforsyning (kaldes headless, fordi det er uden skærm) og kan så tilgå disse RPi's ved hjælp af VNC, som gør at en RPi kan fjernstyres fra en anden computer (PC, RPi, ...) med skærm, tastatus og mus. Når vi udvikler, gør vi det typisk gennem VNC fra en Windows PC. Men det er vigtigt at have muligheden for at tilgå en RPi med fysisk skærm, tastatur og mus - skulle det ske at man af en eller anden årsag IKKE kan fjernstyre RPi'en. Så må man se hvad der sker på RPi'en ved at koble fysisk op.

Vi har installeret en mængde ting på vores udviklings-RPi, i takt med at vi har fået brug for det. Skal vi lave en ændring til et projekt, f.eks. pumpekontrollen, som kører på en selvstændig RPi, laver vi ændringen på RPi'en hvor pumpekontrollen kører. Inden vi laver ændringen, laver vi  en klon af vores SD-kort fra udviklings-RPI'en og bruger så denne klon i den anden RPi, retter, tester etc. Når ændringen er gennemført, kopierer vi rettelserne tilbage til udviklings-RPi'en - typisk ved brug af vores backup-USB-drive. På denne måde har vi én og kun én konfiguration af vores RPi's.




Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2024 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Updated: 2024-12-14 04:09:57
6/0 - Visitors: 1508634 - 1