Henter...
Vandkefir-knoldene går også under navnet Tibicos og består af mange små knolde.
En portion fylder cirka 1 spsk. leveret i en flaske sammen med lidt færdig vandkefir.
Ved opstart anvendes hele flaskens indhold, såvel knolde som væske.
Indhold: 50 ml.
Indeholder følgende:
KY | - Kefir gærsvampe |
K | - Kefir mikroflora |
Vandkefir er en drik som fremstilles ved hjælp af vandkefir-knolde lagt i en sukkeropløsning, evt. tilsat lidt tørret frugt.
Vandkefir er en let syrlig til sød drik. Afhængig af hvilke sukkerstoffer man anvender og hvor længe man lader mikroorganismerne arbejde vil drikken blive mere eller mindre syrlig.
Kefir-knoldene er gele-agtige klumper som består af et netværk af cellulose (træstof) og de dannes ved et sammenspil mellem forskellige gode mikroorganismer (bakterier og gærceller) som findes på og indeni knoldene.
Cellulosen som kefir-knoldene består af er ikke andet end simple sukkerstoffer sat sammen i meget lange rækker. Ved mikroorganismerne sammenspil opstår eller vokser knoldene samtidig med at mikroorganismerne producerer mælkesyre, kulsyre og lidt alkohol.
Man fremstiller en ny portion vandkefir ved blot at fiske vandkefir-knoldene op fra sidste portion og lægge disse i en ny portion sukkeropløsning.
Kefir-knoldene kan tørres, fryses eller sættes i en dvaletilstand i en tynd sukkeropløsning hvis man ønsker at holde en pause med fremstillingen af vandkefir.
Når vandkefir-knoldene er i dvaletilstand lives de op igen ganske enkelt ved at tilsætte en ny portion sukkeropløsning.
Indholdet på 50 ml er beregnet til 2 dl.
Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer
Dosering af bakteriekulturer
Når man giver aktive mælkesyrebakterier de rette vækstbetingelser, dvs. vand, sukker/laktose og den rette temperatur, vil bakterierne formere sig med en hastighed så antallet af mælkesyrebakterier fordobles på cirka ½ time. Bakterierne omsætter sukkeret og vandet til energi og syre, som medfører at væsken bliver mere syrlig i takt med at antallet af bakterier stiger. Når antallet af bakterier efter nogle timer er vokset, er syrligheden af væsken øget, hvilket bevirker at aktiviteten af bakterierne falder. Syrligheden af væsken bliver til sidst så høj at bakterierne ikke længere trives og bakteriernes aktivitet stopper. Som følge af bakteriernes reducerede aktivitet, i takt med øget syrlighed, vil mængden af bakterier som man doserer ved f.eks. opstart af yoghurt eller ostefremstilling ikke være af afgørende betydning for syrningsforløbet. Vores opskrifter angiver ofte doseringen af bakteriekulturer i mængder af ”knivspidse”, hvilket ikke er et præcist mål, blot et udtryk for at der ikke skal bruges ret meget. Som forklaret ovenfor, hvis man laver 2 portioner og doserer dobbelt så meget kultur i den ene som i den anden vil resultatet blot være at den med mindst mængde starterkultur skal syrne ½ time længere end den anden. Man kan derfor udmærket ”strække” forbruget af kultur. Hvis en portion er angivet til at kunne række til 25 liter yoghurt, kan den fint række til mere, hvis man doserer mindre per liter og samtidig blot forlænger syrningstiden en anelse.
Doseringen af enzymer
Enzymer som osteløbe, lipase og laktase er proteiner, som har en kompleks struktur, der har den effekt at hvis enzymet rammer ind i et kaseinmolekyle (for osteløbe), et fedtstofmolekyle (for lipase) eller et laktosemolekyle (for laktase), så brydes kaseinet/fedtstoffet/laktosen op. Efter sammenstødet flyder enzymet uændret videre, rammer ind i flere andre molekyler og fortsætter således nedbrydningen.
Et enzym er ikke en organisme som formerer sig som en mælkesyrebakterie – enzymets effekt er udelukkende en følge af de tilfældige sammenstød af molekylerne. Jo flere sammenstød der sker, des hurtigere går processen og doseringen af enzymet er derfor forholdsvis afgørende for om processen forløber indenfor den tid som procesforløbet gives.
Osteløbe: Hvis man doserer for lidt osteløbe, vil koaguleringen gå for langsomt og mælken vil ikke stivne som ventet. Doseres for meget osteløbe vil mælken stivne hurtigere, men overdosering kan give bitter eftersmag i osten. Osteløbens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Ved frisk mælk med pH på cirka 6,8 er den optimale temperatur 34°C. Ved syrnet mælk (pH 4-5,5) er osteløben mindre kritisk overfor temperaturen og der doseres typisk mindre osteløbe, hvis mælken er syrnet forinden (f.eks. ved friskost og mozzarella). Til de fleste typer at ost, doseres osteløbe med 1 ml per 5 liter mælk. Man kan dosere mindre osteløbe og kompensere ved at forlænge tiden for koagulering, hvilket også har den effekt, at der tilbageholdes mere vand i ostemassen og osten bliver dermed blødere.
Laktase: For personer med intolerance overfor laktose, er det vigtigt at laktosen nedbrydes til simple sukkerstoffer, hvilket netop er laktasens effekt. Graden af intolerance er meget individuel. Nedbrydningen af laktosen tager den tid det tager, men doseringen er afgørende for denne tid. Doser efter anvisningen og brug den anviste tid, og inddrag personlige erfaringer. Laktasens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Dette er beskrevet nøjere under beskrivelsen af laktaseproduktet.
Lipase: Nedbrydningen af fedtstoffer giver smag i ost. Lipasens effekt er derfor ikke vigtig for at osten skabes, men lipasen er betydende for udviklingen af smag efter at osten er fremstillet. Vil du have en almindelig smagsudvikling, doseres lipasen efter anvisning, ellers doserer du mindre eller mere efter behag. Bemærk at man normalt kun tilsætter lipase til feta og blåskimmelost. Mikroorganismerne som man tilsætter til ostemælken, udvikler nemlig også lipase. For andre typer af ost end feta og blåskimmel, vil der blive skabt tilstrækkeligt af lipase gennem mikroorganismernes virke til at smagsudviklingen vil ske passende gennem modningstiden for osten.
Opbevares i køleskab (må ikke fryses).
I et passende fødevareglas med låg blandes
Kefirknolde og lidt vand kefir,
3 spsk sukker (cirka 50g rørsukker, muscovadosukker)
- opløst i lidt kogende vand og blandet med koldt vand så temperaturen bliver cirka 20°C
3 spsk tørret frugt, gerne skåret i mindre stykker,
1 lille stykke citronskal
Fyld glasset op med ca. ½ l vand og sæt låg på.
Det er en fordel at lægge den tørrede frugt (abrikos, tranebær, rosiner o.l. samt lidt citronskal) i en tepose af papir
Stilles på køkkenbordet i 1-2 døgn.
Hæld blandingen gennem en sigte - knoldene og lidt af væsken bruges til opstart af næste portion.
Væsken kan tilsættes honning eller frugtsaft og står endnu 1-2 døgn på køkkenbordet (anden fermentering) hvorefter det sættes i køleskabet.
Hvis du lukker beholderen med et tætsluttende låg kan du opnå at din kefir bliver med brus, som sodavand. Men vær varsom da der kan opbygges et ret stort tryk under denne anden fermentering.
Fisk frugt og citron fra og start forfra med kefirgrynene og lidt af væsken.
Alle nævnte ingredienser skal være økologiske.
BEMÆRK: Ved opstarten hvor mængden af kefirknolde er begrænset vil graden af syrning være begrænset. Efter nogle gange vil mængden af kefirknolde og syrningsgraden være tydeligt øget.
Billedserie
Herunder viser vi, hvordan vi laver vores vandkefir.
|
Vores setup:
- A - En portion kefirgryn
- B - Sukker: Lyst rørsukker
- C - Tørrede abrikoser
- D - Rosiner
- E - Citron
- F - Kartofferskræller
- G - Tepose
- H - Glasbeholder med løstsiddende låg (IKEA)
- I - Flaske med patentprop (IKEA)
- J - Vi koger lidt vand og blander i en skål: 100 g sukker + 200 g kogende vand, opløser sukkeret og tilsætter 1000 g koldt vand.
- K - Vi skræller lidt af citronen og deler abrikosen i 2 dele
|
 |
- Vi lægger citron, abrikos og rosiner i teposen.
- Vi gør desuden lidt ud over det sædvanlige her: Vi har en cirka 100 g tung klods af rustfrit stål, som vi snører til teposen med et gummibånd.
Formål: At trækker teposen ned på bunden når teposen med indhold placeres i glasset. Du kunne opnå det samme ved f.eks. at bruge en ske af rustfrit stål eller lignende. Alternativt vil teposen typisk flyde i overfladen, hvilket også OK. Men vi gør det altså sådan her...
|
 |
- Vi hælder sukkervandet i glasbeholderen, dernæst teposen med citron og frugt og sidst kefirgrynene.
- Sådan står det ved cirka 20°C...
|
 |
- Dagen efter ser det sådan ud: Kefirgrynene er begyndt at løfte sig. Man kan ane små luftbobler indeni grynene - det er CO2 som dermed gør grynene lettere og få dem til at løfte sig.
Bemærk også den mørke farve af vandet i bunden - det skyldes at sukkeret i de tørrede frugter kommer ud i vandet.
Omrør forsigtigt vandet i bunden af glasset med et passende redskab, så vandet bliver let brunligt fra top til bund.
|
 |
- Nu er der gået 2 dage mere og en del af kerfirgrynene har lagt sig i toppen af væsken.
Hvis man prikker/slår let til glasset, vil der stige små bobler op fra bunden - et godt tegn.
|
 |
- Der er tydeligt sket ret meget i bunden af glasset - kefirgrynene er blevet til større og der er blevet flere...
|
 |
- I toppen er der "skum" hist og her - det er små luftbobler....
Optimalt omrøres forsigtigt 2 gange dagligt for at give processen de bedste vækstbetingelser.
|
 |
- Kefiren er SØDLIG i smag - den er ikke færdig endnu. Men der er skabt en vis syrlighed på dette tidspunkt - Vi checker at pH er passende - lige her er den 4,2, hvilket er fint. At kontrollere pH er absolut ikke nødvendigt. Men godt hvis man vil gentage med samme resultat hver gang.
|
 |
- Vi hælder kefiren på en flaske med patentprop og opbevarer kefirgrynene i en beholder med lidt vand til næste gang.
På dette stadie kan du tilsætte lidt ekstra smag i form af lidt smagfuld saft og/eller ingefær og lignende. Kom ikke for meget sukkerholdigt i - det vil kunne give en for kraftig brus i kefiren.
Flasken får nu lov til at stå på køkkenbordet en del dage, gerne en uge.
Efter en uge er der dannet yderligere syrlighed i væsken - OG DER ER NU OVERTRYK I FLASKEN.
VÆR DERFOR VARSOM NÅR FLASKEN ÅBNES.
|
 |
- For at kontrollere at der opbygges et tryk i flasken, har vi en særlig papentprop-anordning.
Den viser trykket indeni flasken. Dette er kun til illustration af forløbet de kommende dage.
- Hvor længe flasken skal stå på køkkenbordet for at skabe brus i kefiren, er en erfaringssag.
Vi har den typisk stående cirka 1 uge. Derefter flyttes flasken til køleskab, hvor den står i mindst en uge mere. SÅ vil du have en liflig cider-agtig vandkefir.
Vi kan godt lide vandkefir med lidt bid i. Den må gerne blive ganske syrlig... Vores kefir står ofte mange uger i køleskab inden vi drikker den.
|
 |
Så er der gået cirtka 1 uge og der er kommet tryk i flasken.
Flasken sættes i køleskab og står gerne nogle uger inden vi tager hul på herlighederne.
|
 |
Blot til info - Vi producerer gerne mange portioner per gang.... |
 |
Og det giver mange friske kefirknolde.... |
 |
|
|
Her er et forslag til en super smoothie / greenie.
Per portion, cirka 3½ dl:
½ avocado
3 kugler hakket, frossent spinat
1-2 cm frisk ingefær
2½ dl væske, f.eks. fra:
- ½ grape
- ½ appelsin
- ½ lime
- ½-1 dl vandkefir, mælkekefir, yoghurt, mælk, havredrik eller lignende
En nip salt
Det hele blender i kort tid og hældes på et stort glas, som kan toppes med en spsk. afskallet hampefrø.
Varier smoothien efter smag - tilsæt gerne et stykke frosset banan, stykker af friske eller frostne grøntsager.
Aktuel lagerinformation:
Antal enheder på lager: 0
Indhold | 1 | spsk |
| |
Forsendelsesvægt | 130 | g |