Ønsker man en mørk øl skal øllet brygges med en andel af ristet malt. Ristningen gør malten mørkere som vil give øllet en mørkere farve og en krydret smag. Den mørke farve og krydrede smag kommer fra protein- og sukkerstoffer som omdannes under ristningen.
Ristningen gøres med tørret malt – så vil ristningen kun påvirke enzymerne i malten i mindre grad. Dog må temperaturen under ristningen ikke overstiver 120°C eller da kun i kort tid. Er ristningen gennemført med tørret malt, for eksempel ved 105°C i 3-5 timer, vil enzymerne kun være let påvirket og denne malt kan danne grundlag for brygning på lige fod med ikke ristet malt.
Kraftig ristning (ved mere end de 105°C i 3-5 timer) vil ødelægge maltens enzymer. Til gengæld vil det give en endnu mørkere farve og dybere smag. Kraftig ristet malt vil kunne indgå i brygget i mindre mængde med det ene formål at påvirke farve og smag.
I almindelig malt er der en del stivelse som endnu ikke er omdannet til sukker, og vil man eksperimentere kan ristningen gøres over 2 dage ved at man den første dag bearbejder malten så der udvikles mere sukker. Dette er dog ikke nødvendigt – almindelig malten indeholder en sukkermængde som er tilstrækkelig til at give en god grad af ristning.
Farven og smagen af øllet afhænger af hvor stor andel af malten der er ristet, graden af ristningen men ligeledes af mæskningens forløb og kogning med humle. Der findes tekniske hjælpesystemer som kan guide en i at sammensætte malten og give forslag til sammensætningen af malten, eller man kan drage sine helt egne erfaringer. Vil man gøre sine egne erfaringer er det altid fornuftigt at gøre sig notater, opbevaret et sted hvor man kan finde dem igen, så man kan anvende erfaringerne til sammensætning af næste bryg. Vil du prøve hjælpesystemer til sammensætningen af malten kan du prøve at se dette link på Haandbryg.dk.
Maltens evne til at give farve til øllet opgøres i enheden EBC (Europa) eller SRM (USA), hvor 1 EBC ~ 2 SRM. Faktisk er det øllets farve som måles og giver en EBC værdi, og det er derfor ikke helt lige til at angive en EBC værdi for den ristede malt, da farven som øllet ender med at få selvfølgelig afhænger af mængder der anvendes og ligeledes hvorledes brygget laves – eksempelvis hvor længe humlen koges. Ristet malt opgives alligevel med en EBC værdi for at man kan bruge dette som udgangspunkt for at sammensætte malten til brygget.
Teknisk set er EBC værdien målt med et spectro-fotometer. Et sådan apparat måler hvor meget lys med bølgelængden 430nm som øllet absorberer. Skalaen er logaritmisk, jo højere værdi des mere absorberer øllet lyset. EBC stiger med varigheden af ristningen og med øget temperatur.
Afhængig af temperatur og tider for ristningen opdeles malttyperne som:
Basismalt – dvs. malt som ikke er ristet, har en EBC på 1-5.
Pilsnermalt - 80-85°C i ½ time giver en EBC på 5-10.
Pale malt - 85-95°C i ½ time giver en EBC på 10-15.
Munich malt - 95-100°C i ½ time giver en EBC på 15-20.
Münchnermalt – 100-105°C i ½ time giver en EBC på 100.
Krystalmalt - 105°C i 2 timer giver en EBC på 180.
Chokolademalt - 160-220°C i ½ time giver en EBC på mere end 200.
Man kan riste malt så man får EBC værdier på over 1000, men så skal man vide hvad man gør - det giver meget kraftig smag og farve i øllet.
Teknisk set er farve- og aromaudviklingen et resultat af to typer af kemiske reaktioner: Maillard reaktioner og karamelisering. Maillard reaktioner er en kompleks række af kemiske reaktioner mellem aminosyrer (fra maltens proteiner) og sukkerstoffer (fra maltens stivelse). Hastigheden og omfanget af Maillard reaktioner øges kraftigt med øget temperatur – det samme sker ved bagning af brød og stegning af kød. Ved temperaturer over 160°C vil der tillige ske en karamelisering af sukkerstofferne. Reaktionerne er afhængig af vandindhold, pH og hvilke stoffer som er tilstede og dette giver derfor et utroligt stort univers af farve og smagsnuancer.
Lang tids ristning eller ristning ved høje temperaturer vil få enzymerne i malten til at blive nedbrudt, så de ikke bidrager til dannelsen af sukker under bryggeforløbet. Man skal derfor sammensætte malten til sine bryg så der er tilstrækkelig af enzymer til nedbrydningen af stivelsen til sukker. Jo større indhold af enzymer, des mere sukker vil der blive gjort tilgængelig for gærcellerne, og des mere alkohol vil der dannes. Jo større indhold af de ristede malttyper, des større grad af farve, aroma og restsødme. Det er op til bryggeren at balancere disse forhold så der kommer et godt resultat ud af anstrengelserne.
Vil man riste færdigtørret malt gøres dette sådan:
Kornet som skal ristes lægges i en bradepande eller ovnfast fad og sættes i ovnen ved maksimalt 105°C. Ristningen foregår i op til 5 timer og der røres i malten med mellemrum – typisk hver ½ time. Efter ristningen lægges malten over i en kold beholder for at malten hurtigt afkøler.
Vil man eksperimentere med kraftig ristet malt gøres dette sådan:
Kornet som skal ristes lægges i en bradepande eller ovnfast fad og sættes i oven ved op til 200°C. Ristningen foregår i op til 2 timer og der røres i malten med mellemrum – typisk hver kvarter. Efter ristningen lægges malten over i en kold beholder for at malten hurtigt afkøler.
Vil man eksperimentere med kraftig ristet malt, hvor man forinden sørger for at malten udvikler ekstra sukker kan man gøre sådan:
1. dag: Malten som skal ristes opblødes i lunkent vand i op til et døgn. Sørg for at der er tilstrækkeligt med vand – kornet suger en del vand til sig.
|