Hjemmeriet



Webshop




















Min side

Log ind til Min side

Tilmeld Nyhedsbreve


  Svenska    Norske    Deutch


Se varegruppe
Læs mere om Brød
Læg i kurv

Bread mould in beech wood - 2,0 l - Jonathan


Varenr.: 9080_Jonathan, Vægt: 1100 g., På lager
Pris ved køb af
1 stk: 335,00 DKK

Se også Video fanen herunder

Billede af Bread mould in beech wood - 2,0 l - Jonathan - Brødforme i bøgetræ.<br>Bemærk: De mørke forme<br>er indbagte, de lyse er endnu ubagteBillede af Bread mould in beech wood - 2,0 l - Jonathan - Gavltapper i bageformBillede af Bread mould in beech wood - 2,0 l - Jonathan
Billede af Bread mould in beech wood - 2,0 l - Jonathan - Brødforme i bøgetræ.Bemærk: De mørke formeer indbagte, de lyse er endnu ubagte
Brødforme i bøgetræ.
Bemærk: De mørke forme
er indbagte, de lyse er endnu ubagte

Bageform i massiv bøgetræ - Ramme og løs bund.

Trærammen er cirka 1,6 cm tyk, bunden cirka 1 cm tyk.

Trærammen har let vinklede sider, som letter udtagningen af brødet efter bagningen. Bundens kanter, i længderetningen, er tilsvarende vinklede og bunden skal derfor placeres så sider og bund passer sammen.

Bageformene kommer i 4 størrelser - se billede 1.
Målene kan ses i tabellen herunder.
De 2 yderste forme på billedet er "indbagte" og viser hvorledes træet tager farve gennem brug.
De 2 midterste forme på billedet viser forme, som endnu ikke har været i brug - og bunden falder først ned, på plads, efter indbagning.

Billede 2 viser gavltapperne som bunden hviler af på.

Formene er lavet af massivt bøgetræ og kun samlet med "svalehaletapper" og dyvler. Der er ikke anvendt skruer eller lignende, kun godt gammeldags håndværk. I den ene gavl er der et hul, som passer til et bagetermometer (følger ikke med). 

Bøgetræ er et yderst velegnet materiale til fødevarebrug, og formene er naturligvis ikke behandlede med kemi eller andet. De giver en nænsom bagning, skøn aromadannelse, luftig krumme og tilpas sprød skorpe. De er særdeles velegnede til surdejsbrød, som typisk skal bages længere ved lav varme. Bemærk, at formen ikke må bages ved højere temperaturer end 200°C. 

Bunden er løs og lidt kortere end selve formen. Når formen leveres, passer bunden IKKE i bredden (de lyse forme på billede 1), men efter indbagning vil bunden svinde lidt ind og falde ned i formen, hvor den hviler på tapperne i gavlene på formen (billede 2). Fordelen ved bunden er, at ønsker man ikke en hårdt bagt skorpe/bund, så skåner bunden brøddejen under bagningen.

Træformene kommer i 4 størrelser - herunder ses målene for formene.

  Volumen Dejmængde Indre mål (cm) Ydre mål (cm) Vægt
Form  liter kg Længde Bredde Højde Længde Bredde Højde g
Theo 0,9 0,5 - 0,7 12,8 Top
10,4

Bund
8,8
7,0 16,0 Top
13,6

Bund
11,8
8,4 540
Tom 1,3 0,7 - 1,0 19,4 22,5 750
Jonathan 2,0 1,0 - 1,4 25,8 8,0 29,0 9,3 1050
Malthe 2,3 1,4 - 1,7 29,3 32,5 1100
 
Modellerne Theo og Tom vil udgå - så kommer målene komme til at se sådan ud:
 
  Volumen Dejmængde Indre mål (cm) Ydre mål (cm) Vægt
Form  liter kg Længde Bredde Højde Længde Bredde Højde g
Jonathan 2,0 1,0 - 1,4 25,8 Top 10,4
Bund 8,8
8,0 29,0 Top 13,6
Bund 11,8
9,3 1050
Malthe 2,3 1,4 - 1,7 29,3 32,5 1100
 
 

Bagning i form af bøgetræ med løs bund
- Bageformen er kun samlet med "svalehaletapper" og dyvler.
- Bøgetræ er egnet til fødevarebrug.
- Formene giver en nænsom bagning og skøn aromadannelse.
- Brødene får en luftig krumme og sprød skorpe.
- Særlig velegnet til rug- eller hvedebrød, surdejsprodukter m.m.
- Kan også bruges til f.eks. farsbrød - så passer det som pålæg til brødet...

Ibrugtagning
- INDEN form og bund tages i brug skal de smøres ind i madolie som f.eks. raps-, solsikke- eller olivenolie.
Pensles grundigt, ind- og udvendigt med ½-1 dl planteolie over et par gange. Lad det herefter tørre.
- Indbagning: Den olierede form og bund sættes - uden dej - i en 180°C varm ovn og bages i 45-50 min. Træet vil herved svede evt. overskydende olie ud og bunden vil helt eller delvist falde ned og hvile på gavltapperne.
Bøgetræet vil samtidig begynde at blive mørkt - patinere.
- Før hver bagning smøres form og bund indvendigt med flydende plantemargerine eller lignende - se anvisningsvideoerne i video fanen.

BEMÆRK følgende:
- Formene er af massiv bøg, langtidsholdbar, uden belægninger, metal eller kemi - ingen aggresive materialer.
- Bundene er løse bunde og cirka 1-1,5 mm kortere end formen. Formen leveres med bunden placeret cirka 10-15 mm oppe - efter indbagningen og efterfølgende afkøling, eller efter 1. bagning, vil bunden svinde ind i bredden og derved falde ned og hvile på tapperne i gavlene.
Ubetydelige åbning langs siderne vil forekomme efter bagningerne. Bunden isættes som ved levering - 5° vinkel. Bundene har en over og underside på grund af den koniske udformning af formen.
- Ved bagning vil formene og bunden tørre ind og krumme i mindre omfang.
Da bøgetræ er et organisk materiale, som arbejder under temperaturpåvirkninger, kan tappesamlingerne åbne sig en smule og dyvelerne forskubbe sig.
Dette er naturligt og går ikke ud over funktionaliteten.
Træet patinerer og bliver mørkere gennem bagning.
- Formen må ikke bages ved højere temperatur end 200°C.
- Rengøring - med børste eller paletkniv efter afkøling.
- OBS: MÅ IKKE KOMME I OPVASKEMASKINEN!

--- ooo ---

Visse brødtyper egner sig ikke til at blive bagt fritstående, fordi dejen er for blød eller skal hæve længe (12-14 timer). Disse brød skal have en form. Det almindeligste er at bruge metalforme i blik eller aluminium - men disse forme kan ikke anbefales. Skal brødet hæves længe må man være klar over, at der under hævningen dannes bl.a. mælkesyre, som er aggresivt overfor metal. Den udviklede syre kan påvirke metal og give rustdannelser. Man ved også at aluminiumsforme afgiver stoffer til brødet. Nogle har berettet, at deres brød smagte af aluminium og fik pletter, når de brugte aluminiumsforme. En bedre løsning er at bruge forme i træ, glas, rustfri stål eller keramik.

Bageriet Aurion har prøvet at bage pumpernikkel brød i trærammer på godt tilbagte jernplader, men disse begyndte straks at ruste, da brødet blev taget ud af formen, og ilten fik frit spil. Idag bruger Aurion altid en olieret bagepapir på en rustfri stålplade.

Ved hurtig gærhævning når der ikke at danne sig syre, som det gør ved surdej, bageferment og honning-salt hævemetoden. Derfor er det vigtigt her at bruge træforme eller rustfri stålforme.

Henter...

Indhold

Indkøbskurv - Denne vare     Antal Pr. stk. Pris
Bread mould in beech wood - 2,0 l - Jonathan 335,00 DKK
0,00 DKK
Indkøbskurv - Ialt Inkl. moms   0,00 DKK

Andre produkter med lignende indhold:

- Hjemmeriet > Brød > Bagegrej > Brødforme: Brødform af bøgetræ - 0,9 l - Theo
- Hjemmeriet > Brød > Bagegrej > Brødforme: Brødform af bøgetræ - 2,3 l - Malthe
- Hjemmeriet > Brød > Bagegrej > Brødforme: Brødform - ramme af bøgetræ - 2,1 liter


Video

Formene

Generelt om formene

Rugbrød

Hvedebrød

Fakta

Forsendelsesvægt1100g


Forsendelse (Norge): 285,00 DKK - Vælg land for fragt:
Der er plads til 3400 g mere til samme forsendelsespris. Se dog forbehold for dette her.


Bread mould in beech wood - 2,0 l - Jonathan

Varenr.: 9080_Jonathan, Vægt: 1100 g., På lager
Pris ved køb af
1 stk: 335,00 DKK

Valuta:
Vis priser:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2024 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Sidst opdateret: 2024-10-18 06:32:06
2/1 - Antal besøg: 1489764 - 1