Webshop
My page
to facilitate the necessary functions for a web-shop,
 See Product Group
|
 Read more about Beer and Cider |
Add to cart
|
|
|
In stock 
See also the Video tab below | |
|
|
|
|
|
Fustage med indre rumfang på 19 liter.
Cornelius fustager (også kaldet "Corny") er en fantastisk løsning for hjemmebryggeren. Fustagen har 2 tilslutninger: én for CO2 (tilgang) og én for væske (afgang) - se billede 2. CO2-tilgangen er forbundet til et kort rør som ender indeni fustagens top. Væske-afgangen er forbundet til et langt rør som ender i fustagens bund - se billede 5. De ydre tilslutninger er af typen kuglelås (ball lock).
Fustagen har en højde på 63½ cm og en diameter (ydre) på 22 cm.
Fustagen har et maksimum tryk på 9 bar (130 PSI).
Billederne viser:
1: Fustagen
2: Toppen af fustagen
3: Luft ud inden låget åbnes
4: Toppen med låget åbnet
5: Et kig ned i fustagen - røret i venstre side er afgangsrøret
6: De løse dele - afgangsrøret, CO2-røret, låget
7: CO2-røret tæt på
8: Udluftningen kan skrues af
9: Tegning af fustage
Fustagen er fremstillet af rustfrit stål med en udformning, som gør den næsten uforgængelige og samtidig let at gøre ren.
Fustagen kan anvendes til tvangskarbonering af øl, vin, cider m.m. Se beskrivelsen under tvangskarboneringssættet.
Du kan ligeledes anvende fustagen til at fylde dine flasker med modtryk UDEN bundfald. Dette gøres ved anvendelse af flaskefylderen eller modtryksfylderen.
Fustagen er indrettet med et aftageligt ovalt låg, hvori der er monteret en overtryksventil.
Alle fustager er trykprøvet.
|
Loading...
Content
UsageOm rustfrit stålRustfrit stål - ofte benævnt Inox eller SS (fra Engelsk: Stainless Steel) - er et af de mest anvendte materialer i moderne køkkener, fordi det er stabilt, nemt at rengøre og ikke mindst korrosionsbestandigt over for de mange salte og syrer, der findes i fødevarer. Der findes en række standarder for navngivning af forskellige kvaliteter af rustfrit stål. Den mest almindelige er AISI, som eksempelvis AISI 304, eller bare 304 stål. 304 stål navngives også som "1.4301", udfra en anden standard. Her er en tabel, som viser navngivningen i forskellige rustfrit stål standarder. Der findes rigtig mange varianter af rustfrit stål - alle kan bruges til fødevareformål. Metallerne som indgår i rustfrit stål, er så fast bundet i metalstrukturen, at rustfrit stål er sikkert at bruge til fødevareformål. Ved brug af rustfrit stål til fødevareformål, vil der ikke blive afgivet stoffer i mængder, som i praksis er et problem. Personer, der lider af kontakt-allergi/eksem overfor eksempelvis krom eller nikkel i smykker, vil ikke opleve dette ved brug af rustfrit stål til fødevareformål. Almindelig stål er en legering af jern og kulstof, som er meget stærkere end rent jern, men som ved kontakt med luftens ilt og fugt vil ruste. For at opnå stål som ikke ruster, blandes jern (50% eller mere) og kulstof, med krom (mindst 11,5%) og nikkel. Der kan tillige indgå mangan, molybdæn, silicium m.fl. Her er et dokument, som i detaljer angiver indholdet i en række kvaliteter af rustfrit stål. Alt rustfrit materiale opnår sin korrosionsbestandighed ved at krom binder sig til ilt og danner et passivt lag på overfladen, der er for tyndt til at se, men alligevel uigennemtrængeligt for vand og luft. Når dette lag beskadiges mekanisk eller kemisk, kan det hurtigt gendannes, forudsat at der er ilt tilstede. Nikkel forbedrer ligeledes det rustfrie ståls korrosionsbestandighed - jo højere nikkelkoncentration, desto mere korrosionsbestandigt, og des stærkere er stålet tillige. De forskellige legeringer af rustfrit stål, anvendes til forskellige formål, afhængig af de forskellige legeringers tekniske egenskaber. De mest anvendte typer af rustfrit stål til fødevareformål er SS 304, SS 316, SS 201/202, SS 430 og SS 420/440. Nogle af de rustfri stål typer er magnetiske (SS 430, SS 420/440) mens de mest anvendte rustfri stål typer (SS 304, SS 316, SS 201/202) ikke er magnetiske. SS 304 God modstandsdygtighed over for oxidation, korrosion og moderat sure eller basiske miljøer. Mindre egnet i marine miljøer (saltvand). Den mest anvendte rustfrit stål type til håndvaske, apparater, kogegrej, skåle, bestik med mere. Ikke magnetisk, men kan blive lidt magnetisk i områder, der er bøjet eller deformeret. Varianter: 18/10 18% krom, 10% nikkel. 18/8 18% krom, 8% nikkel. SS 316 Kaldes også for syrefast rustfrit stål. 16-18% krom, 10-14% nikkel, 2-4% molybdæn. Det øgede indhold af nikkel og indhold af molybdæn i forhold til SS 304, giver øget korrosionsbestandighed overfor stærk syre, saltvand o.l. Cirka 50% dyrere i råvarepriser. Ikke magnetisk.
201: 17% krom, 7% mangan, 4% nikkel. Billigere at producere end SS 304. Bruges til almindelige fødevareformål, men er ikke så korrosionsbestandigt som SS 304. Ikke magnetisk. SS 430 Legeringen kaldes også for 18/0. 18% krom, 0,75% nikkel. Lavere korrosionsbestandighed og blødere end SS 304, men er stadig af god kvalitet. Magnetisk. SS 420/440 Krom 13-18%, Mangan 1%, Silicium 1%, Nikkel 0,5%, Kulstof 0,25%. Legeringerne giver stor styrke (hårdhed) og øget korrosionsbestandighed. Til brødknive o.l. Magnetisk.
Nok kan rustfrit stål, som udgangspunkt, ikke ruste, men hvis du alligevel ser, hvad der ligner rust på dit stålprodukt, ofte efter at det har været i opvaskemaskinen, skyldes det typisk flyverust på overfladen. Flyverust opstår, når små jernpartikler, ofte fra andet køkkentøj eller efter brug af en stålsvamp, spredes i opvaskemaskinen. Jernpartikler kan sætte sig på overfladen af rustfrit stål og ruste. Rusten vil udelukkende være på overfladen - den vil ikke kunne trænge ned i det rustfrie stål. Her er nogle tips til at fjerne flyverust fra overfladen af rustfrit stål redskaber:
VideoCornelius Facts
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
4/0
- Visitors: 1502231 - 1