Webshop
Min side
Se varegruppe | Læs mere om Øl og Cider |
|
|
|
Malocid - Kultur til kontrolleret malolaktisk gæring.
Kulturen indeholder en høj koncentration af mælkesyrebakterien Leuconostic Oenos, som omdanner æblesyre til vinsyre og mælkesyre. Dette reducerer surheden, blødgør smagen og øger ciderens eller vinens stabilitet.
Malolaktisk gæring startes bedst lige inden afslutningen af den alkoholiske gæring (resterende sukker < 4 g / liter). Det frie SO2-indhold skal maksimalt være 10 mg / liter og det samlede SO2-indhold maksimalt 30 mg / liter.
Ciderens/vinens pH-værdi skal være mindst 3.1, og alkoholindholdet skal maksimalt være 13% vol.
Temperaturen skal være 17°C eller mere.
Opløs de frysetørrede kulturer i vand ved 25°C - brug ca. 1½ dl vand per 10 g kultur.
Omrør grundigt og omrør fra tid til anden i 30 minutter. Tilsæt det derefter til cideren/vinen.
Henter...
Indhold
Dosering5 g Malocid per 10 l cider eller vin. Tilsættes efter den primære gæring. Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer
DiverseSæt til bestemmelse af den samlede surhedsgrad i most og vin Sættet består af: - 1 målecylinder, 20 ml - 1 flaske med blå indikator væske, 100 ml - Lakmuspapir, 20 stk. Den samlede surhedsgrad i most og vin bestemmes ved at blande en bestemt mængde most eller vin med blå indikatorvæske indtil farven skifter. Den samlede surhedsgrad vil modsvare mængden af tilsat blå indikatorvæske. Blå indikatorvæske (bromthymolblåt, basisk/alkalisk), tilsættes den syrlige most eller vin for at nå neutraliseringspunktet, hvorved der sker en farveændring. Sådan gør du: Fyld (filtreret) most eller vin i målecylinderen indtil mærket 0. Tilsæt et par ml af blå indikatorvæske og bland indholdet ved at lukke målecylinderen med din tommelfinger og vend den nogle gange. Tilfør yderligere blå indikatorvæske, eventuelt dråbe for dråbe, indtil farven skifter fra gul/grøn til (ikke helt) blå. Dette er neutraliseringspunktet – optimalt vil pH af blandingen nu være 7. Indholdet i målecylinderen (most/vin + blå indikatorvæske) aflæses (ml) og giver den samlede surhedsgrad af mosten eller vinen i gram pr. liter. Er det svært at se farveskiftet og har du udstyr til at måle pH, kan du tilsætte blå indikatorvæske, blande, måle pH, og fortsætte med at tilsætte blå indikatorvæske, blande og måle pH indtil pH 7,0 er nået. For mørkerød most eller vin kan farveskiftet være svært at se. Mosten/vinen kan fortyndes, eksempelvis i forholdet 1:1 eller 1:2 med destilleret vand og resultatet skal så ganges med fortyndingsgraden, her 2 hhv. 3. For meget sure væsker kan samme metode bruges - fortynd med destilleret vand og gang resultatet med fortyndingsgraden. Brug kun destilleret vand - ikke postevand, ved fortynding. Kontrol med lakmuspapir: Når væsken skifter farve til neutral, dryppes et par dråber af væsken på et stykke lakmuspapir. Hvis dette ikke giver en farveændring af lakmuspapiret, så er målingen korrekt; hvis farven af lakmuspapiret skifter til rødt, så er væsken for sur og yderligere blå indikatorvæske skal tilføjes. Hvis farven skifter til blå-violet, er væsken for basisk, og testen skal foretaget forfra. Cider/bordvine (6-10% alk.) skal have en samlet surhedsgrad på 7 ± 1 g/l. Selskabsvine/dessertvine (13-15% alk.) skal have en samlet surhedsgrad på 9 ± 1 g/l. Den samlede surhedsgrad af most, dvs. inden gæring, skal være 1,5 - 2 g/l over vinens ønskede samlede surhedsgrad, eftersom surhedsgraden reduceres under gæringen. Most til cider/bordvine, hhv. selskabsvine/dessertvine, skal derfor have en surhedsgrad på cirka 9 ± 1 g/l, hhv. 11 ± 1 g/l - inden gæringen startes. Justeringer af most eller vin: Ved for lidt syre, f.eks. kun 4 g/l: Ved for meget syre, f.eks. ribssaft med 25 g/l syre: Bemærk: For gæret/mousserende vin eller øl skal kulsyren fjernes først ved (let) opvarmning, inden bestemmelsen af den samlede surhedsgrad gøres. Ryst væsken i en flaske og luft ud nogle gange, lad den eventuelt stå natten over uden låg, inden målingen foretages. - o - Syrlighed i most og vin er godt for såvel smagsoplevelsen som af hensyn til holdbarheden. Syrligheden skyldes primært indholdet af organiske syrer: vinsyre, æblesyre, mælkesyre, citronsyre, eddikesyre og garvesyre. Det er vigtigt med tilstrækkelig mængde syre i most inden gæring, for at gæringen skal foregå bedst muligt. Druemost indeholder omtrent lige store andele af vinsyre og æblesyre, hvor vinsyre dominerer i gode år og æblesyre i mindre gode år. Æble-, pære- og bærmost indeholder ikke vinsyre, men en blanding af æblesyre og citronsyre. Der er ofte også garvesyre/tannin til stede, som på grund af sin syrlige/snerpende/bitre smag spiller en væsentlig rolle for karakteren af den pågældende most og vin. Vin-, æble- og citronsyre vil, modsat mælkesyre, nedbrydes i en vis grad under og efter gæring. Under malolaktisk (efter-)gæring vil æblesyre nedbrydes til mælkesyre og citronsyre til eddikesyre og aromaer. Vin- og mælkesyre er mindre skarp i smag end æblesyre – derfor mildner malolaktisk gæring den syrlige karakter af en cider eller vin. Syreindholdet i og behovet for syretilsætning til most og vin opgøres oftest i form af gram vinsyre per liter most eller vin. Dette refereres som den samlede surhedsgrad af mosten/vinen. Mælkesyre er mindre syrlig end vinsyre og ved tilsætning af mælkesyre i stedet for vinsyre, skal der tilsættes 25% mere, dvs. per 1 gram vinsyre tilsættes der 1,25 g mælkesyre. Fakta
|
|
|