Webshop
Min side
 Tilbage
|
 Læs mere om Yoghurt |
Læg i kurv
|
|
Pris ved køb af 1 stk: 32,00 DKK 3 stk: 88,00 DKK 6 stk: 150,00 DKK |
På lager
 |
Yoghurt starterkultur til fremstilling af bulgarsk yoghurt.
Yoghurten får en frisk og enkel syrlighed, samt tykflydende - til fast konsistens. Syrningstiden er 10-16 timer, afhængigt af hvor syrlig yoghurten ønskes. Yoghurten bør eftersyrne 12 timer i køleskabet, for at udvikle korrekt smag og konsistens. Husk, jo højere fedtindhold i mælken, des mere cremet resultat.
Posens indhold er beregnet til at lave 1-1½ liter yoghurt. En ½ dl. af den færdiglavede yoghurt, kan derefter bruges som kultur, til at igangsætte nye yoghurtportioner. Se vores opskrift.
Ønskes tykkere konsistens som græsk yoghurt, drænes yoghurten gennem et tætvævet osteklæde eller en yoghurtdræner.
Se opskriften på hjemmelavet yoghurt her (åbner i nyt vindue)
|
Henter...
IndholdIndhold: 1 g.
AnvendelseKulturen kan anvendes til såvel almindelig mælk (ko, får, ged) som til sojamælk, rismælk, nødde- eller mandelmælk såfremt disse indeholder sukker i passende mængde. Ønsker du at fremstille tykmælk/yoghurt/kefir baseret på laktosefri mælk, kan du forbehandle almindelig mælk inden den syrnes. Dette gøres med Laktase - se mere her.
DoseringIndholdet på 1 g er beregnet til 1 liter. Dette er en videreforarbejdningskultur. En starterkultur betegnes enten som en DVS kultur eller som en videreforarbejdningskultur. En DVS kultur er sammensat alene med det mål at give den ønskede smag og konsistens ved én enkelt forarbejdning. Disse kulturer betegnes Direct Vat Set kulturer eller blot DVS kulturer. Efterfølgende videreforarbejdninger af dette vil give en ændring i det forholdsmæssige antal af bakterier for de forskellige bakteriestammer som derfor vil ændre smag og struktur. Dette vil måske være mærkbar allerede ved anden forarbejdning. Man kan udmærket videreforarbejde en DVS kultur, men hvis man erfarer at produktet ændrer sig til en smag og/eller konsistens som ikke er ønskelig, skal man overveje om man vil starte med en ny portion originalkultur. En DVS kultur leveres typisk til 10 liter eller 50 liter, beregnet til at man kan videreforarbejde nogle få gange og så starte med en ny portion af kulturen. Mængden af kultur som man anvender ved opstart af 1 liter er meget lille - typisk blot få knivspidse. Opbevar resten af DVS kulturen i fryseren hvor det vil holde sin aktivitet i mange måneder. En videreforarbejdningskultur leveres typisk i en portion beregnet til fremstilling af 1-1½ liter. Bakteriesammensætningen i disse kulturer er sådan at de kun langsomt vil ændre sammensætning selv efter en del videreforarbejdninger. Videreforarbejdningen skal foregå med jævne tidsrum så produktet ikke bliver for gammel inden næste videreforarbejdning startes. Ønskes videreforarbejdningen stoppet for en periode kan man fryse en portion, dog vil en optøet portion være mindre aktiv end en friskfremstillet og der er risiko for at smag og konsistens kan ændres hurtigere efter frysning. Samlet set vil de to fremstillingsmetoder (DVS hhv. videreforarbejdning) kunne give cirka samme mængde, dog er DVS kulturen lidt nemmere at anvende hvis man vil oparbejde og holde pause ind imellem idet DVS kulturen ikke forringes nævneværdig ved opbevaring i fryser mens videreforarbejdningskulturen vil forringes. Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer Dosering af bakteriekulturer Når man giver aktive mælkesyrebakterier de rette vækstbetingelser, dvs. vand, sukker/laktose og den rette temperatur, vil bakterierne formere sig med en hastighed så antallet af mælkesyrebakterier fordobles på cirka ½ time. Bakterierne omsætter sukkeret og vandet til energi og syre, som medfører at væsken bliver mere syrlig i takt med at antallet af bakterier stiger. Når antallet af bakterier efter nogle timer er vokset, er syrligheden af væsken øget, hvilket bevirker at aktiviteten af bakterierne falder. Syrligheden af væsken bliver til sidst så høj at bakterierne ikke længere trives og bakteriernes aktivitet stopper. Som følge af bakteriernes reducerede aktivitet, i takt med øget syrlighed, vil mængden af bakterier som man doserer ved f.eks. opstart af yoghurt eller ostefremstilling ikke være af afgørende betydning for syrningsforløbet. Vores opskrifter angiver ofte doseringen af bakteriekulturer i mængder af ”knivspidse”, hvilket ikke er et præcist mål, blot et udtryk for at der ikke skal bruges ret meget. Som forklaret ovenfor, hvis man laver 2 portioner og doserer dobbelt så meget kultur i den ene som i den anden vil resultatet blot være at den med mindst mængde starterkultur skal syrne ½ time længere end den anden. Man kan derfor udmærket ”strække” forbruget af kultur. Hvis en portion er angivet til at kunne række til 25 liter yoghurt, kan den fint række til mere, hvis man doserer mindre per liter og samtidig blot forlænger syrningstiden en anelse. Doseringen af enzymer Enzymer som osteløbe, lipase og laktase er proteiner, som har en kompleks struktur, der har den effekt at hvis enzymet rammer ind i et kaseinmolekyle (for osteløbe), et fedtstofmolekyle (for lipase) eller et laktosemolekyle (for laktase), så brydes kaseinet/fedtstoffet/laktosen op. Efter sammenstødet flyder enzymet uændret videre, rammer ind i flere andre molekyler og fortsætter således nedbrydningen. Et enzym er ikke en organisme som formerer sig som en mælkesyrebakterie – enzymets effekt er udelukkende en følge af de tilfældige sammenstød af molekylerne. Jo flere sammenstød der sker, des hurtigere går processen og doseringen af enzymet er derfor forholdsvis afgørende for om processen forløber indenfor den tid som procesforløbet gives. Osteløbe: Hvis man doserer for lidt osteløbe, vil koaguleringen gå for langsomt og mælken vil ikke stivne som ventet. Doseres for meget osteløbe vil mælken stivne hurtigere, men overdosering kan give bitter eftersmag i osten. Osteløbens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Ved frisk mælk med pH på cirka 6,8 er den optimale temperatur 34°C. Ved syrnet mælk (pH 4-5,5) er osteløben mindre kritisk overfor temperaturen og der doseres typisk mindre osteløbe, hvis mælken er syrnet forinden (f.eks. ved friskost og mozzarella). Til de fleste typer at ost, doseres osteløbe med 1 ml per 4 liter mælk. Man kan dosere mindre osteløbe og kompensere ved at forlænge tiden for koagulering, hvilket også har den effekt, at der tilbageholdes mere vand i ostemassen og osten bliver dermed blødere. Laktase: For personer med intolerance overfor laktose, er det vigtigt at laktosen nedbrydes til simple sukkerstoffer, hvilket netop er laktasens effekt. Graden af intolerance er meget individuel. Nedbrydningen af laktosen tager den tid det tager, men doseringen er afgørende for denne tid. Doser efter anvisningen og brug den anviste tid, og inddrag personlige erfaringer. Laktasens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Dette er beskrevet nøjere under beskrivelsen af laktaseproduktet. Lipase: Nedbrydningen af fedtstoffer giver smag i ost. Lipasens effekt er derfor ikke vigtig for at osten skabes, men lipasen er betydende for udviklingen af smag efter at osten er fremstillet. Vil du have en almindelig smagsudvikling, doseres lipasen efter anvisning, ellers doserer du mindre eller mere efter behag. Bemærk at man normalt kun tilsætter lipase til feta og blåskimmelost. Mikroorganismerne som man tilsætter til ostemælken, udvikler nemlig også lipase. For andre typer af ost end feta og blåskimmel, vil der blive skabt tilstrækkeligt af lipase gennem mikroorganismernes virke til at smagsudviklingen vil ske passende gennem modningstiden for osten. Opbevaring og HoldbarhedOpbevares i fryser (-18°C).
BaggrundHvad er yoghurt? Yoghurt siges at være opfundet i Centralasien og kendes den dag i dag stadig som bulgarernes drik. Yoghurt blev først kendt i et større område i begyndelsen af det 20. århundrede, da den russiske biolog Iljitj Mekhnikov populariserede drikken som vejen til et langt liv. Yoghurt fremstilles, ligesom andre surmælksprodukter, ved hjælp af mælkesyrebakterier, som omsætter mælkens sukker (laktose) til mælkesyre. Når mængden af mælkesyre bliver tilstrækkelig høj i mælken, vil proteinerne i mælken ikke længere kunne holdes i opløsning og de vil samle sig og gøre mælken tyktflydende. Pasteuriseringen af mælken ødelægger mælkens naturlige mælkesyrebakterier og for at syringsprocessen skal forløbe korrekt, skal du tilsættes mælkesyrebakterier. Næsten al mælk er pasteuriseret. Mælkesyrebakterierne som anvendes til yoghurt hører til gruppen af termofile bakterier, der trives bedst ved temperaturer mellem 30°C og 45°C. De mest kendte bakteriestammer er Lactobacillus bulgaricus, Streptococcus thermophilus, Lactobacillus lactis og Lactobacillus helveticus. DiverseOversigt over surmælkstyper (yoghurt/tykmælk/creme fraiche)
Sundhed Årsagen til at surmælksprodukter er sunde, er at disse kan bidrage positivt til vores fordøjelse. Ved at vi indtager surmælksprodukter vil en vis del af de aktive mælkesyrebakterier ende i vores fordøjelsessystem. Der vil de gode bakterier medvirke til nedbrydningen af de fødevarer som vi indtager. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt med mælkesyrebakterier i vores fordøjelsessystem, vil vi ikke kunne nedbryde føden optimalt. Med en passende variation af mælkesyrebakterier i vores fordøjelsessystem vil vi effektivt kunne nedbryde det vi spiser til de vigtige næringsstoffer som er vigtige for at vi fungerer godt. Ved at have en sund bakterieflora i vores fordøjelsessystem vil vi ikke blot få det godt i maven – vi vil ligeledes kunne mærke det ved at vi får mere energi, bliver mindre træt, kan koncentrere os bedre og generelt så fungerer vi bare bedre. Termofile og Mesofile mælkesyrebakterier
Homo- og heterofermentive bakteriestammer
Engangskulturer og Genbrugskulturer
Engangskulturer (DVS kulturer) er pulverkulturer som tilsættes en bestemt mængde mælk for at syrne dette til yoghurt. Med en god hygiejne vil en frisk portion af denne kunne anvendes til opstart af næste portion, men dette kan kun gøres nogle få gange da bakteriesammensætningen vil ændres så man skal starte med en ny portion pulverkultur. Smag
Konsistens Der er stor variation i fastheden og strukturen af forskellige typer yoghurt. Kulturen som anvendes, hvilken mælk der anvendes, hvilken temperatur og hvor længe syrningen tager er alt sammen forhold som vil spille ind på den fremstillede yoghurts konsistens. Yoghurt kan være grynet, trævlet, cremet eller geleagtig afhængig af de nævnte variationer af kulturer og fremstillingsforløb. Hvorfor bliver yoghurt tykflydende? I almindelig mælk har mælkens proteiner organiseret sig ved at klumpe sig sammen i hobe (miceller) som udadtil er lidt elektrisk (negativ) ladet. Når to proteinklumper møder hinanden i den friske mælk vil de frastøde hinanden og de vil igen bevæge sig væk fra hinanden. Derfor vil proteinklumperne fordele sig jævnt i frisk mælk så de oplever mindst fastødning fra hinanden. Når mælken syrnes omdannes mælkens sukkerstoffer til blandt andet mælkesyre, som elektrisk er positivt ladet. Dette forstyrrer proteinernes frie bevægelighed som jo udadtil er lidt negativ ladet, og disse forhold gør at proteinklumperne ikke længere bevæger sig frit rundt i mælken, men istedet bliver lidt fikseret – dette ses ved at mælken bliver mere tykflydende. Ønsker man en tykkere konsistens af den færdige yoghurt end det som syrligheden naturligt vil give, kan fremstillingen startes med at opvarme mælken til 85°C, holde denne temperaturen i op til 30 minutter og derefter køle mælken ned inden syrningen startes. Denne behandling vil have den følge at proteinerne i mælken bliver omdannet (hydrolyseret) og dette vil øge fastheden af yoghurten. Ønskes man en endnu tykkere konsistens af den færdige yoghurt, man man afvande yoghurten, enten med en si eller dørslag, foret med et klæde, eller med en dertil egnet afdræningsbeholder. Afdræningen gøres bedst i et køleskab for at mindske risikoen for at uønskede bakterier kommer til. Friskost er et afdrænet surmælksprodukt... Hvis surmælksproduktet afdrænes for en del af vallen, betegnes produktet for "Friskost". Afdræningen kan gøres ganske naturligt, som beskrevet ovenfor, eller man kan benytte sig af teknikken som bruges til egentlig ost - nemlig ved brug af osteløbe. Ved at tilsætte et par dråber osteløbe til et surmælksprodukt, vil osteløben have den effekt at mælkens proteiner bindes tættere sammen hvilket har den effekt at der afdrænes yderligere valle og produktet bliver fastere. DokumenterFor yderligere information - se følgende links: For yderligere information - se følgende links:KulturoverblikBrug følgende til at blive lidt klogere på dit valg af kulturer og enzymer til fremstilling af smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt og ost. Læs de indledende forklaringer først. Dette indeholder forklaringer på grundlæggende forhold som er vigtig for at forstå mulighederne. Læs dette førstFor at lave smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt eller ost skal man typisk bruge starterkulturer og eventuelt enzymer og modningskulturerne.
Bakteriestammerne i starterkulturer er klassificeret ud fra temperaturen som giver bakterierne optimale vækstbetingelser: En mesofil starterkultur indeholder udelukkende mesofile bakteriestammer. Ud over den mesofile/termofile klassificering, er bakteriestammer opdelt i klasser (O, D, L, T, Y, A og B), afhængigt af specifikke egenskaber. Klasserne O, D og L er mesofile, mens klasserne T, Y, A og B er termofile. I tabellerne med starterkulturer vises hvilke bakterieklasser hver starterkultur indeholder. Yderligere oplysninger kan fås ved at:
Starterkulturerne indeholder blandinger af bakteriestammer, med det mål at give en bestemt smag og struktur. Nogle af starterkulturerne indeholder de samme bakterieklasser, men disse kulturer er ikke identiske. De kan indeholde forskellige forhold mellem bakterieklasserne eller de indeholder individuelle arter af bakterierne for at give det ønskede resultat. Bakteriestammer fra klasse D og L er heterofermentive og vil producere mælkesyre sammen med CO2 (gas) og diacetyl og/eller andre komponenter, som vil bidrage med en smøragtig smag. Alle andre bakterie-klasser er homofermentive, og de producerer kun mælkesyre og vil bidrage med en mere enkel syrlig smag. Ved modningskulturer, angiver proteolyse i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkeproteiner, som bidrager til udvikling af smag og struktur af produktet. Lipolyse angiver i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkefedt og dermed bidrage til udviklingen af fedtsyre smag og konsistens af produktet. Forslag til kulturvalgHenter... KulturoversigtHenter... MikroorganismerHenter... Tips
FaktaAktuel lagerinformation:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Læs om hvordan du selv laver yoghurt
symbolet for at få vist de overordnede egenskaber for kulturen - dvs. smag, struktur, syrningshastighed m.m. Hvor 
symbolet vises, betyder det, at kulturen er en videreforarbejdningskultur, hvilket betyder, at starterkulturen er til fremstilling af en enkelt portion (tykmælk, creme fraiche eller yoghurt). Følgende portioner fremstilles ved anvendelse af en lille del af den foregående portion. For ikke-videreforarbejdningskulturer (også benævnt DVS-kulturer), bruges en ny portion af kulturen hver gang.
symbolet for at se tilgængelige priser for kulturen. Ved at klikke på symbolet tilføjer den angivne mængde til indkøbskurven.
|
Pris ved køb af 1 stk: 32,00 DKK 3 stk: 88,00 DKK 6 stk: 150,00 DKK |
9/0
- Antal besøg: 764457 - 1