Boghvede er trods navnet ikke en kornart, men en urt. Boghvede er frø af planten Fagopyrum esculentum, som er en urt der hører til pileurt-familien (Polygonaceae).
Til trods for navnet, er de små og kantede frø af boghvede naturlig fri for gluten.
Boghvede er proteinrig og har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet calcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor.
Boghvede smager af mere end ris, men er stadig mild. Bruges hele eller knækkede, som flager eller malet til mel.
Selvom boghvede er glutenfri, kan særligt sensitive glutenallergikere få reaktioner fra boghvede og boghvede kan irritere en sart tarmslimhinde (iflg. Den glutenfri kogebog)
Næringsindhold pr. 100 gram
Energi 1440 kJ / 340 kcal
Fedt 3,1 g
heraf mættede fedtsyre 0,4 g
Kulhydrat 59 g
heraf sukkerarter 1,4 g
Kostfibre 9,9 g
Protein 14 g
Salt 1,0 g
Opbevaring: Tørt og ikke for varmt. Opbevares ikke sammen med stærkt lugtende varer.
9 dl vand 1 tsk æblecidereddike 5 g gær 6 spsk loppefrøskaller (HUSK) 3 tsk salt 400 g boghvede (males til mel sammen med havren) 100 g havre (males til mel sammen med boghveden) 50 g sesamfrø/græskarkerner til drys
Fremgangsmåde:
Bland hel boghvede med hel havre og mal det til mel med din kornkværn. Bland vand, eddike, gær og loppefrøskaller - Lad det stå i cirka 15 minutter. Tilsæt melet og rør dejen i røremaskine i 15 minutter.
Lad dejen hæve i 4 timer i røreskålen, på køkkenbordet, alternativt natten over i køleskab.
Forvarm ovnen til 200°C.
Slå I K K E dejen ned, men skær istedet boller ud med en kniv eller en stor ske, og læg dem forsigtigt på en bageplade med bagepapir. Pensl evt. med lidt vand og drys frø/kerner på.
Bages i 30-35 minutter, og afkøles inden du skærer i dem.
--- ooo ---
Kilde: Kraftigt inspireret af opskrift i "ANTIINFLAMMATORISK KOST" af Pernille Kruse
Herunder kan du læse om en række glutenfrie ingredienser, som tilsammen kan bruges som basis for et glutenfrit brød.
Hjemmeriet forhandler en række ingredienser, som egner sig til at blive formalet med en kornkværn eller valse. Herved får du den friskeste smag og det sundeste produkt som følge af, at det er fuldkorn.
Nogle ingredienser egner sig ikke til at blive malet i en kornkværn/valse, eller de kan ikke skaffes økologisk, men du kan ofte finde disse produkter i helsekostbutikker.
For at blive tilfreds med et glutenfrit brød, er det vigtigt at opnå en god smag OG en god struktur i brødet.
Smagen er i høj grad præget af, hvordan du komponerer melet og med det kan du variere smagen til det uendelige.
Strukturen er særdeles vigtig. For at opnå en god struktur, bruger vi loppefrøskaller, som har den effekt af den dannede CO2 fra gæringen bliver fanget i brødet, som derved hæver - så er der faktisk ikke brug for gluten...
Til at forestå hævningen bruger vi traditionelle metoder med gær og surdej, men også bagepulver kan indgå. Erfaringen viser os at surdej er godt, såfremt surdejen er aktiv og såfremt du lader brødet hæve i de timer der kræves. Så bliver du tilmed belønnet med mere smag og finere struktur i brødets krumme.
Loppefrøskaller er de ydre skaller, der sidder uden på frøene fra planten Plantago Ovaga, også kaldet psyllium eller psyllium husks (husk er det engelske ord for skal). Navnet stammer fra det græske ord psýllos, som betyder loppe og det lidt sære navn stammer sandsynligvis fra frøenes udseende, der ligner små lopper.
Loppefrøskaller er uundværlige i glutenfri bagning. Når loppefrøskaller blødes ud i vand, suger de vandet til sig, op til 40 gange i vægt og bliver til gelé.
Loppefrøskallernes evne til at binde vand modvirker at brødet bliver tørt. Gele-dannelsen bevirker at dejen kan hæve.
Fiberindholdet i loppefrøskaller er meget højt, ca. 85 g pr. 100 g, hvilket er godt for hæveevnen og giver brødet struktur.
Gær
Gær er encellede mikroorganismer, hvor den mest almindelige type er Saccharomyces cerevisiae. Gærceller lever af kulhydrater, dvs. sukker i forskellige former. Enzymer i melet/dejen bevirker at store sukkermolekyler omdannes til simple sukkerarter som gæren derefter omsætter til alkohol og CO2. Den dannede CO2 får dejen til at hæve.
Gærcellerne trives bedst ved cirka 30°C. Når temperaturen over 50°C, går gærcellerne til. Det betyder at når den hævede dej bages, så dør gærcellerne, men de strukturer som luftboblerne har dannet, størkner, og brødet bevarer dermed sin luftighed.
En god surdej indeholder et stort antal mikroorganismer i form af mælkesyrebakterier og gærsvampe. Mikroorganismerne vil formere sig ved at omsætte sukkerstoffer fra dejen. Under denne proces vil der dannes (blandt andet) mælkesyre og CO2, som derfor gør dejen syrlig og samtidig får dejen til at hæve. For at en surdej skal have tilstrækkeligt med mikroorganismer til at kunne fungere som hævemiddel, skal den fodres med jævne mellemrum, ellers vil mikroorganismerne sulte og gå til. En surdej, som har stået i køleskab i mange dage eller uger, skal derfor genopfriskes mindst én gang, for at antallet af formeringsaktive mikroorganismerne er tilstrækkelig til at syrningen/hævningen foregår passende hurtigt.
Bagepulver
Bagepulver er en blanding af natron, syre og stivelse. Natron kaldes også Natriumhydrogencarbonat / Natriumbicarbonat / Tvekulsurt natron / NaHCO3 og E-500. Stivelsen kan f.eks. være af majs eller kartofler, og er tilsat for at holde bagepulveret tørt.
Når bagepulver kommer i forbindelse med vand, reagerer syren med natron og der dannes CO2, som fanges i dejen og danner lufthuller.
Salt er ikke bare salt. Salt kan smage meget forskelligt afhængig af, hvordan det er fremkommet eller behandlet. Brug god salt når du bager.
Ris
Ris er neutral i smagen. Såvel hvide som brune ris kan bruges. Brune ris giver mere struktur til brødet ved at holde på fugten, men giver også en grovere brødkrumme.
Havre er den glutenfri brødbagers fuldkorn. Smagen er mild og nøddeagtig. Brug havren hel eller knækket, som flager eller malet til mel. Maler du havren til mel på en kornkværn, så mal det sammen med ris eller andet ikke olieholdigt, ellers vil olieindholdet i havren kunne sætte sig fast på møllestenene.
Havre er fra naturens side glutenfri, men hvis havren dyrkes på arealer, hvor der tidligere har været dyrket glutenholdige kornsorter, vil der derfor kunne snige sig glutenholdige korn ind i høsten af havren. Den almindelige havre har en fastsiddende agne, som skal vristes af maskinielt inden vi kan spise den, og denne process kan ligeledes tilføre gluten til havren såfremt de anvendte maskiner tillige anvendes til glutenholdige kornsorter som spelt. Når havre er garanteret glutenfri, er det sikret at dyrkningsarealerner ikke anvendes til glutenholdige afgrøder og den efterfølgende forarbejdning udføres med udstyr som ej heller tilfører glutenholdige kerner.
Boghvede er trods navnet ikke en kornart, men en urt. Boghvede er frø af planten Fagopyrum esculentum, som er en urt der hører til pileurt-familien (Polygonaceae).
Til trods for navnet, er de små og kantede frø af boghvede naturlig fri for gluten.
Boghvede er proteinrig og har et højt indhold af aminosyren lysin og indeholder meget organisk bundet calcium, jern, kalium, magnesium, kisel og fluor.
Boghvede smager af mere end ris, men er stadig mild. Bruges hele eller knækkede, som flager eller malet til mel.
Selvom boghvede er glutenfri, kan særligt sensitive glutenallergikere få reaktioner fra boghvede og boghvede kan irritere en sart tarmslimhinde (iflg. Den glutenfri kogebog)
Hirse er frø af planteslægten Panicum, som er en slægt med mere end 400 arter.
Hirse er en kornsort (en græsart), og er naturlig fri for gluten.
Hirse smager mildt og kan anvendes som hel, som flager eller malet til mel.
Hirse indeholder bitterstoffer - saponiner. Skal du spise hirse hel, skal du skylle frøene i koldt vand og derefter koge dem, for at neutralisere hirsens bitterstoffer.
Til bagning kan hirsen anvendes uden skyldning - bagningen neutraliserer hirsens bitterstoffer.
Quinoa er frø af planten Chenopodium quinoa. Quinoa er ikke en kornsort, men planten tilhører amaranth-familien.
Quinoa har været dyrket gennem de sidste 6.000 år i Andesbjergenes højlandsområder i op til omkring 4.000 meter over havet. Planten er hårdfør og trives i nogle af verdens mest golde og kølige egne. Quinoa dyrkes nu også i Danmark.
Quinoa indeholder stort set alle essentielle aminosyrer og et meget højt proteinindhold på mellem 7,5 og 22%.
Derudover har quinoa et fedtindhold på omkring 5%, overvejende af de mest sunde fedtsyrer, som er meget vigtig for menneskets ernæring.
Quinoa giver en karakteristisk, let bitter/krydret smag. Brug den i personligt afstemt forhold sammen med andre typer korn/frø.
Quinoa skal skylles grundigt før brug på grund af det høje indhold af saponiner.
Quinoa minder meget om ris og er stort set lige så nemt at tilberede. Kogetiden er ca. 10 minutter.
Amarant er frø af planten Amaranthus hypocondriachus og Amaranthus cruentus.
Frøene er proteinrige (10-17%) med en optimal aminosyresammensætning, som gør den særlig velegnet som fødevare.
Amarant er fra naturens side fri for gluten.
Amarant er beslægtet med quinoa, men modsat frøene fra quinoa har amarantfrøene ikke en hinde af bitterstoffer (saponiner/sæbestoffer).
Amarant stammer oprindeligt fra Latinamerika, hvor planten har været den væsentligste fødekilde i tusinder af år.
Frøene er små, under 1 mm i diameter og kan males til mel og bruges til fremstilling af brød, kiks og kager, eller frøene kan koges, spires, poppes eller på anden måde bruges i madlavning.
Hørfrø hører til blandt de meget sundhedsanpriste fødevarer. Frøet indeholder sunde fedtstoffer og fibre, som har gavnlig indflydelse på vores fordøjelse.
Hørfrø findes i to varianter - brune og gule, hvor de gule har det højeste indhold af såvel fedtstoffer som fibre.
Frøet indeholder geleringsstoffer, som vil bidrage positivt til strukturen i glutenfrit brød. Brug hørfrø hele eller valsede. Ved at valse kernerne får du fuld nytte af de sunde kerner og det giver en god struktur til brødet.
Opblød de hele eller friskvalsede hørfrø i vand og lad det indgå i det sunde brød.
Bruges ofte i glutenfri bagning sammen med loppefrøskaller.
Når glutenfrit er blevet et buzz-word af tiden, skyldes det at en del mennesker oplever helbredsmæssige gener forbundet med indtag af glutenholdige fødevarer. For en lille procentdel af befolkningen skyldes det tarmsygdommen Cøliaki, eller en direkte allergi overfor nogle af hvedens proteiner, imens et lidt større ukendt antal mennesker oplever en udefinerbar sensitivitet overfor gluten. Fælles for alle er, at de oplever at være enten symptomfrie eller få det væsentligt bedre, når de ikke indtager gluten. Derfor findes der i dag et væld af produkter, som er garanteret glutenfrie – alt lige fra leverpostej til brød. Det er også grunden til at vi i Hjemmeriet har valgt at gå ind i glutenfrit, som supplement til vores ekspertise i almindelig brødbagning. For mange kan det at undvære det daglig brød – og især rugbrød, være forbundet med et stort afsavn – og sådan skal det ikke være. Alle har ret til godt hjemmebagt brød – gluten eller ej!
I de fleste kornsorter findes kornproteinerne glutenin og gliadin. Når korn males og melet blandes med vand, bindes disse to proteintyper sammen til en stærk proteinstruktur, kaldet gluten. Du oplever det som de elastiske tråd-lignende strukturer der opstår, når du ælter en almindelig hvededej - jo mere æltning des stærkere og tydeligere bliver glutenstrukturen. Gluten giver deje elasticitet og evnen til at holde på de luftlommer, der opstår under hævningen, hvilket er hemmeligheden bag det lette luftige bagværk, vi kender hvedemelet for.
Hvedesorterne danner mest gluten i kraft af deres høje proteinindhold og -sammensætning, men også rug og byg danner gluten i mindre mængder. Havre derimod danner IKKE gluten, idet havre ikke indeholder gliadin. Derfor indgår havre og havregryn ofte i glutenfrit bagværk, dog forudsat at havren er håndteret i glutenfri faciliteter.
Udover havren findes et væld af frø og kerner som ikke danner gluten og kan bruges i glutenfrit brød. Det er f.eks. quinoa, hirse, boghvede, amarant, fiberhusk m.fl. Melet opfører sig ikke helt på samme måde som mel af glutenholdigt korn, og smagsmæssigt spænder de bredere, men det er ikke spor svært at bage glutenfrit, når man lige lærer de basale teknikker. Ingredienserne kan varieres i det uendelige, efter smag og behag.