Webshop
Min side
til nødvendige funktioner for en webshop,
 Se varegruppe
|
 Læs mere om Kefir |
Læg i kurv
|
|
|
På lager 
 |
Dette er friske kefirknolde til at producere mælkekefir - en surmælksdrik der smager lidt henad kærnemælk, med en lidt skarp, syrlig og frisk smag som intensiveres jo længere tid knoldene får lov at virke i mælken.
Kefirknoldene går også under betegnelsen kefirsvamp.
Drikke-kefir fremstilles ved at tilsætte knoldene til mælk ved køkkentemperatur, typisk i 12 til 36 timer, herefter kan den færdige kefir drikkes straks eller sættes i køleskab.
For at skille kefirknoldene fra den syrnede kefir anbefales en plastik-si: Plast-si (14 cm - grovmasket) - Anbefales - eller Plast-si (10 cm - finmasket) Det kan faktisk anbefales, at bruge både den store, grovmaskede si til separering af knoldene fra kefiren, og den lille, finmaskede si til efterfølgende at sigte kefiren igennem. Dette giver en jævn / cremet struktur af kefiren.
Kefirknoldene er oparbejdet med økologisk skummetmælk eller minimælk.
BEMÆRK: Det er kun muligt at bestille 1 portion kefirknolde per køb, men hvis du passer og plejer den lille portion knolde vil mængden gradvist øges.
Bemærk: Produktet sendes som udgangspunkt ikke til Norge og andre ikke-EU lande, da toldbehandlingen kan medføre væsentlig forlænget forsendelsestid. Produktet kan typisk tåle lang tids forsendelse. Ønskes forsendelse til Norge eller andre ikke-EU lande, sker dette uden ansvar for forringelse af produktet.
Kefir starterkultur vs. kefirknolde/kefirsvamp
Kefir starterkultur er en frysetørret pulverkultur, som giver en tyktflydende kefir, der kan nydes på linje med tykmælk og yoghurt. Indeholder mælkesyrebakterier, gærsvampe og særlige kefir mikroorganismer. Kefir starterkulturen indeholder 6 forskellige arter af mikroorganismer, som sammen giver en karakteristisk syrlig/gæret smag, med gavnlig effekt for vores fordøjelse.
Hvor tyktflydende den færdige kefir bliver, afhænger af tiden og temperaturen mens den syrnes.
Du kan/skal anvende en lille portion af den færdige kefir som starterkultur for næste portion.
Vil du holde en pause med fremstillingen af kefir, kan en lille portion af kefiren opbevares i fryser, og bruges ved opstart senere. Resultatet vil måske ændre sig en smule - ifald det ikke opleves godt, må der startes forfra med en ny portion pulverkultur.
Kefirknolde/kefirsvamp giver en surmælksdrik (drikke-kefir), der smager lidt henad kærnemælk, med en lidt skarp, syrlig og frisk smag, som intensiveres jo længere tid knoldene får lov at virke i mælken. Strukturen af kefiren bliver mindre tyktflydende og delvis grynet i forhold til kefir fremstillet med starterkultur, men med en større kompleksitet af mikroorganismer og dermed også smag.
Kefirknoldene går også under betegnelsen kefirsvamp. Trods navnet, er kefirknolde/kefirsvamp faktisk ikke en svamp. Den komplekse sammensætning af mælkesyrebakterier, gærceller og såkaldte kefir mikroflora (ialt cirka 30 forskellige arter af mikroorganismer) trives sammen, så der under deres livscyklus dannes et netværk af proteiner, fedtstoffer og sukkerstoffer, som udvikler sig til formationer, der kommer til at ligne små blomkål eller knolde. Mængden af knolde vil derfor også øges over tid. Det er disse knolde, som til forveksling kan ligne forskellige former for svampevækst - deraf betegnelsen kefirsvamp. Knoldene har en struktur, så alle kefir-mikroorganismerne findes indeni knoldenes folder, og ved at overføre knoldene til en frisk portion mælk, vil du dermed have podet mælken med kultur til næste portion. Det er derfor heller ikke godt at skylle knoldene med vand - så skyller man jo mikroorganismerne ud.
Drikke-kefir fremstilles ved at tilsætte knoldene til mælk ved køkkentemperatur, typisk i 12 til 36 timer. Herefter skilles knoldene fra, og den færdige kefir kan drikkes straks eller sættes i køleskab. Knoldene lægges så i en ny portion mælk, og næste portion kefir er dermed sat igang.
For at skille kefirknoldene fra den syrnede kefir, anbefales en grovmasket og/eller finmasket plastik-sigte. For at opnå en mere jævn/cremet struktur af kefiren, kan du først skille knoldene fra i en grovmaskede sigte, og derefter lade kefiren passere gennem en finmasket sigte.
Vil du holde en pause med fremstillingen af kefir, kan kefirknoldene tørres eller lægges i fryseren i en pose sammen med lidt af den syrnede kefir. Efter pausen lægges knoldene i en portion frisk mælk. Ved kortere tids pause (1 uge), kan knoldene blot lægges i lidt vand i en lille beholder, og opbevares i køleskab. Ved opstart anvendes så såvel vandet som knoldene. Bemærk dog at efter tørring eller frysning, vil kulturen ikke være lige så aktiv som før, men aktiviteten vil typisk genskabes efter et par gange med syrningsforløbet.
Fremstillingen af kefir med kefirknolde/kefirsvamp er mere kritisk mht. syrningstid og temperatur for at opnå den ønskede struktur, og eftersom kefirknoldene/kefirsvampene skal skilles fra gennem en sigte, giver dette mere arbejde end ved fremstilling af kefir med starterkultur. Som gevinst for det ekstra arbejde opnås en større probiotisk effekt, som gavner vores fordøjelse.
|
Henter...
Indhold
1 portion = cirka ½ tsk.
Indhold: 50 ml.
AnvendelseKefirsvampen anvendes til fremstilling af drikke-kefir / kefirdrik fra mælk - en drik som fremkommer ved et kompleks sammenspil mellem mælkesyrebakterier, gærceller og forskellige sukkerstoffer. Kefir svampen kan deles i mindre stykker, for derved at øge svampens overflade og dermed øge dens aktivitet, men sørg for ikke at dele svampen i så små stykker, at de ikke vil kunne holdes tilbage i en sigte eller et stykke osteklæde. Ved modtagelsen anbefales kefirsvampen at blive lagt ned i et glas med 1 dl mælk i 12 timer, sat ved køkkentemperatur med et løst låg over. Hvis kefiren derved ikke bliver ’stærk’ nok, så lad den stå endnu et stykke tid, måske 12 timer mere. Omvendt, hvis - eller når - kefiren bliver for kraftig, tilsæt da mere mælk. Forvent at der går 7-14 dage med daglig udskiftning af mælken (1 dl) inden du ser en tydelig vækst i mængden af kefirknolde. Svampen tager ingen skade af at ligge længe og kefir’e. Mælken vil syrne ved 24 timers henstand ved stuetemperatur og da kefirsvampen samtidig producerer en anelse alkohol, vil disse forhold bevirke at mælken på et tidspunkt vil fortykke og eventuelt skille i (klar) valle og ’alt det andet’. Skiller mælken (kefiren), er der ikke gjort nogen skade – man kan ryste blandingen lidt og drikke den – den er så nok lidt kraftig i smagen, men hvad gør man ikke for den indre skønhed. Kefirsvampen vokser støt og roligt når den får næring. Når den har fordoblet sig i diameter, så har den 8-doblet volumet ( 2 x 2 x 2 ) og vil så kunne kefir’e cirka 8 x mælkemængden (eller 8 gange så hurtigt, eller dobbelt mælkemængde 4 gange så hurtigt. Bliver svampen for stor – dvs. foregår omsætningen for hurtigt til at passe ind i den daglige pasning, kan man dele den i to og overlade en del til andre. Det er muligt at anvende andre typer mælk, for eksempel kokosmælk, såfremt denne indeholder sukker som bakterierne kan leve af. Forvent dog at knoldene skal have mælkesukker (laktose) mindst hver tredje gang for at de trives bedst. DoseringIndholdet på 50 ml er beregnet til 2 dl. Denne portion på cirka ½ tsk. kefirknolde passer til fremstilling af cirka 1 dl mælkekefir, men mængden af knolde vil hurtigt vokse og mælkemængden kan derfor øges tilsvarende. Kefir-svampene kan, med mellemrum, gives et tilskud af Kefir starter kultur, for at sikre at balancen af mælkesyrebakterier og gærceller vedligeholdes og derved skabe den ønskede smag. Hvis du har kendte reaktioner på gær eller alkohol bør du være forsigtig med indtagelse af kefir. Er du ikke vant til at indtage fermenterede fødevarer, anbefales du at indtage kefir i små mængder i starten, og øge mængden gradvist. Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer
Opbevaring og HoldbarhedOpbevares i køleskab (må ikke fryses).
Kefirsvampen tåler:
Kefirsvampen tåler ikke:
OpskriftFremstillingen af kefir foregår over 2 døgn - Se billedserien herunder. Kefirknoldene lægges i et rent henkogningsglas og der hældes cirka 1 dl mælk ved.
Dag 2: Glasset kan flyttes til køleskabet. Ryst eventuelt glasset eller rør rundt med en plastske. Dag 3: Tøm glassets indhold ned i en skål gennem en plast-si eller lignende (brug ikke metal). Se også billedserien herunder. Glasset rengøres og knoldene lægges tilbage i glasset og der hældes mælk ved påny.
Drik kefiren straks eller sæt den på køl for senere indtagelse. Juster mælkemængden og tiden som knoldene virker i mælken når mængden af knolde øges.
Hvis kefiren er kraftigt syrnet vil den skille i valle og fastere dele. De fastere dele er mælkens protein og fedtstoffer blandet med kefir knolde. For at skille kefirknoldene fra det øvrige skal den faste masse bearbejdes i en plast-si, så kun kefirknoldene bliver tilbage i sien. Kefirknoldene er ganske holdbare og tåler kraftig bearbejdning uden at de tager skade. Ved kraftig syrning vil man derved kunne opnå kefir-syrnet friskost.
Billedserie:
BaggrundTrods navnet, er en kefirknolde/kefirsvamp faktisk ikke en svamp. Den komplekse sammensætning af mælkesyrebakterier og gærceller trives så godt sammen, at disse mikroorganismer er istand til at opbygge et stort netværk af proteiner, fedtstoffer og sukkerstoffer og sætte disse stoffer sammen så der dannes formationer der kommer til at ligne små blomkål eller knolde som til forveksling kan ligne forskellige former for svampevækst. Internettet indeholder mange anprisninger af kefirsvampens egenskaber og Hjemmeriet vil derfor undlade at fylde rummet med blot endnu mere af samme slags. Internettets artikler om kefirsvampen og dens evner indeholder såvel positive som negative holdninger. De positive går på kefirsvampens evne til at gøre gode ting for vores krop, lige fra de helt elementære med en forbedret tarmflora til helbredelse af livstruende sygdomme. De negative holdninger bunder typisk i at der endnu ikke er gennemført egentlige videnskabelige undersøgelser efter nutidens forskrifter, og der er derfor en mulighed for at kefirens virkninger kan være en myte. Hjemmeriet vil ikke forsvare hverken den positive eller den negative side af holdningerne om kefirsvampen – det er op til den enkelte person at tage stilling. Hjemmeriet kan derfor ikke garantere eller dokumentere for effekten ved anvendelsen af kefirsvampen ej heller tage ansvar for eventuelle bivirkninger eller negative følger. Artikel med dokumenteret effekt af indtagelse af kefir - Klik her (nyt vindue) For yderligere inspiration kan følgende hjemmeside anbefales (på Engelsk): Dominic N Anfiteatro. DokumenterFor yderligere information - se følgende links:KulturoverblikBrug følgende til at blive lidt klogere på dit valg af kulturer og enzymer til fremstilling af smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt og ost. Læs de indledende forklaringer først. Dette indeholder forklaringer på grundlæggende forhold som er vigtig for at forstå mulighederne. Læs dette førstFor at lave smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt eller ost skal man typisk bruge starterkulturer og eventuelt enzymer og modningskulturerne.
Bakteriestammerne i starterkulturer er klassificeret ud fra temperaturen som giver bakterierne optimale vækstbetingelser: En mesofil starterkultur indeholder udelukkende mesofile bakteriestammer. Ud over den mesofile/termofile klassificering, er bakteriestammer opdelt i klasser (O, D, L, T, Y, A og B), afhængigt af specifikke egenskaber. Klasserne O, D og L er mesofile, mens klasserne T, Y, A og B er termofile. I tabellerne med starterkulturer vises hvilke bakterieklasser hver starterkultur indeholder. Yderligere oplysninger kan fås ved at:
Starterkulturerne indeholder blandinger af bakteriestammer, med det mål at give en bestemt smag og struktur. Nogle af starterkulturerne indeholder de samme bakterieklasser, men disse kulturer er ikke identiske. De kan indeholde forskellige forhold mellem bakterieklasserne eller de indeholder individuelle arter af bakterierne for at give det ønskede resultat. Bakteriestammer fra klasse D og L er heterofermentive og vil producere mælkesyre sammen med CO2 (gas) og diacetyl og/eller andre komponenter, som vil bidrage med en smøragtig smag. Alle andre bakterie-klasser er homofermentive, og de producerer kun mælkesyre og vil bidrage med en mere enkel syrlig smag. Ved modningskulturer, angiver proteolyse i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkeproteiner, som bidrager til udvikling af smag og struktur af produktet. Lipolyse angiver i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkefedt og dermed bidrage til udviklingen af fedtsyre smag og konsistens af produktet. Forslag til kulturvalgHenter... KulturoversigtHenter... MikroorganismerHenter... TipsHer er et forslag til en super smoothie / greenie. Per portion, cirka 3½ dl: ½ avocado Det hele blender i kort tid og hældes på et stort glas, som kan toppes med en spsk. afskallet hampefrø. Varier smoothien efter smag - tilsæt gerne et stykke frosset banan, stykker af friske eller frostne grøntsager. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
symbolet vises, betyder det, at kulturen er en videreforarbejdningskultur, hvilket betyder, at starterkulturen er til fremstilling af en enkelt portion (tykmælk, creme fraiche eller yoghurt). Følgende portioner fremstilles ved anvendelse af en lille del af den foregående portion. For ikke-videreforarbejdningskulturer (også benævnt DVS-kulturer), bruges en ny portion af kulturen hver gang.
symbolet for at se tilgængelige priser for kulturen. Ved at klikke på symbolet tilføjer den angivne mængde til indkøbskurven.
|
|
5/0
- Antal besøg: 1502850 - 1