Hjemmeriet



Webshop




















Min side

Log ind til Min side

Tilmeld Nyhedsbreve


  Svenska    Norske    Deutch


Se varegruppe
Læs mere om Soja og Sake
Læg i kurv

Tempeh starterkultur - til 3-4 kg Tempeh

Starterkultur til fremstilling af Tempeh.
Varenr.: 6115, Vægt: 12 g. (Indhold: 10 g), På lager
Pris ved køb af
1 stk: 92,00 DKK

Billede af Tempeh starterkultur - til 3-4 kg TempehBillede af Tempeh starterkultur - til 3-4 kg Tempeh
Billede af Tempeh starterkultur - til 3-4 kg Tempeh

Tempeh kultur er betegnelsen for svampekulturen Rhizopus som anvendes ved fermentering af sojabønner, ærter, linser m.m. til Tempeh.

Tempeh starterkulturen er GMO-fri, fri for gluten og mælkeprodukter.

Opskriften på hjemmelavet traditionel tempeh finder du under  Opskrift  fanebladet herunder.

Tempeh lavet med Danske Ingrid-ærter, linser m.m. er beskrevet i de øvrige faneblade herunder.

For yderligere info se https://www.topcultures.com/

Henter...

Indhold

Indkøbskurv - Denne vare     Antal Pr. stk. Pris
Tempeh starterkultur - til 3-4 kg Tempeh 92,00 DKK
0,00 DKK
Indkøbskurv - Ialt Inkl. moms   0,00 DKK

Opskrift

  Html   Print  


Hjemmelavet tempeh


Det er slet ikke svært at lave tempeh. Denne vejledning giver dig detaljerede instruktioner, med billeder for hver skridt. Alt hvad du skal bruge, er tørrede sojabønner, tempeh starterkultur og en lille smule vineddike. Hvis du har en kornkværn eller anden form for kværn, vil det gøre det lidt lettere – ellers må du knuse de tørrede bønner manuelt.

For at lave 1 kg færdig tempeh, har du brug for følgende ingredienser:

· 600 g tørrede sojabønner

· 5 spsk vineddike

· 1 tsk (~ 2,5 - 3 g) tempeh starter.

Ingredienser til tempeh

Knus de tørrede sojabønner med en kværn. Har du ikke en kværn, kan du knuse bønnerne med hånden efter at du har udblødt dem.

Knuser sojabønner

Udblød de knuste bønner i rigeligt vand i 8 timer. Bruger du hele bønner, skal de udblødes i 12 timer og du skal derefter knuse dem med en kniv eller lignende

Udbløder sojabønner

Fjern alle skallerne ved at skylle bønnerne gennem en sigte sat i en skål eller gryde. Gentag indtil hovedparten af skallerne er fjernet. Jo flere skaller du fjerner, des bedre, men skulle der være noget stykker tilbage gør det ikke så meget.

Afskaller sojabønner

Placer bønnerne i en gryde og fyld op med vand. Tilsæt vineddiken og kog bønnerne i cirka 30 minutter. Rester af skaller vil nu flyde op på overfladen og du kan fjerne dem.

Koger sojabønner til tempeh

Dræn vandet fra gennem en sigte og læg bønnerne tilbage i gryden.

Dræner sojbønner

Overskydende vand skal dampes af, så bønnerne bliver tørre. Det gøres ved at lade bønnerne tørre i gryden mens gryden holdes let varm i nogle minutter. Ved fremstilling af større portioner kan bønnerne tørres i et rent klæde eller (industrielt) i en centrifuge.

Tørring

Lad bønnerne køle af til cirka 30°C. Drys tempeh starterkulturen over bønnerne og bland grundigt rundt i bønnerne i 1 – 2 minutter. Det er særdeles vigtigt at kulturen er jævnt fordelt for at opnå et godt resultat.

Tilsætter tempeh starter

Tag to plastikposer på cirka 18 x 27 cm og performer dem med en tandstik eller lignende så posen bliver gennemhullet med store huller med en afstand på 15 – 20 mm.

Poser til tempeh

Fordel bønnerne ligeligt i de to poser og luk poserne. Pres poserne flade - en tykkelse på cirka 4 cm er passende.

Fylder tempeh i poser

Læg poserne et lunt sted med en temperatur på cirka 28 - 32°C i 36 - 48 timer, eller indtil alle bønnerne er helt dækket af et tæt hvidt mycelium. Prøv at holde temperaturen i den lave ende af skalaen som tiden går.

Fermenterer tempeh

Din tempeh vil være klar nu, og din indsats belønnes. Nu kan du nyde din lækre og friske tempeh. Når du har prøvet det et par gange, bliver processen med at lave tempeh ganske ligetil. Og du vil erfare at frisk, hjemmelavet tempeh smager himmelsk og meget bedre end købt tempeh.

Færdig tempeh


Tempeh kan spises frisk, steges eller koges.

Frisk tempeh opbevares i køleskab - holdbarhed cirka 1 uge.
Tempeh kan fryses - holdbarhed cirka 3 måneder.


Andre bønner...


Er du ikke til sojabønner, kan du fint lave tempeh på basis af andre proteinrige bønner.
Du kan bruge sorte bønner, kikærter og grønne linser (Delikatesse/Depuis/Dupuy/Puy).

Fremgangsmåden er som for sojabønner med følgende bemærkninger:

- Sorte bønner: Fjern IKKE skallen efter iblødsætning/kogning - det giver et visuelt god effekt.

Tempeh med sorte bønner

- Grønne linser (Delikatesse/Depuis/Dupuy/Puy) skal ikke iblødsættes, men blot koges i 25 minutter.

Tempeh med grønne linser


Oversat med tilladelse fra TopCultures - Se 
https://www.topcultures.com/make-tempeh/

Baggrund

Andre bønner...



Er du ikke til sojabønner, kan du fint lave tempeh på basis af andre proteinrige bønner.
Du kan bruge sorte bønner, kikærter og grønne linser (Delikatesse/Depuis/Dupuy/Puy).

Fremgangsmåden er som for sojabønner med følgende bemærkninger:

- Sorte bønner: Fjern IKKE skallen efter iblødsætning/kogning - det giver et visuelt god effekt. Tempeh med sorte bønner
- Grønne linser (Delikatesse/Depuis/Dupuy/Puy) skal ikke iblødsættes, men blot koges i 25 minutter. Tempeh med grønne linser

Derudover følger du opskriften som for sojabønner.

Diverse

  Html   Print  

Ingrid-ærte-Tempeh


Danske Ingrid-ærter kan fint bruges som grundlag for at lave en spændende portion tempeh. Fremstillingen af Ingrid-ærte-tempeh afviger ikke meget fra den traditionelle med sojabønner. Herunder beskrives fremstillingen af Ingrid-ærte-tempeh.

Ingredienser


1 liter vand
500 g Ingrid-ærter, Flækkede og afskallede
2 spsk eddike
1 tsk tempeh starterkultur, cirka 3 - 4 g


Du skal bruge


En gryde
Et dørslag
Fryseposer
Ovn med ovnrist og ovnlys
Termometer


Sådan gør du


Kom cirka 1 liter vand i en gryde og bring den i kog.

Tilsæt Ingrid-ærterne.

Kog uden låg i 15 minutter, eller indtil Ingrid-ærterne er al-dente og stadig med lidt bid i.

Skum jævnligt vandoverfladen for skum.

Dræn ærterne for vand gennem et dørslag - vandet kasseres.

Lad ærterne dryppe, dampe og køle af i dørslaget placeret over gryden. Rør rundt i ærterne med mellemrum for at fremme afkølingen. Temperaturen af ærterne skal være cirka 30°C.


Når ærterne er afkølede og ikke længere fugtige, lægges de tilbage i gryden.

Tilsæt eddike, og bland godt rundt i Ingrid-ærterne.

Tilsæt tempeh starterkulturen, og bland godt rundt i Ingrid-ærterne.

Læg ærterne i en (eller flere) frysepose, så posen får en tykkelse på maksimalt 3 cm. 


Brug en ren gaffel til at prikke huller i posen, vend posen og prik huller der også.

Læg posen på en ovnrist.

Sæt ovnristen i ovnen, men tænd kun ovnlyset. Lad ovndøren stå på klem. Læg et termometer ind i ovnen, i kontakt med posen, for at se hvad temperaturen bliver. Check temperaturen efter 1 time og juster hvor meget ovndøren står på klem for at opnå en temperatur på 30°C.


Posen vendes for hver 12 timer.


Efter 12-24 timer vil de første hvide områder kunne ses. I starten vil ærterne være "løse" i posen, men vil med fermenteringen kittes sammen.


Din tempeh er færdig, når alle ærterne er kittet helt sammen af hvidt myselium. Det tager typisk 24-48 timer, afhængig af temperaturforholdene. Jo længere tid du lader fermenteringen foregå, des mere smagsudvikling vil der ske.


Posen med tempeh lægges nu i køleskab eller fryser for at stoppe fermenteringen.


Tempeh kan holde sig 1-2 uger i køleskab og mindst 3 måneder i fryser.


Opvarm altid tempeh inden servering - skær den ud i skiver, som så bages eller steges i lidt olie, gerne så der kommer en sprød overflade på skiverne.


Spises til supper, gryderetter eller som tilbehør til alverdens retter. De bagte/stegte tempeh-skiver kan bruges i sandwich, kebab, deles i mindre stykker og indgå i salater m.m. Nogle bruger tempeh istedet for kød til måltider.

Fakta

Indhold10g
Forsendelsesvægt12g


Forsendelse (Norge): 285,00 DKK - Vælg land for fragt:
Der er plads til 4488 g mere til samme forsendelsespris. Se dog forbehold for dette her.


Tempeh starterkultur - til 3-4 kg Tempeh
Starterkultur til fremstilling af Tempeh.
Varenr.: 6115, Vægt: 12 g. (Indhold: 10 g), På lager
Pris ved køb af
1 stk: 92,00 DKK

Valuta:
Vis priser:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2024 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Sidst opdateret: 2024-10-24 10:32:40
4/0 - Antal besøg: 1491525 - 1