Hjemmeriet



Webshop




















My page

Login to My page

Sign up for News letters


  Svenska    Norske    Deutch


See Product Group
Read more about Brot
Add to cart

Oats, whole grain - 5 kg - Organic

Glutenfree whole grain oats
Product no.: 9642S5, Weight: 5050 g. (Content: 5000 g), In stock
Price for
1 item: 255,00 DKK
2 items: 495,00 DKK

Picture of Oats, whole grain - 5 kg  - OrganicPicture of Oats, whole grain - 5 kg  - OrganicPicture of Oats, whole grain - 5 kg  - OrganicPicture of Oats, whole grain - 5 kg  - Organic
Picture of Oats, whole grain - 5 kg  - Organic Økologisk

Whole grain de-husked oats -  Organic (Demeter)

Havre (Avena) er en velkendt afgrøde i Danmark. Den vokser bedst i køligt klima.

Havre er meget næringsrig og har et højere kostfiberindhold end hvede. Derfor er havre meget anbefalesværdigt som morgenmads-produkt.

Havre anvendes hovedsageligt til havregryn og grødblandinger.

De fleste danske børn kender havregryn, og det er da også et virkelig sundt morgenmåltid. Men grynene er også velegnede til mysli, havregrød og som ingrediens i brød og boller for at tilføre bagværket et højere kostfiberindhold.

Havren kan valses og spises som den er, eller den kan ristes i ovnen eller på en tør pande. Ristes de hele kerner, får man lækre sprøde havregryn når de valses. Bland med lidt hakkede og ristede mandler og græskarkerner og du har sund slik.

Endelig skal nævnes brugen af havregryn til morgenmadshavregryn/køleskabsgrød også kaldt "Overnight Oats":

Morgenmadshavregryn - Køleskabsgrød
... Kært barn har mange navne ...


Ingredienser (per person):

  • 50 - 75 g friskvalsede havregryn og/eller andre flager

  • 15 - 25 g af diverse frø/bær/frugter - hvad du har eller kan lide
    f.eks. sammensat af:
    - 1 spsk hele Chiafrø
    - 2 spsk hele boghvedekerner
    - 1 stk. hakkede dadler
    - 10 stk. hakkede tranebær
    - 10 stk. hakkede mandler
    - 10 stk. hakkede hasselnødder
    ½ - 1 dl blåbær (bedst med de vilde)
    - ½ tsk vaniliepulver

  • 1½ - 3 dl mælk / havredrik / sojadrik eller tilsvarende andet

Fremgangsmåde (aften):

Bland ingredienserne i en skål med låg - hold dog gerne ¼ dl blåbær tilbage.
Sættes i køleskab, og står der natten over.

Spises som morgenmad, gerne med ¼ dl blåbær som drys. Har du en lille portion æblemos eller lignende, så top op med et par skefulde.

Bread made with fresh-ground flour is of superior quality and very easy to make, providing you have a good quality grain mill

Loading...

Content

Cart - This product     Qty. Per Unit Price
Oats, whole grain - 5 kg - Organic 255,00 DKK
0,00 DKK
Cart - Total Inkl. moms   0,00 DKK

Hele havrekerner af sorthavre, afskallede

Allergener: - (Glutenfri)

Oprindelsesland: Danmark

Næringsindhold pr. 100 gram

Kilde: Engdigegaard
Energi  1527 KJ
Energi 362 kcal
Protein  15,0 g
Kulhydrat
- heraf sukkerarter
56,5
1,1
g
g
Fedt
- heraf mættede fedtsyrer
- enkeltumættede fedtsyrer
- flerumættede fedtsyrer 
5,8
1,2
1,9
2,4
g
g
g
g
Kostfibre
- heraf beta-glucaner
11,4
3,9
g
g


Dosage

Mere om sorthavre...

Sorthavre er en gammel kornsort med navn efter skallens mørke farve uden på den lyse kerne. Ved forarbejdning fjernes den mørke og ufordøjelige skal. Den spiselige kerne i sorthavre er derfor ikke sort, men lys og fortryllende - blot lidt mørkere end ved en kerne fra den almindelig havre.

Er Sorthavre noget helt nyt?

Sorthavre er en gammel kornsort, hvor alt det gode er bevaret. Det nye er, at nu er sorthavre økologisk genopdyrket og endelig kommet i handelen.

Hvorfor hedder det sorthavre og hvorfor er grynene ikke sorte?

Sorthavre har navn efter den mørke skal uden på kernerne, men den fjernes. Kun det indvendige i kernerne bliver til sorthavre-kerner, og den sorte farve kommer altså ikke rigtigt med. Til gengæld er smagen fortryllende.

Hvad er forskellen på sorthavre og almindelige havre?

Der er flere afgørende forskelle nemlig fiberstrukturen og næringsindholdet. Sorthavre indeholder meget mere af alt det gode, nemlig mere protein, flere kostfibre, mere af de gode fedtsyrer og er sprængfyldt med beta-glucaner. Det er også derfor, at sorthavregryn kaldes for en premium fødevare. Fiberstrukturen er også både bedre og blødere. Sorthavre er faktisk i en kategori helt for sig selv som en ikke-hård havre. 

Er der andre forskelle på sorthavre og almindelige havre?

Ja, sorthavre mætter mere og længere. Takket være det højere indhold af protein og fibre. Det er hovedsageligt de to bestanddele, vi bliver mætte af. Og så er det sundere. Beta-glucan indholdet i sorthavre er enestående højt. Beta-glucaner har vist sig at sænke kolesterolindholdet i blodet. Den gavnlige effekt opnås ved et indtag af 3 gram beta-glucaner dagligt, som der er i en stor portion sorthavregryn (75g). Ved at sænke kolesteroltallet i blodet reduceres risikoen for koronar hjertesygdom.

Sorthavregryn - hvordan laves det?

Du valser kerner af sorthavre med din egen valse. Den fås såvel som manuel valse og som elektrisk valse. For at lave en portion friskvalset havregryn bruger du blot få minutter.

Smager sorthavre anderledes?

Sorthavre er bedre til at bevare teksturen, og smatter ikke ud, selv om det står med væde på eller koges til grød, men bliver på én gang både blødere og bevarer samtidig et godt bid (om det smager bedre afhænger nok af hvor god man er til at smage - og husk på at vi smager alle forskelligt, men rigtigt mange synes det smager fortryllende).

Kan man koge sorthavregryn til grød?

Ja, sagtens. En afgørende anderledes egenskab ved sorthavre er nemlig, at sorthavregryn koger bedre ud og bliver mere blød og cremet i konsistens. Uden at smatte ud. Det skyldes, at sorthavregryn har en afgørende anderledes og bedre fiberstruktur end det vi ellers kender. Samtidig bevares det gode "bid" uden at det bliver for drøj at tygge. Når netop det er sorthavregryn, behøver det slet ikke være finvalset, for at grøden får en blød og cremet konsistens.

Friskvalsede havregryn

Havregryn laves ved at kernerne valses. Èn kerne bliver til ét stort gryn, når det er grovvalset. Hele kernen kommer med i flagen. Ved finvalsning derimod findeles én kerne, der bliver til 2 halve, som derefter valses og bliver til 2 små gryn og noget smulder, der ikke kommer med. Egentligt bør finvalsede havregryn ikke kaldes fuldkorn, da det hele i kornet jo ikke er med. Anbefalingerne har længe været at spise mere groft og mere fuldkorn. Finvalsede havregryn stammer da også fra en svunden industri tankegang med at jo mere findelt, jo bedre. I dag ved vi, at det forholder sig omvendt. Der er absolut intet problem med sorthavre, hverken med hensyn til drøjhed eller udkogning. Derfor giver det ingen mening andet end at grovvalse sorthavrekerner til sorthavregryn.

Hvorfor er finvalsning opfundet ?

Det er fordi havregryn af almindelig gul havre er mere hård i fiberstrukturen, og derfor svært at koge til ordentligt grød. Derfor har man med finvalsning forsøgt at forbedre udkogningen ved blot at findele havren mere. Men udkogning er styret af fibrene og hvordan de forandrer sig ved opvarmning. Det ændrer finvalsningen ikke på. Dog opnår man, at det er knapt så hårdt at tygge finvalsede. Faktisk kan man i nogle lærerbøger for professionelle økonomaer i storkøkkner læse, at skal man lave havregrød, skal man bruge finvalsede havregryn. Men det er slet ikke rigtigt. Man skal bare bruge valset sorthavre.

Sorthavre - Historie

Engdigegaard sorthavre er grundlagt af nysgerrighed på det uopdyrkede. Og en genvej til Sydtyskland i 2012 for at få fingre i den første sæk sorthavre såsæd, der på det tidspunkt ellers kun fandtes i genbanken for gamle kornsorter her i landet. Hvis starten kun havde været få kerner herfra, ville genopdyrkningen have taget alt for mange år. Forud var nemlig gået mødet med en fortælling fra dengang, hvor heste var eneste trækmiddel, og hvorfor sorthavre dengang spillede en vigtig rolle. Sorthavre gør heste rolige, så de ikke bliver vilde, og smadrer vognen eller hvad de nu er spændt for. Hvis sorthavre er så godt for heste, så var tesen for Engdigegaard, at så må det vel også være godt for mennesker. Tesen viste sig i den grad at holde stik. Der er flere teorier om, hvorfor sorthavre beroliger heste, herunder gående på fedtsyrer og andet. Hovedforklaringen er nok snarere den simple, at så bliver hestene ordentligt mætte og er ikke længere irritable. Sorthavre er en gammel kornsort, hvor alt det gode er bevaret som en helt naturlig premium kvalitet.


Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer


Dosering af bakteriekulturer


Når man giver aktive mælkesyrebakterier de rette vækstbetingelser, dvs. vand, sukker/laktose og den rette temperatur, vil bakterierne formere sig med en hastighed så antallet af mælkesyrebakterier fordobles på cirka ½ time. Bakterierne omsætter sukkeret og vandet til energi og syre, som medfører at væsken bliver mere syrlig i takt med at antallet af bakterier stiger. Når antallet af bakterier efter nogle timer er vokset, er syrligheden af væsken øget, hvilket bevirker at aktiviteten af bakterierne falder. Syrligheden af væsken bliver til sidst så høj at bakterierne ikke længere trives og bakteriernes aktivitet stopper. Som følge af bakteriernes reducerede aktivitet, i takt med øget syrlighed, vil mængden af bakterier som man doserer ved f.eks. opstart af yoghurt eller ostefremstilling ikke være af afgørende betydning for syrningsforløbet. Vores opskrifter angiver ofte doseringen af bakteriekulturer i mængder af ”knivspidse”, hvilket ikke er et præcist mål, blot et udtryk for at der ikke skal bruges ret meget. Som forklaret ovenfor, hvis man laver 2 portioner og doserer dobbelt så meget kultur i den ene som i den anden vil resultatet blot være at den med mindst mængde starterkultur skal syrne ½ time længere end den anden. Man kan derfor udmærket ”strække” forbruget af kultur. Hvis en portion er angivet til at kunne række til 25 liter yoghurt, kan den fint række til mere, hvis man doserer mindre per liter og samtidig blot forlænger syrningstiden en anelse.


Doseringen af enzymer


Enzymer som osteløbe, lipase og laktase er proteiner, som har en kompleks struktur, der har den effekt at hvis enzymet rammer ind i et kaseinmolekyle (for osteløbe), et fedtstofmolekyle (for lipase) eller et laktosemolekyle (for laktase), så brydes kaseinet/fedtstoffet/laktosen op. Efter sammenstødet flyder enzymet uændret videre, rammer ind i flere andre molekyler og fortsætter således nedbrydningen.


Et enzym er ikke en organisme som formerer sig som en mælkesyrebakterie – enzymets effekt er udelukkende en følge af de tilfældige sammenstød af molekylerne. Jo flere sammenstød der sker, des hurtigere går processen og doseringen af enzymet er derfor forholdsvis afgørende for om processen forløber indenfor den tid som procesforløbet gives.


Osteløbe
: Hvis man doserer for lidt osteløbe, vil koaguleringen gå for langsomt og mælken vil ikke stivne som ventet. Doseres for meget osteløbe vil mælken stivne hurtigere, men overdosering kan give bitter eftersmag i osten. Osteløbens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Ved frisk mælk med pH på cirka 6,8 er den optimale temperatur 34°C. Ved syrnet mælk (pH 4-5,5) er osteløben mindre kritisk overfor temperaturen og der doseres typisk mindre osteløbe, hvis mælken er syrnet forinden (f.eks. ved friskost og mozzarella). Til de fleste typer at ost, doseres osteløbe med 1 ml per 5 liter mælk. Man kan dosere mindre osteløbe og kompensere ved at forlænge tiden for koagulering, hvilket også har den effekt, at der tilbageholdes mere vand i ostemassen og osten bliver dermed blødere.


Laktase
: For personer med intolerance overfor laktose, er det vigtigt at laktosen nedbrydes til simple sukkerstoffer, hvilket netop er laktasens effekt. Graden af intolerance er meget individuel. Nedbrydningen af laktosen tager den tid det tager, men doseringen er afgørende for denne tid. Doser efter anvisningen og brug den anviste tid, og inddrag personlige erfaringer. Laktasens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Dette er beskrevet nøjere under beskrivelsen af laktaseproduktet.


Lipase
: Nedbrydningen af fedtstoffer giver smag i ost. Lipasens effekt er derfor ikke vigtig for at osten skabes, men lipasen er betydende for udviklingen af smag efter at osten er fremstillet. Vil du have en almindelig smagsudvikling, doseres lipasen efter anvisning, ellers doserer du mindre eller mere efter behag. Bemærk at man normalt kun tilsætter lipase til feta og blåskimmelost. Mikroorganismerne som man tilsætter til ostemælken, udvikler nemlig også lipase. For andre typer af ost end feta og blåskimmel, vil der blive skabt tilstrækkeligt af lipase gennem mikroorganismernes virke til at smagsudviklingen vil ske passende gennem modningstiden for osten.

Storage and Durability

Opbevaring: Tørt og ikke for varmt, 15-25°C.

Kornet anbefales opbevaret i de originale papirsposer.

Opbevares ikke sammen med stærkt lugtende varer.

Holdbarheden er angivet på bunden af posen.

Korn har væsentlig længere holdbarhed end mel og gryn.
Lav derfor kun den mængde mel og gryn som du venter at skulle anvende inden for den nærmeste tid.

Recipe

Herunder er lidt inspiration til glutenfrit bagværk.

Boghvedeboller

  Html   Print  

Boghvedeboller - cirka 20 stk.

Ingredienser:

9 dl vand
1 tsk æblecidereddike
5 g gær
6 spsk loppefrøskaller (HUSK)
3 tsk salt
400 g boghvede (males til mel sammen med havren)
100 g havre (males til mel sammen med boghveden)
50 g sesamfrø/græskarkerner til drys

Fremgangsmåde:

Bland hel boghvede med hel havre og mal det til mel med din kornkværn.
Bland vand, eddike, gær og loppefrøskaller - Lad det stå i cirka 15 minutter.
Tilsæt melet og rør dejen i røremaskine i 15 minutter.

Lad dejen hæve i 4 timer i røreskålen, på køkkenbordet, alternativt natten over i køleskab.

Forvarm ovnen til 200°C.

Slå  I K K E  dejen ned, men skær istedet boller ud med en kniv eller en stor ske, og læg dem forsigtigt på en bageplade med bagepapir. Pensl evt. med lidt vand og drys frø/kerner på.

Bages i 30-35 minutter, og afkøles inden du skærer i dem.

--- ooo ---

Kilde: Kraftigt inspireret af opskrift i "ANTIINFLAMMATORISK KOST" af Pernille Kruse

Pancakes

Loading...

Brødblanding

Loading...

Sourdough Bread

Loading...

Lunch bread

Loading...

Background

Herunder er der information om korn.

Læs mere under informationssiderne - se linket øverst på produktsiden.

Grains and Flour

Kornet og melet er naturligvis det vigtigste når man skal bage et godt og sundt brød

The Grain

Kornet


Det friskhøstede korn har yderst et lag skaldele, kaldet agner. For de fleste kornsorters vedkommende er agnerne løse og falder selv af ved høsten. Kornsorterne spelt, emmer, enkorn og byg har fastsiddende agner som fjernes mekanisk inden kornet kan formales til mel.

Opbygningen af det rene korn kan sammenlignes med et æg:

Yderst æggeskallen (Klid)
Det tynde lag under skallen (Aleuron)
Æggeblomme (Kim) og
Æggehvide (Frøhvide)

Opgjort i mængder fordeler det sig cirka sådan:

Klid

8%

Sammen kaldes
Aleuron og Frøhvide
for Endosperm

Kim

3%

Aleuron

6%

Frøhvide

83%

Kliden består af ufordøjelige kulhydrater - de gode kostfibre - som ikke har nogen egentlig næringsværdi, men som alligevel tjener et godt formål, nemlig at bidrage til at vi opnår en god fordøjelse.

Kimen er særlig rig på fedt, protein og vitaminer. Når kimen får varme og vand begynder den at spire og under dette forløb bruges frøhviden og aleuron som næringskilde.

Aleuronlaget består af protein, fedt, mineraler, vitaminer og enzymer.

Frøhviden består af kulhydrater, hvis sammensætning afhænger af kornsorten.

Her er nogle links til yderligere inspiration:

Hjemmeriet forhandler alverdens hele økologiske korn i sammenarbejde med Aurion.

Kornet skal opbevares tørt, hverken for varmt eller for koldt, og helst med nogenlunde konstant temperatur. Ved korrekt opbevaring holder det tørre korn sig nærmest i evigheder. Opbevaring i de oprindelige brune, dobbeltlags-papirssække er anbefalet, eventuelt placeret i dunke eller spande med et låg.

Ved opbevaring af korn skal man være opmærksom på risikoen for, at der er andre, som gerne vil spise det – der kan gå dyr i kornet, hvis man ikke opbevarer det korrekt eller hvis man er uheldig. Ved at opbevare korn i mindre portioner, for eksempel i 10 liters beholdere, kan man mindske risikoen for at store portioner skal smides ud – skulle man være uheldig at der gik dyr i det gode korn.

Korn kan som nævnt holde sig i meget lang tid, sålænge det holdes passende tørt. Straks at korn formales begynder nedbrydningen af kornets kulhydrater og fedtstoffer og egentligt kan mel kun holde sig hel frisk i få dage derefter.

Brød lavet med friskmalet mel smager anderledes – meget bedre.

Har man smagt brød fremstilles af frisk hjemmeformalet mel, vil man kunne forstå glæden ved dette. Du bestemmer selv sammensætningen af korn og formalingsgraden.

Nutidens kornkværne til husholdningsbrug er fuldt på højde med store industrielle kværne. Faktisk kan de små kværne ofte formale kornet finere end melet du kan købe i butikkerne.

Kornet som man bruger skal være renset for sten, bedst med en stenudskiller. Vandindholdet i kornet skal højest være 15%.

  • Hvede, spelt, rug, byg, hirse, ris og andre gamle kornarter som emmer, og enkorn kan formales direkte.

  • Majs formales med forsigtighed.

  • Havre og andre olieholdige kerner kan med forsigtighed formales iblandet lige stor andel af en ikke olieholdig kornart.

En kornvalse kan effektivt knuse eller valse ren havre, oliefrø og krydderier.

The Flour

Loading...

Bageegenskaber

Loading...

Organic Grains

Loading...

Organic/Demeter

Loading...

The grain field

Loading...

Miscellaneous

Havremælk

  Html   Print  

Hjemmelavet havremælk

Ingredienser

200 g friskvalsede havregryn
– eventuelt udblødt i koldt vand i 3 - 4 timer

2 spsk. vegetabilsk olie (f.eks. valnødde- eller avocado-olie)
– eller 50 g usaltede cashewnødder

750 ml vand

En knivspids salt

Eventuelt:
– Vanilje, cacao, kanel, gurkemeje – efter smag og behag
– En daddel for at give lidt sødme


Fremgangsmåde

Hvis du har udblødt havregrynene, så skyl den udblødte havre med vand i ca. 30 sekunder.

Læg havren i en blender sammen med olie/nødder, vand, salt og krydderier.
Tilsæt vand og blend ved høj hastighed, i cirka 30 sekunder.
Hæld det nu gennem et fint osteklæde og pres al væden ud.

Opbevares i køleskab.
Omrystes før brug.

Holdbarhed cirka 5 – 7 dage.

Kan fryses.

Bemærkninger
- Hvis du udbløder havregrynene, vil havremælken blive mere tyktflydende / slimet.
- Jo længere tid du blender, des mere tyktflydende / slimet vil havremælken blive.

Questions and Answers

Hvorfor glutenfri?

Når glutenfrit er blevet et buzz-word af tiden, skyldes det at en del mennesker oplever helbredsmæssige gener forbundet med indtag af glutenholdige fødevarer. For en lille procentdel af befolkningen skyldes det tarmsygdommen Cøliaki, eller en direkte allergi overfor nogle af hvedens proteiner, imens et lidt større ukendt antal mennesker oplever en udefinerbar sensitivitet overfor gluten. Fælles for alle er, at de oplever at være enten symptomfrie eller få det væsentligt bedre, når de ikke indtager gluten. Derfor findes der i dag et væld af produkter, som er garanteret glutenfrie – alt lige fra leverpostej til brød. Det er også grunden til at vi i Hjemmeriet har valgt at gå ind i glutenfrit, som supplement til vores ekspertise i almindelig brødbagning. For mange kan det at undvære det daglig brød – og især rugbrød, være forbundet med et stort afsavn – og sådan skal det ikke være. Alle har ret til godt hjemmebagt brød – gluten eller ej!

Tips

Hvad er gluten?

I de fleste kornsorter findes kornproteinerne glutenin og gliadin. Når korn males og melet blandes med vand, bindes disse to proteintyper sammen til en stærk proteinstruktur, kaldet gluten. Du oplever det som de elastiske tråd-lignende strukturer der opstår, når du ælter en almindelig hvededej - jo mere æltning des stærkere og tydeligere bliver glutenstrukturen. Gluten giver deje elasticitet og evnen til at holde på de luftlommer, der opstår under hævningen, hvilket er hemmeligheden bag det lette luftige bagværk, vi kender hvedemelet for.

Hvedesorterne danner mest gluten i kraft af deres høje proteinindhold og -sammensætning, men også rug og byg danner gluten i mindre mængder. Havre derimod danner IKKE gluten, idet havre ikke indeholder gliadin. Derfor indgår havre og havregryn ofte i glutenfrit bagværk, dog forudsat at havren er håndteret i glutenfri faciliteter.

Udover havren findes et væld af frø og kerner som ikke danner gluten og kan bruges i glutenfrit brød. Det er f.eks. quinoa, hirse, boghvede, amarant, fiberhusk m.fl. Melet opfører sig ikke helt på samme måde som mel af glutenholdigt korn, og smagsmæssigt spænder de bredere, men det er ikke spor svært at bage glutenfrit, når man lige lærer de basale teknikker. Ingredienserne kan varieres i det uendelige, efter smag og behag.

Facts

Shipment weight5050g

Discount NOTE
If you order goods for 700 DKK or more, we will send it free of charge within Denmark (Greenland and Faroe Island not included).
When buying goods for less, the cost of shipping will not exceed 49 DKK respectively 69 DKK when delivered to a post office respectively private address or company.
You are also welcome to pick up the goods in our store.


Shipping (Dänemark): 49,00 DKK - Select country:
You may add additional 4450 g for the same shipment price. See more here.


Oats, whole grain - 5 kg - Organic
Glutenfree whole grain oats
Product no.: 9642S5, Weight: 5050 g. (Content: 5000 g), In stock
Price for
1 item: 255,00 DKK
2 items: 495,00 DKK

Currency:
Show prices:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2024 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Updated: 2024-12-03 18:18:06
0/3 - Visitors: 1505442 - 1