Hjemmeriet



Webshop




















My page

Login to My page

Sign up for News letters


  Svenska    Norske    Deutch


Loading...

What is Kefir?

Kefir is a fermented drink, a result of fermentation and a complex interplay between various species of lactic acid bacteria, yeasts and sugars. During fermentation, when this complex development and interaction of bacteria and yeasts takes place, they produce a small amount of alcohol. This is the reason why Kefir also has a tiny alcohol content, typically ranging from 0.1% to 1%.

When yeasts and bacteria develop, and thrive within the liquid, they naturally form a matrix of proteins, fats and sugars as a byproduct, giving structures of cellulose. In kefirs, these are the lumpy formations looking like tiny little cauliflowers. Mistakenly people often refer to them as fungal formations, which they are not. These structures are merely a byproduct of fermentation and is what houses the different species, living within the Kefir.

These yeasts and bacteria feed on the sugars in their environment, however different species of bacteria prefer digesting different types of sugars, which is the reason why not all Kefirs are equally made. E.g. some species of bacteria prefer to feed off simple sugars, which are easily broken down, whilst others thrive on fructose or lactose.

There are two main types of Kefir. Water Kefirs, which are colonized by bacterial species that loves aqueous conditions and Milk Kefirs which have species that prefer the environment of milk products.

Kefir, being a fermented food, is commonly believed to provide many health benefits that may even be aiding in the prevention and cure of many diseases. Almost everyone has heard of Kefir as beneficial to gut health, which I why some people consume them prior to setting out to other parts of the world, hoping it will increase their resilience to unwanted bacteria and gut infections.

Kefir are by some, also thought to play a role in the low occurrence of well-known diseases, in areas of the world where these drinks have been consumed on a daily basis for generations.

Kefir supposedly originates from Russia, The Caucasus and China, where many think them vital for health and longevity.

In Milk Kefirs, lactose is broken down and digested bacteria and yeasts, hence people with low grade lactose intolerance, can sometimes tolerate Milk Kefir.

Mælkekefir

Hvad er Mælkekefir?

Mælkekefir anses som værende blandt de mest probiotiske surmælksprodukter i verden, indeholdende mere end 30 forskellige stammer af mikroorganismer, hvoraf mange kendes som værende gavnlige for den menneskelige fordøjelse. Mælkekefiren stammer oprindeligt fra Kaukasus, hvor drikken har været fremstillet i årtusinder og i folkemunde anprist for alt, lige fra at kunne forebygge alskens dårligdomme til at forlænge livet. Ordet Kefir oprinder da også af det tyrkiske ord "keif", der betyder velvære.

Mælkekefir består af en kompleks symbiose af bakterier og gærsvampe, hvis aktivitet danner små blomkålslignende formationer - bedre kendt som kefirsvampe eller kefirknolde. Placeres knoldene i frisk mælk, fermenterer mikroorganismerne mælken og forvandler den til en syrlig mælkedrik, med et højt indhold af probiotiske mikroorganismer. Der findes nu også kunstigt sammensatte pulverkulturer, til at fremstille mælkekefir. Disse danner ingen knolde under fermenteringen, men producerer alligevel samme velsmagende drikkekefir, som dog indeholder færre forskellige arter af mikroorganismer end kefir lavet med knolde. 

Mælkekefir har en syrlig, lidt gæragtig smag og konsistensen er tykflydende. Nyd den naturel som drikkeyoghurt eller i smoothies. Mælkekefir kan også bruges som alternativ til creme fraiche og yoghurt i madlavningen, eller vallen kan afdrænes, og resultatet er kefir friskost. Mælkekefir indeholder en lille smule alkohol, idet kulturen indeholder alkoholproducerende gærkulturer. 

Læs mere om mælkekefir i fanerne nedenfor, og lær hvordan du laver det selv.

Om Kefir

Mælkekefir - et surmælksprodukt
Når mælkekefirknolde placeres i mælk, går mikroorganismerne i knoldene igang med at omsætte mælkens sukkerstoffer og bearbejde næringsstoffer som fedt, protein og mineraler. Mælkesyrebakterier omdanner sukkerstofferne til mælkesyre, og det forsurer gradvist mælken så meget, at pH værdien falder til et punkt hvor mælkens proteiner ikke længere holdes i opløsning og klumper sig sammen. Resulatet er en syrlig, fortykket surmælks drik, rig på for-fordøjede næringsstoffer, mineraler og en stor mængde af mikroorganismer. Knoldene frasigtes drikken efter hver fermentering som tager ca. 24 timer, hvorefter de lægges i en ny portion mælk og processen kan gentages igen og igen. Processen sker på samme måde med kefir pulverkultur, men de danner INGEN knolde i processen. 

Når du bruger kefirknolde til at fremstille mælkekefir, dannes der som regel nye knolde under hver fermenting, der i al enkelhed består af polysakkarider (lange sukkerkæder), kolonier af mikroorganismer, mineraler, fedtstoffer og proteiner. Jo flere og jo større knolde, des større mælkeportioner kan der fermenteres per gang. 

Mælkesyrebakterier, pH og kefirs mikrouniversmælkesyrebakterier
I kefirknoldene findes et unikt og foranderligt mikrounivers. Studier af mælkekefir har fundet over 30 forskellige arter af mikroorganismer fordelt på Lactobacilli, Lactococci, Leuconostoc, Acetobacter og gærsvampe, men ikke to sæt knolde er helt ens. Floraen i knoldene påvirkes nemlig af omgivelserne, næringsindholdet i mælken og andre forhold som f.eks. temperaturen. Heldigvis er arts mangfoldigheden kulturens styrke, og den slås ikke nemt ud af balance, selvom kulturen er påvirkelig af omgivelserne. Yoghurt indeholder til sammenligning med kefir kun 2-5 forskellige mælkesyrebakteriestammer.  

Mælkesyrebakteriernes omsætning af sukker til mælkesyre, har stor betydning for kulturens levetid, da den lave pH forhindrer dårlige mikroorganismer i at slå sig ned i mælken, og udvikle sig sideløbende med de gode bakterier. En velfermenteret kefir, bør derfor ligge på under pH 4.5, hvor de uønskede mikroorganismer ikke risikerer, at kontaminere mælken og kulturen. 

Smag & konsistens
Smagen af kefir er syrlig og let gæragtig, men intensiteten varierer afhængigt af hvor kraftigt mælken syrnes med kefirkulturen. Jo længere syrningstid, højere temperaturer og flere knolde du anvender til at fermentere en portion mælk, desto hurtigere og kraftigere syrning. Det anbefales dog, at ramme en syrningstid er 24 timer, for at opnå det bedste resultat.

Kefiren er klar når al mælken i fermenteringsbeholderen er tykflydende. Står den længere vil mælken begynde at skille i valle og tykkere kefir - det foretrækker nogle. Konsistensen kan også gøres tykkere ved at fradræne noget af vallen fra den færdige kefirdrik. Fradrænes al vallen fås kefir-friskost. Se mere under fanen "Sådan gør du".

Laktoseintolerance
Mildt laktoseintolerante vil ofte kunne tåle mælkekefir, idet mikroorganismerne rummer det laktose-nedbrydende enzym laktase, som nedbryder næsten al laktosen i mælken. Laktoseindholdet kan yderligere reduceres ved, at lade den færdige drik eftermodne et par dage på køl eller på køkkenbordet, hvor mere laktose vil omsættes i drikken. 

Nydelse
Velfermenteret mælkekefir indeholder er højt antal probiotiske mikroorganismer uden sammenligning med probiotiske kosttilskud og yoghurter. Er du ny med probiotiske fødevarer og kefir, anbefales det at starte med små portioner og langsomt øge mængden. I nogle asiatiske kulturer, er det også praksis nogle dage om ugen eller måneden at holde pause med drikken.

- God fornøjelse -

Mælken

Loading...

Sådan gør du

Loading...

Redskaber

Loading...

Vandkefir

Loading...


Copyright (c) Hjemmeriet 2009..2020 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391
Updated: 2020-10-30 16:53:46
9/0 - Visitors: 764446 - 1