Hjemmeriet



Webshop




















My page

Login to My page

Sign up for News letters


  Svenska    Norske    Deutch


See Product Group
Read more about Bread

Danske gråærter, Hele - 5 kg - Organic


Product no.: GraaH.5, Weight: 5050 g., Temporarily out of stock
Price for
1 item: 203,00 DKK

Picture of Danske gråærter, Hele - 5 kg - Organic Økologisk

Hele gråærter produceret af danske økologiske avlere. Ærter er fra naturens side glutenfrie.

Det er lidt pudsigt, at gråærten kaldes "grå", for den er brun. Gråærten er en rynket lille ært, men skinnet bedrager, for den er rigtig skøn indeni og indeholder masser af smag. Smagen er sødlig, let bitter med smag af nødder. Kan sagtens anvendes som supplement til f.eks. hasselnødder i kager. Gråærten er perfekt til f.eks. hummus og falafler og kan fint erstatte eller kombineres med kikærter.

Hele gråærter kan anvendes i supper, gryderetter, men også som kogte hele ærter stegt i smør med friske krydderurter - lige til salatskålen. Kan også koges og blandes i farsbrød, kødfars eller hummus.  

For at reducere kogetiden kan de hele ærter udblødes i min. 10 timer, gerne længere. Kom frisk vand på ærterne og kog dem i ca. 30 min. (kortere, hvis de skal være faste). 

BONUS

1) Du kan formale de hele gråærter til gråærte-ærte-mel med en kornkværn.
Ærtemel har en helt fantastisk farve og konsistens. Det er nemt at arbejde med, og man kan som tommelfingerregel erstatte ca. ¼ af almindeligt mel med ærtemel i f.eks. brød, boller, pandekager, knækbrød og meget andet. Ærtemel kan også bruges i smoothies. Eller som ingrediens i pandekager - se opskriften i  Opskrift  fanebladet herunder.

2) De hele gråærter kan fint erstatte eller supplere kikærter i f.eks. hummus. Udblød de hele gråærter natten over og kog dem i 20-25 min. så de er godt møre, og lav ellers din hummus efter opskriften ( se under  Opskrift  fanebladet herunder) .

3) Hele gråærter kan spires, så du kan bruge dem i salater med mere.
Du gør sådan: Ærterne lægges i en beholder og der fyldes koldt vand på, så der er rigeligt med vand over ærterne. Vent 1 time. Hæld vandet fra ærterne og lad dem dryppe af i en sigte med et klæde over. Vent 4 timer. Hæld igen vand ved kernerne. Lad dem ligge i vand i 1 time, afdræn og lad dem spire i 4 timer. Og gentag, igen. Passer rytmen med 1 times udblødning og 4 timers dræning ikke i dit skema, så fortvivl ikke - det vigtigste er at ærterne holdes fugtige og ikke ligger til udblødning for længe af gangen. Efter 1-2 døgn vil ærterne begynde at spire. Lad spiren vokse så meget som du ønsker inden du spiser dem. Holdbarheden er nogle dage i køleskab.

4) Med bælgfrugter skal man være bevidst om, at de kan indeholde lektin. Lektin er et stof som kan give mavesmerter. Lektin nedbrydes ved tilberedning som kogning. Gråærter indeholder dog kun så små mængder lektin, at dette ikke er et problem, og de kan derfor spises uden at de koges. Tørrede gråærter skal dog udblødes først - men så kan de direkte bruges i smoothies, spises som topping eller bare som snack. Tørrede gråærter udblødes i koldt vand i 12 - 24 timer.

5) Hele gråærter kan fint bruges som basis for grønne ærter i køkkenhaven. Ærterne kan med fordel udblødes i lunkent vand natten over. Placer dem herefter i et fugtet stykke køkkenrulle, indtil de spirer. Pas på ikke at beskadige de skrøbelige spirer, når du efterfølgende sår dem, hvilket gøres i slutningen af april, når jorden ikke er alt for kold. Så dem løbende, henover forår/forsommer, så har du friske ærter i lang tid. Når du skal så de forspirede ærter, skal du lave en rille i jorden, og lægge de spirede ærter i en dybde af 3 cm i starten og 6 cm senere på sæsonen. Sørg for at have et mellemrum på 3-5 cm mellem ærterne i rækken og placer de nyspirede ærter med spiren nedad, så de kan søge ned i jorden. Du kan også så ærterne uden forspiring, så vil væksten blot blive lidt forsinket.

De første spor efter ærter i Danmark er fundet på nogle oldtidsmarker i Nordjylland fra jernalderen, kort efter år nul - men de har sandsynligvis været her meget tidligere.

For da kornet for 6000 år siden kom til Danmark fra et område i Mellemøsten, som kaldes Den Frugtbare Halvmåne, har der sandsynligvis også været ærter med i posen. Ærter og korn er nemlig rigtig gode makkere. Kornet holder ærterne oppe mens ærterne er gode til at fange kvælstof i luften, og sende det ned i jorden til kornets rødder.

Rundt omkring i landet har forskellige familier dyrket hver deres sort år efter år. Derfor findes der sorter med navne som ”Holgers høje ærter” og ”Stevns høje ærter”. Familierne havde nemlig forskellige præferencer til, hvordan deres ærter skulle smage, og hvornår de skulle være modne.

Der er meget lidt arbejde i ærteplanterne, når de først er sået. Planten er altså helt perfekt for den dovne havedyrker.

Loading...

Content

Cart - This product     Qty. Per Unit Price
Danske gråærter, Hele - 5 kg - Organic 203,00 DKK
0,00 DKK
Cart - Total Inkl. moms   0,00 DKK

Næringsindhold per 100g

Energi 1353 kJ / 321 kcal
Fedt  2,0 g
- heraf mættede fedtsyrer 0,4 g
Kulhydrat  45 g
- heraf sukkerarter 3,4 g
Kostfibre 18 g
Protein 21 g 
Salt  0 g


Opbevaring: 
Tørt, mørkt og ikke for varmt.

Oprindelse: Danmark.


Recipe

Her er et par opskrifter med hele Ingrid-ærter

Pandekager med ærtemel

  Html   Print  

Pandekager med ærtemel


Pandekagerne er forrygende med lækkert fyld. Brug dem også kolde som wraps til madpakken. Ærtemel kan laves ved at formale hele eller afskallede/flækkede Ingrid-ærter med en kornkværn. De afskallede/flækkede Ingrid-ærter giver en lidt finere ærtemel end med de hele Ingrid-ærter.


Ingredienser - Til ca. 10 stk.


125 g ærtemel
125 g sigtet hvedemel - gerne durum
5 g salt og friskkværnet peber
3,5 dl kærnemælk
1 fed fint revet hvidløg
1 knivspids spidskommen
1 spsk. finthakket frisk oregano (eller basilikum)
5 æg (str. L)
½ dl olie
Smør eller olie til stegning


Sådan gør du:


Bland ærtemel og sigtet mel med salt. Pisk kærnemælken i, så dejen bliver glat.


Tilsæt hvidløg, spidskommen og hakkede krydderurter.


Pisk æggene i dejen og dernæst olien.


Lad dejen hvile 30-60 minutter.


Pisk dejen godt igennem og tilsæt evt. lidt vand, hvis dejen er blevet for tyk.


Opvarm en pande (ca. 20 cm. i diameter) med en smule smør eller olie til den første pandekage.


Bag pandekagerne ved høj temperatur, så de får farve på den ene side og kun lige vendes et øjeblik på den anden side.


Rul pandekagerne med fyld med den brunede side udad.


Opskriften er udviklet af 
Inger Kjærgaard for Økologisk Landsforening.

Hummus

Loading...

Background

Mere om ærter...

(Teksten her er under udarbejdelse)

Videnskabeligt navn: Lathyrus oleraceus // Pisum sativum
Oversættelse: Pisum -> Ært, Sativum -> Dyrket (modsat vild)

Familie: Fabaceae (ærteblomstfamilien)

Varianter:

Pisum sativum var. medullare: Marvært eller Haveært
Ærten som vi kender som grønne ærter. Bælgen har indvendig en hinde og en streng, så den skal derfor bælges og kun ærterne bruges.

Pisum sativum var. axiphium: Sukkerært
Kaldes også Mangetout (oversat fra fransk: spis det hele). Det er de store flade bælge, der bruges, inden frøene er udviklet. Bælgene har ingen indvendige hinder og høstet i tide heller ingen strenge.

Pisum sativum var. macrocarpon: Slikærter
En krydsning mellem en sukker­ært og en ært, som havde tæt pakkede bælge med tykke vægge. Den har ligesom sukkerærten spiselige bælge, men spises i modsætning til denne først, når ærterne er udviklede. Den kan både spises rå som slik, som navnet antyder, og tilberedt.

Pisum sativum var. sativum: Skalært
Har runde frø og er ikke så sød og velsmagende som marvært. Den tåler bedre at blive sået i kold jord og har samtidig en hurtig udvikling. Den kan tørres.

Pisum sativum var. arvense/speciosum: Markært
D
yrkes på marker til tør­ring til gule ærter og foder.

Anvendelser:

De umodne frø (grønne ærter): Grøntsag

De modne og tørrede frø (f.eks. gråærter): Bælgfrugt

Ingrid-ærter og gråærter (kaldes også for Lollanske rosinr) bruges til flækærter / gule ærter, til hummis, falafel, gryderetter med meget mere.

Ingrid-ærter og gråærter er gemmeærter, som tørres og bruges i madlavningen gennem vinteren. Skal sås tidligt og blive helt tørre på planten. Afhængig af sorten kan planterne blive 60 - 200 cm høje, og kan normalt støtte sig selv ved hjælp af slyngtrådene. De tørre Ingrid-ærter er gullige mens gråærter bruner og er typisk firkantede, da de trykker hinanden i bælgen under modningen. Ærterne forbliver hele, når de koges. De brunlige gråærter kommer til at ligne rosiner når de er kogte - deraf tilnavnet "Lollanske rosiner".

Den tørrede danske gråært er brune og rynkede. Ærten har et lyst indre med en fast, nøddeagtig struktur og let tørhed. Den danske gråært har en sødme og en mild bitterhed med noter af hasselnødder, kaffe og chokolade.

Sådan tilbereder du gråærter

De tørrede gråærter skal ikke iblødsættes inden kogning, men det nedbringer kogetiden fra over 1 time til 30-35 min.

Iblødsætning: Skyl de tørrede grå ærter i koldt vand, og sæt dem på køl i en skål med rigeligt vand i 10-12 timer - eller natten over.

Efter 12 timer hældes vandet fra de udblødte ærter.

Udblødte gråærter kan anvendes direkte i en gryderet eller i en suppe. Her skal de ikke koges først.

Kogning: Kog de udblødte gråærter i 3 dl vand til 1 dl udblødte gråærter. Tilsæt 1 tsk. salt i vandet, og lad dem koge i 30-35 minutter. Husk at smage på dem, om de er færdigkogte, ligesom med pasta, ris og kartofler. De må gerne have et let bid, uden at være hårde. Du skal kunne trykke dem let ud mellem fingrene. Oplever du, at ærterne efter kogning er uens kogt. Anbefaler vi, at du lader dem trække i kogevandet i 10 minutter.

(Linser for livet)

Skønhedsfejl: En mørk plet i midten af ærten, skyldes mangan mangel i jorden på den mark, hvor ærterne var dyrket. Mangan mangel giver et dårligere udbytte og skønhedsfejl i nogle af ærterne, men påvirker ellers ikke ærterne eller smagen.

(Havenyt)

Ærteblomster, Lathyrus odoratus, er let giftig, så det er bestemt ikke en god ide at spise bælgene/ærterne som kommer efter blomsterne. Det er en meget bedre ide at nippe de visne blomster af, efterhånden som de visner, så de ikke når at danne bælge. Når ærteblomster får lov til at sætte bælge, holder de op med at danne blomster – de har jo nået målet med deres vækst, at sætte frø. Når nu der er ansat bælge, kan du lade nogle sidde og tørre og så høste frøene til at så til næste forår.

Wiki: Wikipedia om ærter (Engelsk udgave med meget info)

Facts

Content5000g
Shipment weight5050g


Shipping (Denmark): 73,00 DKK - Select country:
You may add additional 4450 g for the same shipment price. See more here.


Danske gråærter, Hele - 5 kg - Organic

Product no.: GraaH.5, Weight: 5050 g., Temporarily out of stock
Price for
1 item: 203,00 DKK

Currency:
Show prices:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2025 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Updated: 2025-06-19 09:24:50
5/0 - Visitors: 1561399 - 0..-1..0..
963716