Hjemmeriet



Webshop




















Min side

Log ind til Min side

Tilmeld Nyhedsbreve


  Svenska    Norske    Deutch


Se varegruppe
Læs mere om Brød
Læg i kurv

Danske Ingrid-ærter, Hele - 1 kg - Økologisk


Varenr.: IngridH.1, Vægt: 1030 g., På lager
Pris ved køb af
1 stk: 58,00 DKK
 

Billede af Danske Ingrid-ærter, Hele - 1 kg - Økologisk Økologisk

Hele Ingrid-ærter produceret af danske økologiske avlere. Ærter er fra naturens side glutenfrie.
Ærterne har en sødlig smag af ærter og noter af majs og nødder. Ingrid-ærten minder i såvel udseende og anvendelsesmuligheder om kikærtens og kan med fordel anvendes som alternativ til kikærter.

Hele ærter kan med fordel anvendes i supper, gryderetter, i salater og i dip. Hvis ærterne skal bruges i dip eller som basis for hummus, kan de koges helt ud. Så er de nemmere at arbejde med. 

For at reducere kogetiden kan de hele ærter udblødes i 10 timer, gerne længere. Kom frisk vand ved ærterne og kog dem i ½ - 1 time - kortere, hvis de skal være faste.

Danske ærter er et godt alternativ til f.eks. kikærter, som typisk bliver produceret i Sydeuropa.

Ingrid-ærterne findes i følgende produkter:

1 kg afskallede/flækkede Ingrid-ærter
5 kg afskallede/flækkede Ingrid-ærter
1 kg Hele Ingrid-ærter
5 kg Hele Ingrid-ærter 

BONUS

1) Du kan formale de hele Ingrid-ærter til Ingrid-ærte-mel med en kornkværn.
Ærtemel har en helt fantastisk farve og konsistens. Det er nemt at arbejde med, og man kan som tommelfingerregel erstatte ca. ¼ af almindeligt mel med ærtemel i f.eks. brød, boller, pandekager, knækbrød og meget andet. Ærtemel kan også bruges i smoothies. Eller som ingrediens i pandekager - se opskriften i  Opskrift  fanebladet herunder.

2) De hele Ingrid-ærter kan fint erstatte eller supplere kikærter i f.eks. hummus. Udblød de hele Ingrid-ærter natten over og kog dem i 20-25 min. så de er godt møre, og lav ellers din hummus efter opskriften ( se under  Opskrift  fanebladet herunder) .

3) Hele Ingrid-ærter kan spires, så du kan bruge dem i salater med mere.
Du gør sådan: Ærterne lægges i en beholder og der fyldes koldt vand på, så der er rigeligt med vand over ærterne. Vent 1 time. Hæld vandet fra ærterne og lad dem dryppe af i en sigte med et klæde over. Vent 4 timer. Hæld igen vand ved kernerne. Lad dem ligge i vand i 1 time, afdræn og lad dem spire i 4 timer. Og gentag, igen. Passer rytmen med 1 times udblødning og 4 timers dræning ikke i dit skema, så fortvivl ikke - det vigtigste er at ærterne holdes fugtige og ikke ligger til udblødning for længe af gangen. Efter 1-2 døgn vil ærterne begynde at spire. Lad spiren vokse så meget som du ønsker inden du spiser dem. Holdbarheden er nogle dage i køleskab.

4) Med bælgfrugter skal man være bevidst om, at de kan indeholde lektin. Lektin er et stof som kan give mavesmerter. Lektin nedbrydes ved tilberedning som kogning. Ingrid ærter indeholder dog kun så små mængder lektin, at dette ikke er et problem, og de kan derfor spises uden at de koges. Tørrede Ingrid-ærter skal dog udblødes først - men så kan de direkte bruges i smoothies, spises som topping eller bare som snack. Tørrede Ingrid-ærter udblødes i koldt vand i 12 - 24 timer.

5) Hele Ingrid-ærter kan fint bruges som basis for grønne ærter i køkkenhaven. Ærterne kan med fordel udblødes i lunkent vand natten over. Placer dem herefter i et fugtet stykke køkkenrulle, indtil de spirer. Pas på ikke at beskadige de skrøbelige spirer, når du efterfølgende sår dem, hvilket gøres i slutningen af april, når jorden ikke er alt for kold. Så dem løbende, henover forår/forsommer, så har du friske ærter i lang tid. Når du skal så de forspirede ærter, skal du lave en rille i jorden, og lægge de spirede ærter i en dybde af 3 cm i starten og 6 cm senere på sæsonen. Sørg for at have et mellemrum på 3-5 cm mellem ærterne i rækken og placer de nyspirede ærter med spiren nedad, så de kan søge ned i jorden. Du kan også så ærterne uden forspiring, så vil væksten blot blive lidt forsinket.

De første spor efter ærter i Danmark er fundet på nogle oldtidsmarker i Nordjylland fra jernalderen, kort efter år nul - men de har sandsynligvis været her meget tidligere.

For da kornet for 6000 år siden kom til Danmark fra et område i Mellemøsten, som kaldes Den Frugtbare Halvmåne, har der sandsynligvis også været ærter med i posen. Ærter og korn er nemlig rigtig gode makkere. Kornet holder ærterne oppe mens ærterne er gode til at fange kvælstof i luften, og sende det ned i jorden til kornets rødder.

Rundt omkring i landet har forskellige familier dyrket hver deres sort år efter år. Derfor findes der sorter med navne som ”Holgers høje ærter” og ”Stevns høje ærter”. Familierne havde nemlig forskellige præferencer til, hvordan deres ærter skulle smage, og hvornår de skulle være modne.

Der er meget lidt arbejde i ærteplanterne, når de først er sået. Planten er altså helt perfekt for den dovne havedyrker.

Henter...

Indhold

Indkøbskurv - Denne vare     Antal Pr. stk. Pris
Danske Ingrid-ærter, Hele - 1 kg - Økologisk 58,00 DKK
0,00 DKK
Indkøbskurv - Ialt Inkl. moms   0,00 DKK

Næringsindhold per 100g

Energi 1319 kJ / 313 kcal
Fedt  2,0 g
- heraf mættede fedtsyrer 0,6 g
Kulhydrat  46 g
- heraf sukkerarter 3,9 g
Kostfibre 18 g
Protein 19 g 
Salt  0 g


Opbevaring: 
Tørt, mørkt og ikke for varmt.

Oprindelse: Danmark.


Dosering

Om bælgfrugter

Bælgfrugter er bønner, ærter og linser, som er sunde og næringsrige. Bælgfrugter er rige på proteiner og fibre, så de giver en god fylde i et måltid. Desuden er de rige på vigtige mineraler som jern og magnesium.

Vi bliver anbefalet at spise flere bælgfrugter - med det mål at reducere forbruget af kød - og med lidt øvelse er det faktisk ikke så svært.

MEN: Der er visse ting man skal være opmærksom på i forbindelse med tilberedningen af bælgfrugter. Nogle bælgfrugter kan vi ikke tåle uden at de først er tilstrækkeligt varmebehandlet, f.eks. kogt eller bagt. Nogle bælgfrugter indeholder bl.a. lektiner, som er bælgfrugtens forsvar mod at blive spist. Lektiner er stoffer, som, hvis vi får for meget af det, kan give symptomer, der kommer indenfor et par timer: opkastning, diarré og i slemme tilfælde mavekramper og blødning. Nogle bælgfrugter har et højt indhold af lektiner, andre lavere og nogle slet ingen. Heldigvis bliver lektinerne uskadelige ved korrekt tilberedning.

Der findes mange forskellige bælgfrugter, som har forskellige teksturer og aromaer, som kan gøre det spændende og udfordrende at arbejde med. Bælgfrugter kan ikke defineres som en generel ting, da de varierer i smag, tekstur og aroma på lige fod med grøntsager, så det handler i stor grad om at være nysgerrig og prøve sig frem.

Fødevarestyrelsens anbefalede kogetider for bønner og bælgfrugter:

Type af bønne/bælgfrugt

Tilberedningstid

Azukibønner

Ingen bestemt kogetid, indeholder ikke lektiner.

Brune bønner

45 min. – 1 time.

Friske bønner (f.eks. havebønne og pralbønne)

5-10 minutter afhængig af størrelse.

Grønne linser

20-30 min.

Gule ærter

1 time.

Hestebønner (små)

Mindst 30 min.

Hestebønner (store)

ca. 1 time.

Hvide bønner

45 min. – 1 time.

Kidneybønner

Mindst 30 min.

Kikærter

45-75 min.

Lima bønner (butter beans)

Mindst 30 min.

Pralbønner

1-1½ time.

Røde linser

10-12 min.

Sojabønner

45 min. – 1 time.

Sorte bønner

30-45 min.

Sortøjebønner

Ingen bestemt kogetid, indeholder ikke lektiner.

Kilde: Fødevarestyrelsen, 2022

Iblødsætning af bønner

Skyl først bælgfrugterne grundigt med koldt vand og kasser vandet. Iblødsætning er en vigtig del af processen til at inaktivere lektinerne. Iblødsætningen skal foregå køligt, for at undgå at sundhedsskadelige bakterier, som siddet på bælgfrugternes overflade, bliver aktiveret og formerer sig ved udblødningen.

Kogning af bønner

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi koger bælgfrugterne, ved min. 100°C i den angivne tid. Det er ikke nok at varmebehandle bælgfrugter ved 80 - 90°C, da det så kan tage mange timer at deaktivere lektinerne. Bælgfrugter må ikke være al dente. De er først færdige, når de er bløde hele vejen igennem.

Man kan bruge kogevandet fra bælgfrugterne, under forudsætning af at bønnerner er skyllet grundigt inden iblødsætning og kogning. Kogevandet skal anvendes straks, alternativt afkøles til 5°C eller mindre, og anvendes indenfor kort tid, da der vil være risiko for dannelse af bakteriesporer, der kan have siddet på overfladen af bønnerne efter kogning.

Bagværk med bønner / bønnemel

Vil du lave bagværk med f.eks. hestebønner, skal bønnerne enten koges passende forinden eller, såfremt der anvendes ubehandlet bønnemel, så skal dejen hæve tilstrækkeligt længe (svarer til iblødsætning), og bedst med surdej og brødet skal bages tilstrækkeligt længe.

Smag

Bælgfrugter er forholdsvis neutrale i smagen. Man kan typisk ane noter af nødder, en svag sødme og umami. Bælgfrugter er fantastiske som smagsbinder og optager med lethed smage fra f.eks. krydderier og krydderurter. 

Varme bælgfrugter suger bedre smagsaromaer til sig, end hvis de er afkølede. Smagen kan allerede tilsættes ved kogning af fond, urter eller andet. Man kan f.eks. eksperimentere med grøntsager i kogevandet. Ved at tilsætte smag i kogevandet, kommer smagen helt ind i bælgfrugten. Ydersiden af bælgfrugterne kan få smag ved at krydre bælgfrugterne under tilberedningen. Ligeledes kan man prøve med citron eller eddike for at få syre og smag ind i bælgfrugterne.


Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer


Dosering af bakteriekulturer


Når man giver aktive mælkesyrebakterier de rette vækstbetingelser, dvs. vand, sukker/laktose og den rette temperatur, vil bakterierne formere sig med en hastighed så antallet af mælkesyrebakterier fordobles på cirka ½ time. Bakterierne omsætter sukkeret og vandet til energi og syre, som medfører at væsken bliver mere syrlig i takt med at antallet af bakterier stiger. Når antallet af bakterier efter nogle timer er vokset, er syrligheden af væsken øget, hvilket bevirker at aktiviteten af bakterierne falder. Syrligheden af væsken bliver til sidst så høj at bakterierne ikke længere trives og bakteriernes aktivitet stopper. Som følge af bakteriernes reducerede aktivitet, i takt med øget syrlighed, vil mængden af bakterier som man doserer ved f.eks. opstart af yoghurt eller ostefremstilling ikke være af afgørende betydning for syrningsforløbet. Vores opskrifter angiver ofte doseringen af bakteriekulturer i mængder af ”knivspidse”, hvilket ikke er et præcist mål, blot et udtryk for at der ikke skal bruges ret meget. Som forklaret ovenfor, hvis man laver 2 portioner og doserer dobbelt så meget kultur i den ene som i den anden vil resultatet blot være at den med mindst mængde starterkultur skal syrne ½ time længere end den anden. Man kan derfor udmærket ”strække” forbruget af kultur. Hvis en portion er angivet til at kunne række til 25 liter yoghurt, kan den fint række til mere, hvis man doserer mindre per liter og samtidig blot forlænger syrningstiden en anelse.


Doseringen af enzymer


Enzymer som osteløbe, lipase og laktase er proteiner, som har en kompleks struktur, der har den effekt at hvis enzymet rammer ind i et kaseinmolekyle (for osteløbe), et fedtstofmolekyle (for lipase) eller et laktosemolekyle (for laktase), så brydes kaseinet/fedtstoffet/laktosen op. Efter sammenstødet flyder enzymet uændret videre, rammer ind i flere andre molekyler og fortsætter således nedbrydningen.


Et enzym er ikke en organisme som formerer sig som en mælkesyrebakterie – enzymets effekt er udelukkende en følge af de tilfældige sammenstød af molekylerne. Jo flere sammenstød der sker, des hurtigere går processen og doseringen af enzymet er derfor forholdsvis afgørende for om processen forløber indenfor den tid som procesforløbet gives.


Osteløbe
: Hvis man doserer for lidt osteløbe, vil koaguleringen gå for langsomt og mælken vil ikke stivne som ventet. Doseres for meget osteløbe vil mælken stivne hurtigere, men overdosering kan give bitter eftersmag i osten. Osteløbens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Ved frisk mælk med pH på cirka 6,8 er den optimale temperatur 34°C. Ved syrnet mælk (pH 4-5,5) er osteløben mindre kritisk overfor temperaturen og der doseres typisk mindre osteløbe, hvis mælken er syrnet forinden (f.eks. ved friskost og mozzarella). Til de fleste typer at ost, doseres osteløbe med 1 ml per 5 liter mælk. Man kan dosere mindre osteløbe og kompensere ved at forlænge tiden for koagulering, hvilket også har den effekt, at der tilbageholdes mere vand i ostemassen og osten bliver dermed blødere.


Laktase
: For personer med intolerance overfor laktose, er det vigtigt at laktosen nedbrydes til simple sukkerstoffer, hvilket netop er laktasens effekt. Graden af intolerance er meget individuel. Nedbrydningen af laktosen tager den tid det tager, men doseringen er afgørende for denne tid. Doser efter anvisningen og brug den anviste tid, og inddrag personlige erfaringer. Laktasens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Dette er beskrevet nøjere under beskrivelsen af laktaseproduktet.


Lipase
: Nedbrydningen af fedtstoffer giver smag i ost. Lipasens effekt er derfor ikke vigtig for at osten skabes, men lipasen er betydende for udviklingen af smag efter at osten er fremstillet. Vil du have en almindelig smagsudvikling, doseres lipasen efter anvisning, ellers doserer du mindre eller mere efter behag. Bemærk at man normalt kun tilsætter lipase til feta og blåskimmelost. Mikroorganismerne som man tilsætter til ostemælken, udvikler nemlig også lipase. For andre typer af ost end feta og blåskimmel, vil der blive skabt tilstrækkeligt af lipase gennem mikroorganismernes virke til at smagsudviklingen vil ske passende gennem modningstiden for osten.

Opskrift

Her er et par opskrifter med hele Ingrid-ærter

Pandekager med ærtemel

  Html   Print  

Pandekager med ærtemel


Pandekagerne er forrygende med lækkert fyld. Brug dem også kolde som wraps til madpakken. Ærtemel kan laves ved at formale hele eller afskallede/flækkede Ingrid-ærter med en kornkværn. De afskallede/flækkede Ingrid-ærter giver en lidt finere ærtemel end med de hele Ingrid-ærter.


Ingredienser - Til ca. 10 stk.


125 g ærtemel
125 g sigtet hvedemel - gerne durum
5 g salt og friskkværnet peber
3,5 dl kærnemælk
1 fed fint revet hvidløg
1 knivspids spidskommen
1 spsk. finthakket frisk oregano (eller basilikum)
5 æg (str. L)
½ dl olie
Smør eller olie til stegning


Sådan gør du:


Bland ærtemel og sigtet mel med salt. Pisk kærnemælken i, så dejen bliver glat.


Tilsæt hvidløg, spidskommen og hakkede krydderurter.


Pisk æggene i dejen og dernæst olien.


Lad dejen hvile 30-60 minutter.


Pisk dejen godt igennem og tilsæt evt. lidt vand, hvis dejen er blevet for tyk.


Opvarm en pande (ca. 20 cm. i diameter) med en smule smør eller olie til den første pandekage.


Bag pandekagerne ved høj temperatur, så de får farve på den ene side og kun lige vendes et øjeblik på den anden side.


Rul pandekagerne med fyld med den brunede side udad.


Opskriften er udviklet af 
Inger Kjærgaard for Økologisk Landsforening.

Hummus

Henter...

Baggrund

Mere om ærter...

(Teksten her er under udarbejdelse)

Videnskabeligt navn: Lathyrus oleraceus // Pisum sativum
Oversættelse: Pisum -> Ært, Sativum -> Dyrket (modsat vild)

Familie: Fabaceae (ærteblomstfamilien)

Varianter:

Pisum sativum var. medullare: Marvært eller Haveært
Ærten som vi kender som grønne ærter. Bælgen har indvendig en hinde og en streng, så den skal derfor bælges og kun ærterne bruges.

Pisum sativum var. axiphium: Sukkerært
Kaldes også Mangetout (oversat fra fransk: spis det hele). Det er de store flade bælge, der bruges, inden frøene er udviklet. Bælgene har ingen indvendige hinder og høstet i tide heller ingen strenge.

Pisum sativum var. macrocarpon: Slikærter
En krydsning mellem en sukker­ært og en ært, som havde tæt pakkede bælge med tykke vægge. Den har ligesom sukkerærten spiselige bælge, men spises i modsætning til denne først, når ærterne er udviklede. Den kan både spises rå som slik, som navnet antyder, og tilberedt.

Pisum sativum var. sativum: Skalært
Har runde frø og er ikke så sød og velsmagende som marvært. Den tåler bedre at blive sået i kold jord og har samtidig en hurtig udvikling. Den kan tørres.

Pisum sativum var. arvense/speciosum: Markært
D
yrkes på marker til tør­ring til gule ærter og foder.

Anvendelser:

De umodne frø (grønne ærter): Grøntsag

De modne og tørrede frø (f.eks. gråærter): Bælgfrugt

Ingrid-ærter og gråærter (kaldes også for Lollanske rosinr) bruges til flækærter / gule ærter, til hummis, falafel, gryderetter med meget mere.

Ingrid-ærter og gråærter er gemmeærter, som tørres og bruges i madlavningen gennem vinteren. Skal sås tidligt og blive helt tørre på planten. Afhængig af sorten kan planterne blive 60 - 200 cm høje, og kan normalt støtte sig selv ved hjælp af slyngtrådene. De tørre Ingrid-ærter er gullige mens gråærter bruner og er typisk firkantede, da de trykker hinanden i bælgen under modningen. Ærterne forbliver hele, når de koges. De brunlige gråærter kommer til at ligne rosiner når de er kogte - deraf tilnavnet "Lollanske rosiner".

Den tørrede danske gråært er brune og rynkede. Ærten har et lyst indre med en fast, nøddeagtig struktur og let tørhed. Den danske gråært har en sødme og en mild bitterhed med noter af hasselnødder, kaffe og chokolade.

Sådan tilbereder du gråærter

De tørrede gråærter skal ikke iblødsættes inden kogning, men det nedbringer kogetiden fra over 1 time til 30-35 min.

Iblødsætning: Skyl de tørrede grå ærter i koldt vand, og sæt dem på køl i en skål med rigeligt vand i 10-12 timer - eller natten over.

Efter 12 timer hældes vandet fra de udblødte ærter.

Udblødte gråærter kan anvendes direkte i en gryderet eller i en suppe. Her skal de ikke koges først.

Kogning: Kog de udblødte gråærter i 3 dl vand til 1 dl udblødte gråærter. Tilsæt 1 tsk. salt i vandet, og lad dem koge i 30-35 minutter. Husk at smage på dem, om de er færdigkogte, ligesom med pasta, ris og kartofler. De må gerne have et let bid, uden at være hårde. Du skal kunne trykke dem let ud mellem fingrene. Oplever du, at ærterne efter kogning er uens kogt. Anbefaler vi, at du lader dem trække i kogevandet i 10 minutter.

(Linser for livet)

Skønhedsfejl: En mørk plet i midten af ærten, skyldes mangan mangel i jorden på den mark, hvor ærterne var dyrket. Mangan mangel giver et dårligere udbytte og skønhedsfejl i nogle af ærterne, men påvirker ellers ikke ærterne eller smagen.

(Havenyt)

Ærteblomster, Lathyrus odoratus, er let giftig, så det er bestemt ikke en god ide at spise bælgene/ærterne som kommer efter blomsterne. Det er en meget bedre ide at nippe de visne blomster af, efterhånden som de visner, så de ikke når at danne bælge. Når ærteblomster får lov til at sætte bælge, holder de op med at danne blomster – de har jo nået målet med deres vækst, at sætte frø. Når nu der er ansat bælge, kan du lade nogle sidde og tørre og så høste frøene til at så til næste forår.

Wiki: Wikipedia om ærter (Engelsk udgave med meget info)

Fakta

Indhold1000g
Forsendelsesvægt1030g


Forsendelse (Norge): 285,00 DKK - Vælg land for fragt:
Der er plads til 3470 g mere til samme forsendelsespris. Se dog forbehold for dette her.


Danske Ingrid-ærter, Hele - 1 kg - Økologisk

Varenr.: IngridH.1, Vægt: 1030 g., På lager
Pris ved køb af
1 stk: 58,00 DKK
 

Valuta:
Vis priser:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2025 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Sidst opdateret: 2025-11-18 23:31:52
5/0 - Antal besøg: 1614055 - 0..-1..0..
979761