Webshop
Min side
![]() |
![]() Læs mere om Brød |
Læg i kurv
|
|
|
![]() ![]() |
Hel borrisrug - Økologisk.
I 1800-tallet kom der mange rugsorter til Danmark fra udlandet, men én dansk rugsort kunne konkurrere med de udenlandske sorter, nemlig Brattingsborgrug.
Borris forædlingsstation i Vestjylland specialiserede sig i forædling af sorter til magre jorde og med afsæt i Brattingsborgrugen blev Borrisrugen udviklet i 1949. Den hed oprindeligt Borris Perlerug, fordi kornets farve mindede om perlemor.
I efterkrigstiden begyndte man for alvor at gøde markerne, og den nøjsomme Borrisrug forsvandt lige så stille, men blev bevaret i genbanken NordGen.
Nu er sorten fundet frem fra gemmerne i genbanken, og Borrisrug må siges at være det tætteste man kommer på en oprindelig dansk rugsort - Nordens ris.
Rugbrød er ikke bare rugbrød.
Borrisrug fungerer rigtig godt til hjemmebagt rugbrød lavet med surdej og giver brød med en lidt anderledes smag. Varier din rugbrødsbagning med de forskellige rugsorter, for at passe det sammen med det du lægger under pålægget. Det er ofte det samme rugbrød man bruger til vidt forskellig pålæg, og det kunne måske være spændende at variere lidt. Det samme rugbrød egner sig ikke nødvendigvis til en kartofelmad, en let fiskeanretning om sommeren og til leverpostej og flæskesylte ved en julefrokost. I gastronomiske sammenhænge gør man i at arbejde med at vælge det helt rigtige rugbrød, der passer til garnituren - nu har du mulighed for at gøre dine egne erfaringer.
Borris rugen høstes tidligt i forhold til andre kornsorter. Kornet har den evne, at det modner før de fleste andre kornsorter, og det kan være en fordel, fordi nedbør i det senere efterår ofte er en faktor, som spiller ind mht. hvornår der skal høstes. Borris rugen er tidlig høsteklar og skal derfor ikke gennem eventuelt tørring for at sikre, at kornet kan holde sig. Det kan faktisk også mærkes ved bagningen - brøddeje med Borris rug føles umiddelbart mere tørt end sædvanligt.
Kan man mon sige at Borris rugen er klimavenlig?
Det er faktisk på sin plads at reklamere lidt for Borris rugen i klimaets tegn.
-
Vækstbetingelserne for Borris rugen bidrager til mindre udvaskning af næringsstoffer fra landbrugets marker. Dette skyldes, at med Borris rugen er det muligt at udnytte magre marker, uden at gøde eller med minimal gødning. Alternativt udnytte næringen i markernes efterafgrøder og dermed sørge for, at de næringsstoffer, som findes i jorden udnyttes rigtig fornuftigt. Samlet set vil det gøre at næringsstofferne i jorden udnyttes bedre - der skal gødes mindre - og udvaskningen til vandmiljøet reduceres dermed.
-
Borris rugen er tidlig høstmoden, og der er derfor ikke behov for energikrævende tørring efter høst, hvilket både giver gevinst på bundlinien, men ikke mindst for klimaet.
-
Når Borris rugen høstes tidligt, vil høstperioden strække sig over længere tid og landmanden kan derfor udnytte udstyret og tiden bedre, istedet for at alle marker skal høstes samtidig.
Om spiring af korn:
- Kornsorterne alm. hvede, hvid hvede, mariagertobahvede, purpurhvede, ølandshvede, dalarhvede, durum, kamut, alm. rug, svedjerug og borrisrug egner sig alle til spiring. For alle disse kornsorter er kimen i kernen intakt, fordi agnerne omkring kernerne uhindret sorteres fra i forbindelse med høsten.
- Kornsorterne enkorn, emmer, spelt og havre er mekanisk forarbejdet for at fjerne de (fastsiddende) agner. Denne forarbejdning bevirker, at kernens kim kan beskadiges, hvilket vil have negativ indflydelse på evnen til at spire. Graden af skade på kimen ved afskalning kan variere fra høst til høst og fra avler til avler.
- Kornsorten byg har meget fastsiddende agner, og bliver mekanisk forarbejdet i forbindelse med afskalning, i sådan en grad, at kernen sandsynligvis ikke kan spire.
Om korn - Følgende er information som vi har fra vores største leverandør Aurion:
Korn, som skal spises af dyr og mennesker, bliver kontrolleret for kvalitet. Økologisk korn er særligt under luppen for at sikre, at det er sundt at spise eftersom der jo ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler som ved konventionel drift. Kontrollen er i form af analyse af tilstedeværelsen af sygdomsfremkaldende stoffer (f.eks. mycotoxin og ochratoxin fremkaldt af svampevækst). Der analyseres desuden for tilstedeværelsen af andre uønskede ting: fusarium, stinkbrandspore, septoria, stribesyge, nøgenbrand og stængelbrand. Du kan søge på nettet, hvis du interesserer dig for landmændenes udfordringer.
Udover at kornet gennemgår en omfattende kontrol, så vi trygt kan spise det, bliver kornet underlagt en række kvalitetsanalyser for, at sikre at det er egnet til at bage med. Kornet kontrolleres for vandprocent (maks. 14,5%), proteinindhold (jo højere, des bedre), faldtal (min. 150 sek. for rug og 250 sek. for hvede), renhed (renseprøve), skal % (for spelt, enkorn og emmer) og spireevne.
Det er kun korn, som overholder strenge analysekrav/kvalitetsmål, som anvendes.
Når en ny høst kommer ind og er godkendt efter analyser og kvalitetskontrol, bliver kornet fra forrige år ikke kasseret, men partierne bliver blandet. Denne blanding af partierne sker dog først efter 2 måneders lagring, da det ny-høstede korn slet ikke er godt at bruge før det har ligget på lager i nogen tid. Aurions kornansvarlige beskriver det sådan, at det ny-høstede korn er levende og det skal finde ned i en dvaletilstand, og det sker først efter ca. 2 måneder.
Holdbarheden af kornet er oplyst på emballagen, og er typisk mellem 1 og 6 måneder. Dette er dog i aller højeste grad at betragte som "Ofte god (lang tid) efter". Den oplyste holdbarhed er fastsat ud fra, hvornår kornet er pakket i sækkene, og det betyder, at selvom du bestiller korn med nogle måneders mellemrum, og der på emballagen er oplyst forskellige datoer for holdbarhed, så er kornet ofte fra samme parti, blot emballeret (og i den forbindelse inspiceret/kontrolleret) på forskellige tidspunkter. Ren fødevare-juridisk må producenten bruge hvilken som helst dato, bare producenten kan stå inde for kvaliteten. Aurion har valgt at give 7 måneder fra pakkedato, andre producenter giver helt op til 1½ år. Hos Hjemmeriet opbevares kornet tørt, mørkt og ved stabil temperatur og vi er ikke blege for at påstå at kornet er holdbart, ved fortsat opbevaring tørt, mørkt og ved stabil temperatur i mindst 1 år efter den dato som er påstemplet.
Ved opbevaring af kornet i den oprindelige emballage (2-lags kraftig brun papirspose), på et tørt sted, vil kornet reelt være holdbart i adskillige år. Da korn er et naturligt og levende produkt, vil der - trods inspektion/kontrol, mekanisk efterbehandling og ophold i tryktank inden pakning - en sjælden gang imellem, kunne udvikle sig eksempelvis kornsnudebiller. Det er netop derfor, at det emballerede korn har en holdbarhedsdato. Ved pakningen er kornet kontrolleret og funder fri for vækst af eksempelvis kornsnudebiller. Ligger du inde med en sæk korn, hvor datomærkningen er overskredet, og har kornet været opbevaret tørt, og ser du ikke tegn på at kernerne har ændret udseende siden sidst, så er det vores anbefaling at kornet fint fortsat kan anvendes til bagning/madlavning.
Hvis du vil sikre dig yderligere, så oplyser Aurion at korn KAN fryses - men det anbefales ikke. Det er vurderingen, at kornet ikke umiddelbart vil tage skade ved optøning, da kornet har et meget lav fugtindhold ved opbevaring på lager (for at være lagerfast). Det er en god ide, ved optøning, at kornet ikke ligger således, at kornet bliver fugtigt gennem optøningsprocessen. Aurion har ikke målt enzymaktiviteten på korn, som har været frosset, men når det er optøet, skønnes det at kornet kan anvendes til mel/bagning. Det skønnes ikke at være en god ide at spire korn, der har været frosset.
BEMÆRK Markerne som kornet er dyrket på, bliver brugt med varierende afgrøder fra år til år. Det betyder, at der f.eks. kan vokse aks med rug i en hvedemark, fordi marken - i årene forinden - blev anvendt til at dyrke rug, og der i forbindelse med høsten af rugen er blevet tabt enkelte kerner, som så vil spire før eller siden. Tilsvarende kan marken have været anvendt til at dyrke raps - som giver frø der er små sorte runde kugler. Der gøres meget fra landmandens side for at sortere ukrudsfrø og andet fra i forbindelse med høsten, men det kan ikke undgås, at enkelte kerner af f.eks. rug eller raps vil være at finde i en sæk med hvede, og omvendt - se billede til højre. |
|
Om meldrøjer i korn Meldrøjer er korn, primært rug, angrebet af en svampeart. Svampen inficerer nydannede kerner. |
|
Korn med meldrøjer udvikler under visse omstændigheder et toksin (ergotamin), som kan give forgiftningssymtomer ved indtagelse. Ser du et bananformet, sort korn iblandt dine hele kerner af korn, så tag det fra og smid det i skraldespanden. Ser du mange af slagsen, så kontakt leverandøren af kornet. |
|
Du kan selv male kornet til mel med en kornkværn (se kornkværne her).
Henter...
Indhold
Hele borrisrugkerner Allergener: Gluten Oprindelsesland: Danmark Næringsindhold pr. 100 gram
Andre produkter med lignende indhold: Opbevaring og HoldbarhedOpbevaring: Tørt og ikke for varmt, 15-25°C. BaggrundHerunder er der information om korn. Læs mere under informationssiderne - se linket øverst på produktsiden. Kornet og meletKornet og melet er naturligvis det vigtigste når man skal bage et godt og sundt brød Kornet
MeletHenter... BageegenskaberHenter... ErnæringHenter... Økologisk kornHenter... Økologisk/DemeterHenter... Kend markenHenter... UdviklingshistorieHenter... KulturhistorieHenter... DiverseAlm. rug vs. svedjerug
Fakta
|
|
|