Hjemmeriet



Webshop




















Min side

Log ind til Min side

Tilmeld Nyhedsbreve


  Svenska    Norske    Deutch


Se varegruppe
Læs mere om Brød
Læg i kurv

Fresh Sourdough - Økologisk

Active fresh sourdough made by Hjemmeriet
Varenr.: 9211R, Vægt: 100 g. (Indhold: 50 g), På lager
Pris ved køb af
1 stk: 44,00 DKK

Billede af Fresh Sourdough - Økologisk Økologisk

Dette er aktiv surdej lavet med friskmalet økologisk fuldkornsrugmel.

Kan anvendes til alle typer af brød, men i særdeleshed til rugbrød.


Ved modtagelsen blandes surdejen (~2 spsk) med 1 dl vand og 100 g fuldkornsmel i en skål med låg eller klæde over og skålen stilles på køkkenbordet i nogle timer eller natten over, hvorefter surdejen er klar til brug.

Vil du have en surdej som er optimeret til en bestemt type mel eller melblanding (for eksempel hvedesurdej eller rugsurdej) kan du med fordel fodre surdejen med melblandingen gennem et stykke tid. Vil du have flere typer surdeje kan du dele surdejen og holde flere surdeje kørende samtidig med forskellig melblandinger. Du kan på denne måde også lave din egen glutenfri surdej ved at fordre surdejen med en glutenfri melblanding gennem nogle dage. Bemærk dog at eftersom surdejen som udgangspunkt er med gluten, så vil den resulterende surdej indeholde spor af gluten.

Bedst er det at anvende surdejen mens den er mest aktiv, dvs. på det tidspunkt hvor surdejen er gæret mest op - lige før den begynder at falde sammen igen.

Inden du bruger surdejen til bagning, tages 1 spsk. fra som blandes med vand og mel til en ny portion - pisk godt og stil den lunt på køkkenbordet i 1 døgn - så har du surdej til næste gang.

Skal du ikke bruge surdejen indenfor de nærmeste dage, lægges surdejen i en beholder med låg og stilles i køleskab - men først efter at den har gæret op og er begyndt at falde sammen igen - ellers kan der blive dannet for meget eddike og surdejen vil blive FOR sur. Hæld lidt vand på overfladen af surdejen - så holder den sig. Når surdejen skal bruges næste gang, tages glasset ud af køleskabet, vandet på overfladen kasseres og surdejen aktiveres med lige dele (vægt) vand og mel og står til dagen efter.

Som en tommefingerregel anvendes en surdejsmængde svarende til 5 - 20% af melmængden.

Surdej kan fryses og aktiveres efter optøning.

Vil du lave dit helt egen surdej, helt fra bunden, er her en vejledning:

  • Bland lidt tykmælk, kærnemælk og/eller yoghurt (mælkesyrebakterier) med en anelse almindelig økologisk bagegær (gærsvampe). Bland med lidt fuldkornsmel, lidt lunkent vand og eventuelt lidt honning. Lad blandingen stå ved almindelig rumtemperatur. Tilsæt lidt vand og lidt mel dagligt gennem 5 til 10 dage.

Henter...

Indhold

Indkøbskurv - Denne vare     Antal Pr. stk. Pris
Fresh Sourdough - Økologisk 44,00 DKK
0,00 DKK
Indkøbskurv - Ialt Inkl. moms   0,00 DKK

Andre produkter med lignende indhold:

- Hjemmeriet > Brød > Kulturer: Bageferment - 60 g
- Hjemmeriet > Brød > Kulturer: Surdej - Hvede - Lievito Madre


Opskrift

Surdej - Levain - Biga - Poolish - Lievito Madre - Fordej

Kært barn med mange navne

Der er nok ikke nogen, der er i tvivl om, at det at bage et luftigt brød kræver hævning,
dvs. gær, surdej eller måske en blanding - en starter.

Et brød = Mel + Vand + Starter + Salt     og    Metodik + Tid + Bagning

En starter til en dej kan have mange navne: gær, surdej, biga, poolish, levain, lievito madre med flere - eller bare en fordej. Det er alle startere, men de afskiller sig i sammensætningen. Forskellen ligger i vandindholdet (hydreringen), melet og holdet af mikroorganismer, dvs. mælkesyrebakterier og forskellige gærstammer. En starter er en blanding af mel, vand, hævemiddel (kommerciel gær, vildgær eller surdej) og ikke mindst tid. En starter til et brød laves før den egentlige dej laves - typisk 4 - 16 timer i forvejen. I tiden brugt til at udvikle starteren/fordejen, oparbejdes gærceller og mælkesyrebakterier, foruden smagsgivende biprodukter, som vil skabe smagen og strukturen i det færdige brød.

Kommercielt fremstillet, frisk gær eller tørgær er det hurtigste hævemiddel, men også den som giver den simpleste smag i brødet. Alle de andre typer startere består i mere eller mindre grad af mælkesyrebakterier og vilde gærstammer, eventuelt med tilføjelse af lidt kommercielt gær. Det giver en meget større kompleksitet i smagen af det bagte brød, men kræver til gengæld, at man bruger tid og mere arbejde med fordejen og selve dejen.

Melet som indgår i dejen - og starteren - har naturligvis også stor betydning for smag og strukturen af det bagte brød. Fuldkornsmel er toppen, i nogle tilfælde. I andre tilfælde er sigtet mel bedst. Fuldkornsmel giver smag, mens sigtet mel giver lethed. Typisk vil en blanding af fuldkornsmel og sigtet mel give en god kombination af smag og struktur.

For at gøre begreberne nemmere at forstå, grupperes startere i kategorier baseret på hydrering og hævemiddel. Hydrering refererer i bagersprog til mængden af vand i forhold til mængden af mel. En fast starter har lav hydrering (lavt vandindhold) med en konsistens af en tør ​​brøddej. En flydende starter har høj hydrering og konsistens af en ​​pandekagedej. Herunder er listet de mest anvendte navne på startere:

Starter: Levain / Surdej Surdej med høj hydrering - Rugbrød m.m.
Lievito Madre Surdej med lav hydrering - Hvedebrød
Poolish Fordej med gær og høj hydrering - Baguette
Biga Fordej med gær og lav hydrering - Ciabatta
     
    Hævemiddel:
    Surdej Gær
Hydrering: Lav/Fast -   50% Lievito Madre Biga
Høj/Flydende - 100% Levain Poolish


Bemærk: MANGE opskrifter på nettet bruger "Biga" betegnelsen for en fordej med gær, uanset graden af hydrering. Bagerteknisk er en biga med 40 - 60% hydrering. Hvis en opskrift nævner en biga med hydrering over de 60% er det retteligt en poolish.

Ud over de 4 nævnte typer af startere (Levain, Poolish, Lievito Madre, Biga) er det selvfølgelig også muligt at kombinere starterne i en dej. Til hvededeje ynder vi at kombinere en portion Lievito Madre med Poolish, som giver en potent fordej, såvel hvad angår hæveevne og smag.

Noter og tips

  • Mel med højt proteinindhold suger mere vand end mel med lavt proteinindhold

  • Fuldkornmel kræver mere vand end sigtet mel

  • Rugmel kræver mere vand end hvedemel

  • Deje med indhold af chiafrø eller hørfrø (især valset) kræver ekstra vand

  • Deje med sukker og honning kræver ekstra vand

  • Deje med æg, olie og smør kræver mindre vand og giver tættere krumme

  • Deje med høj hydrering giver saftig krumme, basis for større lufthuller og større volumen

  • Et godt bud på en god temperatur for vandet, som bruges i en dej:
    Vandtemperatur = 55°C - Meltemperatur - Rumtemperatur
    F.eks. Rumtemperatur: 22°C, Meltemperatur: 20°C, giver Vandtemperatur: 13°C

  • Forøg glutendannemsen med autolyse:
    Autolyse er når vand og mel røres sammen til en jævn masse og blandingen henstår urørt i mindst 30 minutter. Herved opbygges gluten inden den egentlige æltning. Varigheden af autolysen anbefales fra 30 minutter til flere timer. Under autolysen sørger enzymer for at nedbryde en del af stivelsen i melet og dejen bliver efterfølgende glat og elastisk at arbejde med.

  • Salt tilsættes dejen i de sidste 3 minutter af æltetiden. Tilsættes salt tidligere, øges bindingen af vand til gluten, hvorved udviklingen af det gode gluten-netværk bliver mindre.
  • Vil du have store huller i brødet:
    - Undgå fedtstoffer, æg og sukker i dejen
    - Stram dejen op, igen og igen med 30 - 60 minutters intervaller:
    Enten:
    - Tag fat i en kant og stræk let og fold dejen ind mod midten, som skulle du folde en konvolut
    - Gøres fra 4 sider
    Eller:
    - Med våde fingre, grib om dejen i skålen midt på, løft dejen så kanterne foldes ind under dejen og slip dejen
    - Drej skålen ¼ omgang, gentag - løft, fold, slip
    Ovenstående gentages nogle gange
    Placer dejen køligt mellem opstramningerne

    - Håndter den hævede dej med forsigtighed
    - Undgå for høj temperatur i starten af bagningen - Brug høj temperatur til slut
    - Brug evt. en støbejernsgryde ved bagningen - Låg på i starten - Uden låg til slut

  • Sprød skorpe
    - Sæt en lille indfast skål i bunden af ovnen mens ovnen varmer op
    - Hæld lidt kogende vand i skålen i bunden af ovnen når du starter brødbagningen
    - Er skålen meget varm, så skal du være forsigtig - vandet kan stødkoge...

Fakta

Indhold50g
Forsendelsesvægt100g


Forsendelse (Norge): 285,00 DKK - Vælg land for fragt:
Der er plads til 4400 g mere til samme forsendelsespris. Se dog forbehold for dette her.


Fresh Sourdough - Økologisk
Active fresh sourdough made by Hjemmeriet
Varenr.: 9211R, Vægt: 100 g. (Indhold: 50 g), På lager
Pris ved køb af
1 stk: 44,00 DKK

Valuta:
Vis priser:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2024 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Sidst opdateret: 2024-11-21 14:55:01
3/8 - Antal besøg: 1502192 - 1