Hjemmeriet



Webshop



















Min side

Log ind til Min side

Tilmeld Nyhedsbreve


  Svenska    Norske    Deutch


Tilbage
Læg i kurv

Kefirknolde til mælk

Kefirknolde til fremstilling af mælke-kefir - Inklusiv opskrift
Varenr.: 2407F, Vægt: 130 g. (Indhold: 50 ml), På lager
Pris ved køb af
1 stk: 120,00 DKK

Billede af Kefirknolde til mælk Økologisk

Vejledning - Mælkekefir

Dette er friske kefirknolde til at producere mælkekefir - en surmælksdrik der smager lidt henad kærnemælk, med en lidt skarp, syrlig og frisk smag som intensiveres jo længere tid knoldene får lov at virke i mælken.

Kefirknoldene går også under betegnelsen kefirsvamp.

Drikke-kefir fremstilles ved at tilsætte knoldene til mælk ved køkkentemperatur, typisk i 12 og 24 timer, herefter kan den færdige kefir drikkes straks eller sættes i køleskab.

For at skille kefirknoldene fra den syrnede kefir anbefales en plastik-si: Plast-si (10 cm) eller Plast-si (14 cm)

Kefirknoldene er oparbejdet med økologisk skummetmælk.

BEMÆRK: Af hensyn til oparbejdning af kefirknoldene til salg, kan der forekomme perioder hvor produktet ikke kan bestilles. Er dette tilfældet, så kom tilbage indenfor en uges tid.

BEMÆRK: Det er kun muligt at bestille 1 portion kefirknolde per køb, men hvis du passer og plejer den lille portion knolde vil mængden gradvist øges.

Henter...

Indhold

1 portion = cirka ½ tsk.


* Bemærk: Beholderen kan være med overtryk når du modtager forsendelsen, grundet kefirknoldenes aktivitet. Dette har ingen betydning for knoldene.


Indhold: 50 ml.

Indeholder følgende:

KY - Kefir gærsvampe
K - Kefir mikroflora
Andre produkter med samme indhold:

- Hjemmeriet > Kefir: Kefirknolde til mælk


Anvendelse

Kefirsvampen anvendes til fremstilling af drikke-kefir / kefirdrik fra mælk - en drik som fremkommer ved et kompleks sammenspil mellem mælkesyrebakterier, gærceller og forskellige sukkerstoffer.

Kefir svampen kan deles i mindre stykker, for derved at øge svampens overflade og dermed øge dens aktivitet, men sørg for ikke at dele svampen i så små stykker, at de ikke vil kunne holdes tilbage i en sigte eller et stykke osteklæde.

Ved modtagelsen anbefales kefirsvampen at blive lagt ned i et glas med 1 dl mælk i 12 timer, sat ved køkkentemperatur med et løst låg over. Hvis kefiren derved ikke bliver ’stærk’ nok, så lad den stå endnu et stykke tid, måske 12 timer mere. Omvendt, hvis - eller når - kefiren bliver for kraftig, tilsæt da mere mælk.

Forvent at der går 7-14 dage med daglig udskiftning af mælken (1 dl) inden du ser en tydelig vækst i mængden af kefirknolde.

Svampen tager ingen skade af at ligge længe og kefir’e. Mælken vil syrne ved 24 timers henstand ved stuetemperatur og da kefirsvampen samtidig producerer en anelse alkohol, vil disse forhold bevirke at mælken på et tidspunkt vil fortykke og eventuelt skille i (klar) valle og ’alt det andet’.

Skiller mælken (kefiren), er der ikke gjort nogen skade – man kan ryste blandingen lidt og drikke den – den er så nok lidt kraftig i smagen, men hvad gør man ikke for den indre skønhed.

Kefirsvampen vokser støt og roligt når den får næring. Når den har fordoblet sig i diameter, så har den 8-doblet volumet ( 2 x 2 x 2 ) og vil så kunne kefir’e cirka 8 x mælkemængden (eller 8 gange så hurtigt, eller dobbelt mælkemængde 4 gange så hurtigt.

Bliver svampen for stor – dvs. foregår omsætningen for hurtigt til at passe ind i den daglige pasning, kan man dele den i to og overlade en del til andre.

Det er muligt at anvende andre typer mælk, for eksempel kokosmælk, såfremt denne indeholder sukker som bakterierne kan leve af. Forvent dog at knoldene skal have mælkesukker (laktose) mindst hver tredje gang for at de trives bedst.

Dosering

Indholdet på 50 ml er beregnet til 2 dl.

Denne portion på cirka ½ tsk. kefirknolde passer til fremstilling af cirka 1 dl mælkekefir, men mængden af knolde vil hurtigt vokse og mælkemængden kan derfor øges tilsvarende.

Kefir-svampene kan, med mellemrum, gives et tilskud af Kefir starter kultur, for at sikre at balancen af mælkesyrebakterier og gærceller vedligeholdes og derved skabe den ønskede smag.

Hvis du har kendte reaktioner på gær eller alkohol bør du være forsigtig med indtagelse af kefir.

Er du ikke vant til at indtage fermenterede fødevarer, anbefales du at indtage kefir i små mængder i starten, og øge mængden gradvist.


Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer

Dosering af bakteriekulturer

Når man giver aktive mælkesyrebakterier de rette vækstbetingelser, dvs. vand, sukker/laktose og den rette temperatur, vil bakterierne formere sig med en hastighed så antallet af mælkesyrebakterier fordobles på cirka ½ time. Bakterierne omsætter sukkeret og vandet til energi og syre, som medfører at væsken bliver mere syrlig i takt med at antallet af bakterier stiger. Når antallet af bakterier efter nogle timer er vokset, er syrligheden af væsken øget, hvilket bevirker at aktiviteten af bakterierne falder. Syrligheden af væsken bliver til sidst så høj at bakterierne ikke længere trives og bakteriernes aktivitet stopper – bakterierne går i dvale. Som følge af bakteriernes reducerede aktivitet, i takt med øget syrlighed, vil mængden af bakterier som man doserer ved f.eks. opstart af yoghurt eller ostefremstilling ikke være af afgørende betydning for syrningsforløbet. Vores opskrifter angiver ofte doseringen af bakteriekulturer i mængder af ”knivspidse”, hvilket ikke er et præcist mål, blot et udtryk for at der ikke skal bruges ret meget. Som forklaret ovenfor, hvis man laver 2 portioner og doserer dobbelt så meget kultur i den ene som i den anden vil resultatet blot være at den med mindst mængde starterkultur skal syrne ½ time længere end den anden. Man kan derfor udmærket ”strække” forbruget af kultur. Hvis en portion er angivet til at kunne række til 25 liter yoghurt, kan den fint række til mere, hvis man doserer mindre per liter og samtidig blot forlænger syrningstiden en anelse.

Doseringen af enzymer

Enzymer som osteløbe, lipase og laktase er proteiner, som har en kompleks struktur, der har den effekt at hvis enzymet rammer ind i et kaseinmolekyle (for osteløbe), et fedtstofmolekyle (for lipase) eller et laktosemolekyle (for laktase), så brydes kaseinet/fedtstoffet/laktosen op. Efter sammenstødet flyder enzymet uændret videre, rammer ind i flere andre molekyler og fortsætter således nedbrydningen.

Et enzym er ikke en organisme som formerer sig som en mælkesyrebakterie – enzymets effekt er udelukkende en følge af de tilfældige sammenstød af molekylerne. Jo flere sammenstød der sker, des hurtigere går processen og doseringen af enzymet er derfor forholdsvis afgørende for om processen forløber indenfor den tid som procesforløbet gives.

Osteløbe: Hvis man doserer for lidt osteløbe, vil koaguleringen gå for langsomt og mælken vil ikke stivne som ventet. Doseres for meget osteløbe vil mælken stivne hurtigere, men overdosering kan give bitter eftersmag i osten. Osteløbens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Ved frisk mælk med pH på cirka 6,8 er den optimale temperatur 34°C. Ved syrnet mælk (pH 4-5,5) er osteløben mindre kritisk overfor temperaturen og der doseres typisk mindre osteløbe, hvis mælken er syrnet forinden (f.eks. ved friskost og mozzarella).

Laktase: For personer med intolerance overfor laktose, er det vigtigt at laktosen nedbrydes til simple sukkerstoffer, hvilket netop er laktasens effekt. Graden af intolerance er meget individuel. Nedbrydningen af laktosen tager den tid det tager, men doseringen er afgørende for denne tid. Doser efter anvisningen og brug den anviste tid, og inddrag personlige erfaringer. Laktasens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Dette er beskrevet nøjere under beskrivelsen af laktaseproduktet.

Lipase: Nedbrydningen af fedtstoffer giver smag i ost. Lipasens effekt er derfor ikke vigtig for at osten skabes, men lipasen er betydende for udviklingen af smag efter at osten er fremstillet. Vil du have en almindelig smagsudvikling, doseres lipasen efter anvisning, ellers doserer du mindre eller mere efter behag. Bemærk at man normalt kun tilsætter lipase til feta og blåskimmelost. Mikroorganismerne som man tilsætter til ostemælken, udvikler nemlig også lipase. For andre typer af ost end feta og blåskimmel, vil der blive skabt tilstrækkeligt af lipase gennem mikroorganismernes virke til at smagsudviklingen vil ske passende gennem modningstiden for osten.

Opbevaring og Holdbarhed

Opbevares i køleskab (må ikke fryses).

Kefirsvampen tåler:

  • Opbevaring i mælk i køleskab, hvor aktiviteten vil fortsætte men i reduceret grad. Skift mælken cirka en gang om ugen for at mælken ikke skal blive dårlig.

  • Afkølet, kogt vand kan anvendes i perioder på op til 1 måned, hvor du ikke ønsker at svampen skal være aktiv. Genoplivning sker blot ved at tilsætte mælk igen.

  • Udtørring på et stykke køkkenrulle, et varm sted (op til 30 grader), for længere tids opbevaring. Når svampen er helt gennemtør kan den opbevares i adskillige måneder og derefter genoplives ved at tilsætte mælk igen.

Kefirsvampen tåler ikke:

  • Kontakt med metal ( specielt sølv ) – brug kun plast eller glas.

  • At blive skyllet med klorholdigt vand.

Opskrift

Fremstillingen af kefir foregår over 2 døgn - Se billedserien herunder.

Dag 1:

Kefirknoldene lægges i et rent henkogningsglas og der hældes cirka 1 dl mælk ved.

Læg et låg løst på og stil glasset ved køkkentemperatur.

 

Dag 2:

Glasset kan flyttes til køleskabet. Ryst eventuelt glasset eller rør rundt med en plastske.

Dag 3:

Tøm glassets indhold ned i en skål gennem en plast-si eller lignende (brug ikke metal).

Se også billedserien herunder.

Glasset rengøres og knoldene lægges tilbage i glasset og der hældes mælk ved påny.

 

Drik kefiren straks eller sæt den på køl for senere indtagelse.

Juster mælkemængden og tiden som knoldene virker i mælken når mængden af knolde øges.

I den første tid vil knoldene kunne fermentere cirka 1-2 dl per dag.

I starten, hvor mængden af kefirsvamp er begrænset, vil mælken kun blive let syrnet. Med tiden, hvor mængden af kefirsvampe vil vokse vil syrligheden af mælken øges. Juster tidsrum for fermenteringen og mælkemængde efter personlig smag.

Når der efter et stykke tid er blevet mange kefirknolde kan man reducere mængden af knolde for at styre syrningen.


BEMÆRK: 

Hvis kefiren er kraftigt syrnet vil den skille i valle og fastere dele. De fastere dele er mælkens protein og fedtstoffer blandet med kefir knolde. For at skille kefirknoldene fra det øvrige skal den faste masse bearbejdes i en plast-si, så kun kefirknoldene bliver tilbage i sien. Kefirknoldene er ganske holdbare og tåler kraftig bearbejdning uden at de tager skade. Ved kraftig syrning vil man derved kunne opnå kefir-syrnet friskost.

 

Billedserie:

Syrning i henkogningsglas med løstsiddende låg.

Efter 24 timer på køkkenbordet ligger kefirknoldene i overfladen.

Mælken er syrnet og den bliver derfor tyktflydende.

Ved længere tids syrning vil mælken skille, men det gør ikke noget.

Den syrnede kefir hældes op i en si placeret over en beholder.

Der røres rundt i kefiren så den syrnede mælk passerer gennem sien.

Slå sien mod beholderens kant for at lette dræningen at kefir til beholderen.

Der skal røres grundigt rundt og til sidst er al kefiren passeret gennem sien og knoldene ligger tilbage.

Knoldene er seje/elastiske og tager ikke skade af at blive bearbejdet.
Skyl ikke knoldene, men læg dem i en ren beholder, tilsæt mælk og rør rundt. Lad mælken syrne i 24-48 timer på køkkenbordet for at opnå den ønskede syrning og forløbet gentages forfra…

 

Kefiren hældes på flaske og kan så indtages med det samme.

 

Eller flasken kan placeret på køkkenbordet i op til 1 døgn hvorved kefiren bliver med små bobler.

Vær opmærksom på at der kommer et let overtryk i flasken så vær forsigtig når proppen åbnes.

 

Kefiren kan skille. Det er OK – ryst blot flasken grundigt.

Ved levering

 

Kefirknoldene leveres i en flaske sammen med lidt vand.

Hele indholdet (knolde og vand) skal bruges ved opstart.

Knoldene ligger på bunden.

Denne mængde er tilstrækkelig til at fremstille 1-2 dl kefir per dag.

Mængden af knolde vil øges en anelse hver dag, så mængden af kefir kan øges i samme grad.

Baggrund

Trods navnet, er en kefirknolde/kefirsvamp faktisk ikke en svamp. Den komplekse sammensætning af mælkesyrebakterier og gærceller trives så godt sammen, at disse mikroorganismer er istand til at opbygge et stort netværk af proteiner, fedtstoffer og sukkerstoffer og sætte disse stoffer sammen så der dannes formationer der kommer til at ligne små blomkål eller knolde som til forveksling kan ligne forskellige former for svampevækst.

Internettet indeholder mange anprisninger af kefirsvampens egenskaber og Hjemmeriet vil derfor undlade at fylde rummet med blot endnu mere af samme slags. Internettets artikler om kefirsvampen og dens evner indeholder såvel positive som negative holdninger. De positive går på kefirsvampens evne til at gøre gode ting for vores krop, lige fra de helt elementære med en forbedret tarmflora til helbredelse af livstruende sygdomme. De negative holdninger bunder typisk i at der endnu ikke er gennemført egentlige videnskabelige undersøgelser efter nutidens forskrifter, og der er derfor en mulighed for at kefirens virkninger kan være en myte. Hjemmeriet vil ikke forsvare hverken den positive eller den negative side af holdningerne om kefirsvampen – det er op til den enkelte person at tage stilling. Hjemmeriet kan derfor ikke garantere eller dokumentere for effekten ved anvendelsen af kefirsvampen ej heller tage ansvar for eventuelle bivirkninger eller negative følger.

Artikel med dokumenteret effekt af indtagelse af kefir - Klik her (nyt vindue)

For yderligere inspiration kan følgende hjemmeside anbefales (på Engelsk): Dominic N Anfiteatro.

Diverse

Under Hjemmeriets oparbejdning af kefirknoldene anvendes økologisk (skummet)mælk.

 

Kulturoverblik

Brug følgende til at blive lidt klogere på dit valg af kulturer og enzymer til fremstilling af smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt og ost.

Læs de indledende forklaringer først. Dette indeholder forklaringer på grundlæggende forhold som er vigtig for at forstå mulighederne.

Læs dette først

For at lave smør, tykmælk, creme fraiche, yoghurt eller ost skal man typisk bruge starterkulturer og eventuelt enzymer og modningskulturerne.

  • Starterkulturer indeholder gode og sunde bakterier, typisk mælkesyrebakterier, som vil sikre, at produktet syrnes for derved at give den ønskede smag og struktur.

  • Enzymer er proteiner, som osteløbe til at dræne af valle eller lipase til at nedbryde fedtstoffer.

  • Modningskulturer vil, når de gives de rette betingelser, ændre strukturen og smagen, som skimmel for brie ost. 

Bakteriestammerne i starterkulturer er klassificeret ud fra temperaturen som giver bakterierne optimale vækstbetingelser:
- Mesofile bakteriestammer har en optimal vækst ved 20-25°C.
- Termofile bakteriestammer har en optimal vækst ved 35-45°C.

En mesofil starterkultur indeholder udelukkende mesofile bakteriestammer.
En termofil starterkultur indeholder udelukkende termofile bakteriestammer.
En mix starterkultur indeholder en blanding af mesofile og termofile bakteriestammer.

Ud over den mesofile/termofile klassificering, er bakteriestammer opdelt i klasser (ODLTYA og B), afhængigt af specifikke egenskaber. Klasserne O, D og L er mesofile, mens klasserne T, Y, A og B er termofile.

I tabellerne med starterkulturer vises hvilke bakterieklasser hver starterkultur indeholder. Yderligere oplysninger kan fås ved at:

  • Hold markøren over klasse-symbolet i øverste række for at se navnene på bakteriestammerne i klassen.

  • Hold markøren over Information symbolet for at få vist de overordnede egenskaber for kulturen - dvs. smag, struktur, syrningshastighed m.m. Hvor Information symbolet vises, betyder det, at kulturen er en videreforarbejdningskultur, hvilket betyder, at starterkulturen er til fremstilling af en enkelt portion (tykmælk, creme fraiche eller yoghurt). Følgende portioner fremstilles ved anvendelse af en lille del af den foregående portion. For ikke-videreforarbejdningskulturer (også benævnt DVS-kulturer), bruges en ny portion af kulturen hver gang.

  • Hold markøren over  symbolet for at se tilgængelige priser for kulturen. Ved at klikke på symbolet tilføjer den angivne mængde til indkøbskurven.

Starterkulturerne indeholder blandinger af bakteriestammer, med det mål at give en bestemt smag og struktur. Nogle af starterkulturerne indeholder de samme bakterieklasser, men disse kulturer er ikke identiske. De kan indeholde forskellige forhold mellem baktereklasserne eller de indeholder individuelle arter af bakterierne for at give det ønskede resultat.

Bakteriestammer fra klasse D og L er heterofermentive og vil producere mælkesyre sammen med CO2 (gas) og diacetyl og/eller andre komponenter, som vil bidrage en smøragtig smag. Alle andre bakterie-klasser er homofermentive, og de producerer kun mælkesyre og vil bidrage med en mere enkel syrlig smag.

Ved modningskulturer, angiver proteolyse i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkeproteiner, som bidrager til udvikling af smag og struktur af produktet.

Lipolyse angiver i hvilken grad mikroorganismerne nedbryder mælkefedt og dermed bidrage til udviklingen af ​​fedtsyre smag og konsistens af produktet.

Tips

Her er et forslag til en super smoothie / greenie.

Per portion, cirka 3½ dl:

½ avocado
3 kugler hakket, frossent spinat
1-2 cm frisk ingefær
2½ dl væske, f.eks. fra:
- ½ grape
- ½ appelsin
- ½ lime
- ½-1 dl vandkefir, mælkekefir, yoghurt, mælk, havredrik eller lignende
En nip salt

Det hele blender i kort tid og hældes på et stort glas, som kan toppes med en spsk. afskallet hampefrø.

Varier smoothien efter smag - tilsæt gerne et stykke frosset banan, stykker af friske eller frostne grøntsager.

Fakta

Aktuel lagerinformation:


Antal enheder på lager: 1

Forsendelsesvægt130g


Forsendelse (Danmark): 57,50 DKK - Vælg land for fragt:
Der er plads til 1470 g mere til samme forsendelsespris. Se dog forbehold for dette her.


Mælkekefir


INSTRUKTIONER

  • Kefirknoldene leveres i en lille flaske sammen med lidt vand.

  • Første gang du laver kefir skal du bruge hele flaskens indhold - også vandet.

  • Den leverede mængde kefirknolde (½-1 tsk) vil kunne fermentere cirka 1 dl mælk. Mængde af kefirknolde vil øges for hver fremstilling så væskemængden kan øges fra gang til gang.

  • Det anbefales at kefirknoldene ikke kommer i kontakt med metal, såsom skeer og kopper. Anvend glas, for eksempel sylteglas.

  • Indtag ikke kefir, som lugter eller smager dårligt, eller som har synlige dårligdomme. Ved modtagelsen kan kefirknoldene lugte meget syrlige – dette er OK.

Redskaber og ingredienser

  • Sylteglas eller lignende, 1 – 5 dl, med låg
  • Røreske af glas, plast eller træ
  • Plastik si

  • Kefirknoldene og eventuelt lidt kefir-syrnet mælk fra sidste portion
  • Mælk - pasteuriseret (varmebehandlet) mælk eller friskmalket mælk. Kefirkulturen kan ligeledes trives i kokosmælk, men kefirknoldene skal med mellemrum fermentere i ko-, gede- eller fåremælk for at opretholde bakteriebalancen. 

Fremstilling af mælkekefir

  • Læg kefirknoldene og eventuelt lidt kefir-syrnet mælk op i en glas - Første gang skal du blot bruge hele flaskens indhold. Tilsæt 1-5 dl mælk (afhængig af mængden af kefirknolde), rør let rundt. Læg et løst låg på og lad glasset stå i 24 timer ved stuetemperatur. Rør gerne rundt i mælken flere gange dagligt. Efterhånden som kefirknoldene vokser kan mængden af mælk øges, men øg mængden langsomt over flere dage.
  • Kontroller kefiren efter 6-12 timer. Med mindre det er meget varmt i rummet, vil kefiren typisk være klar efter 24 timer. Under kølige forhold tager det længere tid. Kefir, som får lov til at udvikle sig i mere end 48 timer, kan have virkning som et let afføringsmiddel.
  • Så snart mælken er fortykket er kefiren klar. Si kefirknoldene fra, læg dem over i et nyt glas og gentag proceduren.
    Sæt den afdrænede kefir i køleskab.
  • Hvis du har flere typer af kultivering i gang samtidig (yoghurt, tykmælk, kefir, kombucha, surdej), sørg da for at holde en god afstand mellem produkterne, da kulturerne kan blande sig gennem luften (kryds-kontaminering) og ændre eller svække kulturerne hver især. Og sørg for passende rengøring af beholdere og redskaber som kommer i kontakt med forskellige kulturer.
  • Skulle det hænde at mælken ikke fortykkes til kefir indenfor 48 timer, læg da kefirknoldene ned i en frisk portion mælk og gentag forløbet. Manglende koagulering kan oftest henføres til ugunstige temperaturforhold. Er beholderen placeret for koldt vil kefiren ikke dannes. Træk fra vinduer eller ventilation kan påvirke temperaturen. Husets varme rum er som regel de bedste til fremstilling af kefir.
  • Skiller din kefir i klumper af ostemasse og valle kan du eksperimentere med kortere tidsforløb. Hvor hurtigt mælken skiller i ostemasse og valle afhænger af temperaturen og mængden af kefirknolde. Den præcise fremstillingstid afhænger derfor af forholdene. For at finde et passende tidsforløb, kan du lægge kefirknoldene i mælk før sengetid, og derefter studere forløbet ved at røre i glasset når du står op og i de efterfølgende timer, indtil konsistensen er som ønsket.
Kefirknolde til mælk
Kefirknolde til fremstilling af mælke-kefir - Inklusiv opskrift
Varenr.: 2407F, Vægt: 130 g. (Indhold: 50 ml), På lager
Pris ved køb af
1 stk: 120,00 DKK

Valuta:
Vis priser:


Copyright (c) Hjemmeriet 2009..2019 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 31728843
Sidst opdateret: 2019-08-25 05:07:23
14/0 - Antal besøg: 663106 - 1