Hjemmeriet



Webshop




















Min side

Log ind til Min side

Tilmeld Nyhedsbreve


  Svenska    Norske    Deutch


Se varegruppe
Læs mere om Brød
Læg i kurv

Oats, whole grain - 12,5 kg - Økologisk / Demeter

Glutenfree whole grain oats
Varenr.: 9642_125, Vægt: 12550 g., På lager
Pris ved køb af
1 stk: 455,00 DKK

Billede af Oats, whole grain - 12,5 kg  - Økologisk / DemeterBillede af Oats, whole grain - 12,5 kg  - Økologisk / Demeter
Billede af Oats, whole grain - 12,5 kg  - Økologisk / Demeter Økologisk

Hel afskallet havre - Biodynamisk (Demeter).

Havre (Avena) er en velkendt afgrøde i Danmark. Den vokser bedst i køligt klima.

Havre er meget næringsrig og har et højere kostfiberindhold end hvede. Derfor er havre meget anbefalesværdigt som morgenmads-produkt.

Havre anvendes hovedsageligt til havregryn og grødblandinger.

De fleste danske børn kender havregryn, og det er da også et virkelig sundt morgenmåltid. Men grynene er også velegnede til mysli, havregrød og som ingrediens i brød og boller for at tilføre bagværket et højere kostfiberindhold.

Havren kan valses og spises som den er, eller den kan ristes i ovnen eller på en tør pande. Ristes de hele kerner, får man lækre sprøde havregryn når de valses. Bland med lidt hakkede og ristede mandler og græskarkerner og du har sund slik.

Endelig skal nævnes brugen af havregryn til morgenmadshavregryn/køleskabsgrød også kaldt "Overnight Oats":

Morgenmadshavregryn - Køleskabsgrød
... Kært barn har mange navne ...


Ingredienser (per person):

  • 50 - 75 g friskvalsede havregryn og/eller andre flager

  • 15 - 25 g af diverse frø/bær/frugter - hvad du har eller kan lide
    f.eks. sammensat af:
    - 1 spsk hele Chiafrø
    - 2 spsk hele boghvedekerner
    - 1 stk. hakkede dadler
    - 10 stk. hakkede tranebær
    - 10 stk. hakkede mandler
    - 10 stk. hakkede hasselnødder
    ½ - 1 dl blåbær (bedst med de vilde)
    - ½ tsk vaniliepulver

  • 1½ - 3 dl mælk / havredrik / sojadrik eller tilsvarende andet

Fremgangsmåde (aften):

Bland ingredienserne i en skål med låg - hold dog gerne ¼ dl blåbær tilbage.
Sættes i køleskab, og står der natten over.

Spises som morgenmad, gerne med ¼ dl blåbær som drys. Har du en lille portion æblemos eller lignende, så top op med et par skefulde.

Om korn - Følgende er information som vi har fra vores største leverandør Aurion:

Korn, som skal spises af dyr og mennesker, bliver kontrolleret for kvalitet. Økologisk korn er særligt under luppen for at sikre, at det er sundt at spise eftersom der jo ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler som ved konventionel drift. Kontrollen er i form af analyse af tilstedeværelsen af sygdomsfremkaldende stoffer (f.eks. mycotoxin og ochratoxin fremkaldt af svampevækst). Der analyseres desuden for tilstedeværelsen af andre uønskede ting: fusarium, stinkbrandspore, septoria, stribesyge, nøgenbrand og stængelbrand. Du kan søge på nettet, hvis du interesserer dig for landmændenes udfordringer.

Udover at kornet gennemgår en omfattende kontrol, så vi trygt kan spise det, bliver kornet underlagt en række kvalitetsanalyser for, at sikre at det er egnet til at bage med. Kornet kontrolleres for vandprocent (maks. 14,5%), proteinindhold (jo højere, des bedre), faldtal (min. 150 sek. for rug og 250 sek. for hvede), renhed (renseprøve), skal % (for spelt, enkorn og emmer) og spireevne.

Det er kun korn, som overholder strenge analysekrav/kvalitetsmål, som anvendes.

Når en ny høst kommer ind og er godkendt efter analyser og kvalitetskontrol, bliver kornet fra forrige år ikke kasseret, men partierne bliver blandet. Denne blanding af partierne sker dog først efter 2 måneders lagring, da det ny-høstede korn slet ikke er godt at bruge før det har ligget på lager i nogen tid. Aurions kornansvarlige beskriver det sådan, at det ny-høstede korn er levende og det skal finde ned i en dvaletilstand, og det sker først efter ca. 2 måneder.

Holdbarheden af kornet er oplyst på emballagen, og er typisk mellem 1 og 6 måneder. Dette er dog i aller højeste grad at betragte som "Ofte god (lang tid) efter". Den oplyste holdbarhed er fastsat ud fra, hvornår kornet er pakket i sækkene, og det betyder, at selvom du bestiller korn med nogle måneders mellemrum, og der på emballagen er oplyst forskellige datoer for holdbarhed, så er kornet ofte fra samme parti, blot emballeret (og i den forbindelse inspiceret/kontrolleret) på forskellige tidspunkter. Ren fødevare-juridisk må producenten bruge hvilken som helst dato, bare producenten kan stå inde for kvaliteten. Aurion har valgt at give 7 måneder fra pakkedato, andre producenter giver helt op til 1½ år. Hos Hjemmeriet opbevares kornet tørt, mørkt og ved stabil temperatur og vi er ikke blege for at påstå at kornet er holdbart, ved fortsat opbevaring tørt, mørkt og ved stabil temperatur i mindst 1 år efter den dato som er påstemplet.

Ved opbevaring af kornet i den oprindelige emballage (2-lags kraftig brun papirspose), på et tørt sted, vil kornet reelt være holdbart i adskillige år. Da korn er et naturligt og levende produkt, vil der - trods inspektion/kontrol, mekanisk efterbehandling og ophold i tryktank inden pakning - en sjælden gang imellem, kunne udvikle sig eksempelvis kornsnudebiller. Det er netop derfor, at det emballerede korn har en holdbarhedsdato. Ved pakningen er kornet kontrolleret og funder fri for vækst af eksempelvis kornsnudebiller. Ligger du inde med en sæk korn, hvor datomærkningen er overskredet, og har kornet været opbevaret tørt, og ser du ikke tegn på at kernerne har ændret udseende siden sidst, så er det vores anbefaling at kornet fint fortsat kan anvendes til bagning/madlavning.

Hvis du vil sikre dig yderligere, så oplyser Aurion at korn KAN fryses - men det anbefales ikke. Det er vurderingen, at kornet ikke umiddelbart vil tage skade ved optøning, da kornet har et meget lav fugtindhold ved opbevaring på lager (for at være lagerfast). Det er en god ide, ved optøning, at kornet ikke ligger således, at kornet bliver fugtigt gennem optøningsprocessen. Aurion har ikke målt enzymaktiviteten på korn, som har været frosset, men når det er optøet, skønnes det at kornet kan anvendes til mel/bagning. Det skønnes ikke at være en god ide at spire korn, der har været frosset.

Du kan selv valse kornet til gryn med en valse (se kornkværne og valser her). Vil du gøre det ekstra lækkert, kan du riste de valsede gryn i en ovn ved 180°C i cirka 20 minutter. Rør rundt i grynene med jævne mellemrum for at få en jævn ristning.

Henter...

Indhold

Indkøbskurv - Denne vare     Antal Pr. stk. Pris
Oats, whole grain - 12,5 kg - Økologisk / Demeter 455,00 DKK
0,00 DKK
Indkøbskurv - Ialt Inkl. moms   0,00 DKK

Hele havrekerner, afskallede

Allergener: - (Glutenfri)

Oprindelsesland: Danmark

Næringsindhold pr. 100 gram

Kilde: Fødevaredata Aurion
Energi  1541 KJ 1631 KJ
Energi 368 kcal 400 kcal
Protein  14,2 g 13,3 g
Kulhydrat  57,0 g 69,0 g
Fedt  6,7 g 6,5 g
Kostfibre 10,3 g    


Andre produkter med lignende indhold:



Opbevaring og Holdbarhed

Opbevaring: Tørt og ikke for varmt, 15-25°C.

Kornet anbefales opbevaret i de originale papirsposer.

Opbevares ikke sammen med stærkt lugtende varer.

Holdbarheden er angivet på bunden af posen.

Korn har væsentlig længere holdbarhed end mel og gryn.
Lav derfor kun den mængde mel og gryn som du venter at skulle anvende inden for den nærmeste tid.

Opskrift

Herunder er lidt inspiration til glutenfrit bagværk.

Boghvedeboller

  Html   Print  

Boghvedeboller - cirka 20 stk.

Ingredienser:

9 dl vand
1 tsk æblecidereddike
5 g gær
6 spsk loppefrøskaller (HUSK)
3 tsk salt
400 g boghvede (males til mel sammen med havren)
100 g havre (males til mel sammen med boghveden)
50 g sesamfrø/græskarkerner til drys

Fremgangsmåde:

Bland hel boghvede med hel havre og mal det til mel med din kornkværn.
Bland vand, eddike, gær og loppefrøskaller - Lad det stå i cirka 15 minutter.
Tilsæt melet og rør dejen i røremaskine i 15 minutter.

Lad dejen hæve i 4 timer i røreskålen, på køkkenbordet, alternativt natten over i køleskab.

Forvarm ovnen til 200°C.

Slå  I K K E  dejen ned, men skær istedet boller ud med en kniv eller en stor ske, og læg dem forsigtigt på en bageplade med bagepapir. Pensl evt. med lidt vand og drys frø/kerner på.

Bages i 30-35 minutter, og afkøles inden du skærer i dem.

--- ooo ---

Kilde: Kraftigt inspireret af opskrift i "ANTIINFLAMMATORISK KOST" af Pernille Kruse

Madpandekager

Henter...

Brødblanding

Henter...

Formbrød

Henter...

Frokostbrød

Henter...

Baggrund

Herunder er der information om korn.

Læs mere under informationssiderne - se linket øverst på produktsiden.

Kornet og melet

Kornet og melet er naturligvis det vigtigste når man skal bage et godt og sundt brød

Kornet

Kornet


Det friskhøstede korn har yderst et lag skaldele, kaldet agner. For de fleste kornsorters vedkommende er agnerne løse og falder selv af ved høsten. Kornsorterne spelt, emmer, enkorn og byg har fastsiddende agner som fjernes mekanisk inden kornet kan formales til mel.

Opbygningen af det rene korn kan sammenlignes med et æg:

Yderst æggeskallen (Klid)
Det tynde lag under skallen (Aleuron)
Æggeblomme (Kim) og
Æggehvide (Frøhvide)

Opgjort i mængder fordeler det sig cirka sådan:

Klid

8%

Sammen kaldes
Aleuron og Frøhvide
for Endosperm

Kim

3%

Aleuron

6%

Frøhvide

83%

Kliden består af ufordøjelige kulhydrater - de gode kostfibre - som ikke har nogen egentlig næringsværdi, men som alligevel tjener et godt formål, nemlig at bidrage til at vi opnår en god fordøjelse.

Kimen er særlig rig på fedt, protein og vitaminer. Når kimen får varme og vand begynder den at spire og under dette forløb bruges frøhviden og aleuron som næringskilde.

Aleuronlaget består af protein, fedt, mineraler, vitaminer og enzymer.

Frøhviden består af kulhydrater, hvis sammensætning afhænger af kornsorten.

Her er nogle links til yderligere inspiration:

Hjemmeriet forhandler alverdens hele økologiske korn i sammenarbejde med Aurion.

Kornet skal opbevares tørt, hverken for varmt eller for koldt, og helst med nogenlunde konstant temperatur. Ved korrekt opbevaring holder det tørre korn sig nærmest i evigheder. Opbevaring i de oprindelige brune, dobbeltlags-papirssække er anbefalet, eventuelt placeret i dunke eller spande med et låg.

Ved opbevaring af korn skal man være opmærksom på risikoen for, at der er andre, som gerne vil spise det – der kan gå dyr i kornet, hvis man ikke opbevarer det korrekt eller hvis man er uheldig. Ved at opbevare korn i mindre portioner, for eksempel i 10 liters beholdere, kan man mindske risikoen for at store portioner skal smides ud – skulle man være uheldig at der gik dyr i det gode korn.

Korn kan som nævnt holde sig i meget lang tid, sålænge det holdes passende tørt. Straks at korn formales begynder nedbrydningen af kornets kulhydrater og fedtstoffer og egentligt kan mel kun holde sig hel frisk i få dage derefter.

Brød lavet med friskmalet mel smager anderledes – meget bedre.

Har man smagt brød fremstilles af frisk hjemmeformalet mel, vil man kunne forstå glæden ved dette. Du bestemmer selv sammensætningen af korn og formalingsgraden.

Nutidens kornkværne til husholdningsbrug er fuldt på højde med store industrielle kværne. Faktisk kan de små kværne ofte formale kornet finere end melet du kan købe i butikkerne.

Kornet som man bruger skal være renset for sten, bedst med en stenudskiller. Vandindholdet i kornet skal højest være 15%.

  • Hvede, spelt, rug, byg, hirse, ris og andre gamle kornarter som emmer, og enkorn kan formales direkte.

  • Majs formales med forsigtighed.

  • Havre og andre olieholdige kerner kan med forsigtighed formales iblandet lige stor andel af en ikke olieholdig kornart.

En kornvalse kan effektivt knuse eller valse ren havre, oliefrø og krydderier.

Melet

Henter...

Ernæring

Henter...

Kend marken

Henter...

Diverse

Havremælk

  Html   Print  

Hjemmelavet havremælk

Ingredienser

200 g friskvalsede havregryn
– eventuelt udblødt i koldt vand i 3 - 4 timer

2 spsk. vegetabilsk olie (f.eks. valnødde- eller avocado-olie)
– eller 50 g usaltede cashewnødder

750 ml vand

En knivspids salt

Eventuelt:
– Vanilje, cacao, kanel, gurkemeje – efter smag og behag
– En daddel for at give lidt sødme


Fremgangsmåde

Hvis du har udblødt havregrynene, så skyl den udblødte havre med vand i ca. 30 sekunder.

Læg havren i en blender sammen med olie/nødder, vand, salt og krydderier.
Tilsæt vand og blend ved høj hastighed, i cirka 30 sekunder.
Hæld det nu gennem et fint osteklæde og pres al væden ud.

Opbevares i køleskab.
Omrystes før brug.

Holdbarhed cirka 5 – 7 dage.

Kan fryses.

Bemærkninger
- Hvis du udbløder havregrynene, vil havremælken blive mere tyktflydende / slimet.
- Jo længere tid du blender, des mere tyktflydende / slimet vil havremælken blive.

Spørgsmål og Svar

Hvorfor glutenfri?

Når glutenfrit er blevet et buzz-word af tiden, skyldes det at en del mennesker oplever helbredsmæssige gener forbundet med indtag af glutenholdige fødevarer. For en lille procentdel af befolkningen skyldes det tarmsygdommen Cøliaki, eller en direkte allergi overfor nogle af hvedens proteiner, imens et lidt større ukendt antal mennesker oplever en udefinerbar sensitivitet overfor gluten. Fælles for alle er, at de oplever at være enten symptomfrie eller få det væsentligt bedre, når de ikke indtager gluten. Derfor findes der i dag et væld af produkter, som er garanteret glutenfrie – alt lige fra leverpostej til brød. Det er også grunden til at vi i Hjemmeriet har valgt at gå ind i glutenfrit, som supplement til vores ekspertise i almindelig brødbagning. For mange kan det at undvære det daglig brød – og især rugbrød, være forbundet med et stort afsavn – og sådan skal det ikke være. Alle har ret til godt hjemmebagt brød – gluten eller ej!

Fakta

Forsendelsesvægt12550g

Fri eller billig fragt
Bestiller du varer for 700 kr eller mere, sender vi fragtfrit indenfor Danmark (Grønland og Færøerne undtaget).
Fragtudgiften vil ikke overstige 49 kr. ved levering til postbutik
og 
69 kr. ved levering til privatadresse eller virksomhed.
Du er naturligvis også velkommen til at afhente varerne i vores butik.


Forsendelse (Norge): 400,00 DKK - Vælg land for fragt:
Der er plads til 1450 g mere til samme forsendelsespris. Se dog forbehold for dette her.


Oats, whole grain - 12,5 kg - Økologisk / Demeter
Glutenfree whole grain oats
Varenr.: 9642_125, Vægt: 12550 g., På lager
Pris ved køb af
1 stk: 455,00 DKK

Valuta:
Vis priser:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2024 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Sidst opdateret: 2024-10-18 05:47:35
2/1 - Antal besøg: 1489761 - 1