Hjemmeriet



Webshop




















My page

Login to My page

Sign up for News letters


  Svenska    Norske    Deutch


See Product Group
Read more about Bread

Manuel kornvalse - Eschenfelder - Kernetræ


Product no.: EF.FK, Weight: 2200 g., Temporarily out of stock
- Delivered free to post shop in Denmark
Producent: Eschenfelder | Art.No.: k1210
Price for
1 item: 1790,00 DKK

Note: This product is also included in the following package:

Eschenfelder Deal


Eschenfelder Deal

Out of stock


Price for
1 item: 1907,00 DKK

Eschenfelder Deal
Picture of Manuel kornvalse - Eschenfelder - KernetræPicture of Manuel kornvalse - Eschenfelder - Kernetræ
Picture of Manuel kornvalse - Eschenfelder - Kernetræ

Dette er en særlig udgave af Eschenfelder valsen: Tragten og håndtaget i håndsvinget på denne valse er lavet af kernetræ fra bøg. Træet i tragten og håndtaget, adskiller sig fra den "normale" valse på grund af de naturlige mørke fibre i kernetræet. Nogle træstykker har stærkere farver, andre mindre. Det betyder, at hvert stykke er unikt. Til de øvrige elementer af træ til valsen, er der anvendt almindelig massivt bøgetræ.

Der er desuden anvendt specialfremstillede riflede møtrikker af rustfrit stål som låseskruer, som giver valsen ekstra elegance.

En valse er en hurtig og effektiv måde at lave friske og super sunde havregryn. Nyd det bedste af frisk havre - fuld af smag og sund næring.

Det er ganske enkelt: Placer en skål under udløbet, hæld hele havrekerner i tragten og drej på håndsvinget.

På under ½ minut valser du hel havre til havregryn til din morgenmad.

Du kan valse havre, hørfrø, sesamfrø, chia, quinoa, hampefrø, boghvede, hirse, amarant m.m. Tørre kerner som rug og hvede kan også valses (se billede 2/3), men er kernerne meget tørre vil de blive knust istedet for.

Som ekstraudstyr til valsen, kan vi anbefale et låg af massivt bøgetræ - se mere her.

En Eschenfelder kornvalse er meget nem at rengøre takket være det åbne design. Der medfølger en børste i leveringen. Trætragten kan også nemt trækkes opad, hvilket gør rengøringen endnu nemmere.

Børn fra omkring 6 år kan - under opsyn af en voksen - bruge den til at valse deres egen havregryn og har det som regel meget sjovt med at gøre det.

Materialerne anvendt i Eschenfelder valserne er udelukkende massivt bøgetræ og nikkelfri rustfrit stål (420/1.4021 og 430/1.4016).

Korn indeholder sunde kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Alt sammen noget som gør korn til en komplet pakke af næring.

Når du køber valsede produkter som havregryn, er de blevet varmebehandlet, så specielt fedtstofferne i kornet derved ikke harskner. Men alle kornets næringsstoffer er mere eller mindre varmefølsomme og næringsværdien bliver forringet ved varmebehandling.

Ved at lave dine egne havregryn - eller andre valsede produkter - opnår du den fulde smag og vitalitet af det levende korn - sundt og lækkert!

En valse bruges oftest til at lave friskvalsede havregryn med, men mange andre kornsorter kan også valses.

Havre er naturligt bløde og valses nemt. Andre korn kan være tilbøjelige til at smuldre eller knuses uden lidt hjælp.

Gør dette før du valser hårde korn: 

Læg den mængde korn, du ønsker at valse, i en beholder med låg med lidt vand i forholdet 1 tsk vand per 1 kop korn, og ryst beholderen for at fordele vandet.

Lad det derefter stå et par timer eller natten over. Den tilførte fugt blødgør kornet så det nu kan valses. Du kan også gøre det med havrekerner for at blødgøre dem yderligere.

Vær varsom med at tilføje mere vand end foreslået. Bliver kornet for fugtigt, kan valsen tilstoppes.

Du vil erfare hvor meget vand der skal bruges og hvor lang tid det tager for kornet at optage vandet.

Fremstillet i Tyskland.

 

Specifikationer

Dimensioner, B x D x H:

12 x 12 x 24 cm, med håndsving 12 x 24 x 24 cm

Valsemateriale:

Rustfrit stål - nikkelfri

Valsehastighed (havre):

Cirka 150 g/min, men afhængig af hastighed af håndsving

Tragt indhold (havre):

110 g

Materialer:

Hus af massivt bøgetræ
Valser og håndsving i rustfrit stål
Håndtag i massivt bøgetræ

Garanti:

2 år

Vægt:

2,2 kg

Inklusiv:

1 bordklemme


Hjemmeriet can supply you with Organic whole grains from Aurion, Denmark. For more information on Aurions grain products, please visit our Grain section. We also stock quality natural salt product from Aurion - please visit the Salt section.

Soft grains:

Hard grains:

(softest)
- quinoa
- amaranth
- oats (rolled or milled very coarse)
- buckwheat
- spelt
- einkorn
- emmer
- (perled) barley
- rye
- wheat
(hardest)


- rice
- durum/kamut
- chickpeas 


Grain mills with a 250W motor are generally not suitable for the hard grains. HOWEVER, you can carefully grind the hard grains by first grinding on the extra coarse setting (so that the grains just become broken, the scale dot well beyond the scale), and then grind the broken grains once again on the normal fineness setting. However, only form a small amount of grain in this way.

Grain mills with 360W or 600W motor can grind the hard grains in one grinding, however you can achieve extra fineness by following the same procedure as described above for 250W motors.


All KoMo grain mills are based on the same principles - a good quality wood frame (or steel), superior quality electrical motor and ceramic/corundum millstone.

What distinguishes one KoMo model from the other, is the outer finish, the size of the millstone and the engine capacity.

Click here to get help for choosing your KoMo product

Loading...

Content

Cart - This product     Qty. Per Unit Price
Manuel kornvalse - Eschenfelder - Kernetræ 1790,00 DKK
0,00 DKK
Cart - Total Inkl. moms   0,00 DKK

Usage

  Html   Print  

Brugsvejledning
Eschenfelder kornvalse

1. Fastgørelse

Valsen fastgøres med den medfølgende bordklemme til en bordplade (maks. 50 mm tyk, min. 40 mm fridybde). For en sikker fastgørelse, skal alle fire gummifødder være i kontakt med bordpladen. Sæt bordklemmen ind i hullet på bundpladen og spænd godt til.

Din Eschenfelder valse fortjener en fast plads i dit køkken.

2. Betjening

Første brug: Når du bruger valsen for første gang, skal du kassere de første 100 g flager.

Før brug skal du sørge for, at tragten er i kontakt med de lodrette støtter.
Drej udelukkende håndsvinget med uret ved valsning.
Undgå at dreje håndsvinget mod uret, da kornene kan trænge opad og kan beskadige bunden af ​​tragten. 

Flagernes tekstur kan varieres ved justering af de to vinger/riflede møtrikker.

Venligst juster i små bidder (stram: højredrej, løsne: venstredrej) samtidig med at du drejer håndsvinget.

Ved at gentage valsningen, kan du opnå at flagerne bliver finere og kan blive til groft mel.

Ved første brug: Løsn vingemøtrikkerne/rillede møtrikker, indtil de ikke er længere er stramme. Spænd møtrikkerne (drej til højre), indtil de er spænder let og den anden rulle begynder at dreje når du samtidig drejer på håndsvinget. Fyld derefter kornene i, drej håndsvinget og til sidst justeres møtrikkerne til det ønskede resultat.

Afmontering af tragten: Løsn de to vinge/rillede møtrikker på samme tid, fjern derefter tragten. Når du sætter tragten tilbage igen, skal du sørge for, at den er i kontakt med understøtninger, og spænd derefter de to møtrikker lidt, indtil de er passende spændt.

3. Brug

Med Eschenfelder valsen kan du valse alle korn, dog undtagen majs. Du kan endda valse let fugtige korn og hvedespirer.

På grund af stålrullerne kan du valse olieholdige frø som hørfrø, solsikkefrø, græskarkerner osv.

Du kan også valse birkesfrø som ingrediens til din müsli.

Du kan valse krydderier som anis, fennikel, spidskommen, kanel, sennepsfrø, kardemomme, koriander etc. og endda hakkede nødder, tørrede krydderurter, linser og små stykker af tørret frugt, f.eks. rosiner blandet med kerner, kan valses.

Blødere råvarer, f.eks. rosiner, blandes med tørre kerner, og kan derefter valses sammen.

4. Rengøring og behandling

Kom aldrig valsen i opvaskemaskinen!

Trædele kan rengøres med en fugtig klud. Brug ikke rengøringsmiddel!

Valsemekanismen bør rengøres regelmæssigt. Især efter at have valset olieholdige frø, krydderier eller havrekerner. Det er ofte tilstrækkeligt blot at flage lidt ris direkte bagefter - det sørger for at eventuelle rester på valserne fjernes.

Den riflede overflade på valserne skal holdes rene, for at sikre at valsen fungerer korrekt.

Også området mellem valserne og udløbet skal rengøres regelmæssigt. Med en lille børste eller en tandbørste kan du nemt børste resterne af, mens du drejer valserne forsigtigt.

Bøj ikke udløbet, der rører valserne under rengøringen.

Trædelene må ikke lægges i vand - kun aftørres med en fugtet klud.

Skil ikke valsen ad i enkeltdele, med mindre dette er under vejledning fra producenten. 

Sikkerhedsnote: Du må under ingen omstændigheder overlade brugen af valsen til børn uden opsyn af voksne.

Brug ikke valsen uden at toppen er monteret.

Stik aldrig fingre eller værktøj ned i tragten mellem rullerne.

Skub rester af korn med en børste mod udløbet.

5. Vedligeholdelse

Træløberne (hak i understøtningerne, der tager rullenålen) skal behandles en gang imellem, især når drejningen bliver hårdtgående. For det Sæt noget vaseline på rullenålen og arbejd det ind ved at dreje rullerne.

Brug venligst ikke andet fedt.

Det massive bøgetræ er behandlet med økologisk linolie og kan efterbehandles.
 

6. Garanti

Eschenfelder valsen leveres med 2 års garanti fra købsdatoen (bevis for køb påkrævet) på betingelse af, at den er blevet brugt i overensstemmelse med denne vejledning.

Garantien dækker fejl, der kan kategoriseres som materiale- eller fabrikationsfejl.

Garantien dækker ikke skader forårsaget af naturlig slid, ukorrekt anvendelse eller behandling eller stød (som f.eks. demontering af valsemekanismen), skader forårsaget af fremmedlegemer i kornene hhv. ved upassende korn. Ej heller mindre skader, der reducerer enhedens anvendelighed eller værdi ubetydelig.

Med mindre det er lovligt påkrævet, forbeholder vi os retten til at træffe beslutning om reparation eller udskiftning.

Forhandlerens forpligtelser over for kunden påvirkes ikke af denne garanti.

Kontakt os venligst i tilfælde af garanti.

7. Tekniske detaljer

Valsemekanisme: 2 stk. valser af nikkelfriet rustfri stål, drevet uden gear, fri for slitage.

Hus: Massiv bøg fra certificeret bæredygtig lokal (tysk) skov, overfladebehandlet med økologisk linolie

Tragt: Massiv bøg/kerne bøg

Udløb: Nikkelfrit rustfrit stål

Ydelse: Cirka 150 g per minute. En skål korn (50 g) tager ca. 20 sek. Mel skabes ved at valse flere gange.

Justeringsmøtrikker: Rustfrit stål

Valsemateriale: Alle kerner undtagen majs. Tørre eller fugtige, olieholdige frø, krydderier, bælgplanter og mange flere.

Mål: Højder 24 cm, Bredde 12 cm, Dybde 24 cm (inkl. håndsving)

Håndsving: Standard: 20 cm, Ekstra lang: 25 cm (på forespørgsel)

Bordklemme: Bordplader op til 4,5 cm tykkelse

Dybde under bord til bordklemme: min. 4 cm

Justerbar tekstur af flager.

Nem at rengøre på grund af åben konstruktion 

8. Tips til daglig brug

Erstat mel eller stivelse med kornflager valset flere gange:

For at tykne saucer, som ingredienser til supper, lave sprøde flager, til grød og pandekager, til bagning og frem for alt friske flager til din livsvigtige morgenmad.

Til bagning af kage og brød: Du kan erstatte halvdelen af ​​melet til dejen med flager.

(Æble-) pandekager bliver særligt sprøde med boghvedeflager.

Du kan forfine alle retter, enten søde eller krydrede, med friske valsede krydderier, nødder eller tørret frugt til enhver smag.

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med din Eschenfelder valse!

For eventuelle spørgsmål står vi gerne til din rådighed

Storage and Durability

Om rustfrit stål

Rustfrit stål - ofte benævnt Inox eller SS (fra Engelsk: Stainless Steel) - er et af de mest anvendte materialer i moderne køkkener, fordi det er stabilt, nemt at rengøre og ikke mindst korrosionsbestandigt over for de mange salte og syrer, der findes i fødevarer.

Der findes en række standarder for navngivning af forskellige kvaliteter af rustfrit stål. Den mest almindelige er AISI, som eksempelvis AISI 304, eller bare 304 stål. 304 stål navngives også som "1.4301", udfra en anden standard. Her er en tabel, som viser navngivningen i forskellige rustfrit stål standarder.

Der findes rigtig mange varianter af rustfrit stål - alle kan bruges til fødevareformål. Metallerne som indgår i rustfrit stål, er så fast bundet i metalstrukturen, at rustfrit stål er sikkert at bruge til fødevareformål. Ved brug af rustfrit stål til fødevareformål, vil der ikke blive afgivet stoffer i mængder, som i praksis er et problem. Personer, der lider af kontakt-allergi/eksem overfor eksempelvis krom eller nikkel i smykker, vil ikke opleve dette ved brug af rustfrit stål til fødevareformål. Visse typer rustfri stål (for eksempel SS 430/1.4016 og SS 420/1.4021) indeholder meget lidt, eller slet ingen, nikkel og betegnes også for nikkelfri rustfrit stål.

Almindelig stål er en legering af jern og kulstof, som er meget stærkere end rent jern, men som ved kontakt med luftens ilt og fugt vil ruste. For at opnå stål som ikke ruster, blandes jern (50% eller mere) og kulstof, med krom (mindst 11,5%) og nikkel. Der kan tillige indgå mangan, molybdæn, silicium m.fl. Her er et dokument, som i detaljer angiver indholdet i en række kvaliteter af rustfrit stål.

Alt rustfrit materiale opnår sin korrosionsbestandighed ved at krom binder sig til ilt og danner et passivt lag på overfladen, der er for tyndt til at se, men alligevel uigennemtrængeligt for vand og luft. Når dette lag beskadiges mekanisk eller kemisk, kan det hurtigt gendannes, forudsat at der er ilt tilstede.

Nikkel forbedrer ligeledes det rustfrie ståls korrosionsbestandighed - jo højere nikkelkoncentration, desto mere korrosionsbestandigt, og des stærkere er stålet tillige.

De forskellige legeringer af rustfrit stål, anvendes til forskellige formål, afhængig af de forskellige legeringers tekniske egenskaber.

De mest anvendte typer af rustfrit stål til fødevareformål er SS 304, SS 316, SS 201/202, SS 430 og SS 420/440. Nogle af de rustfri stål typer er magnetiske (SS 430, SS 420/440) mens de mest anvendte rustfri stål typer (SS 304, SS 316, SS 201/202) ikke er magnetiske.

SS 304

God modstandsdygtighed over for oxidation, korrosion og moderat sure eller basiske miljøer. Mindre egnet i marine miljøer (saltvand). Den mest anvendte rustfrit stål type til håndvaske, apparater, kogegrej, skåle, bestik med mere.

Ikke magnetisk, men kan blive lidt magnetisk i områder, der er bøjet eller deformeret.

Varianter:

18/10

18% krom, 10% nikkel.
Det høje indhold af nikkel i 18/10-stål gør det meget stærkt (gaffeltænderne i bestik er svære at bøje frem og tilbage) og bidrager også til en skinnende overflade. Stærkest men også dyrest.

18/8

18% krom, 8% nikkel.
Billigere og mindre holdbar end 18/10 varianten.

SS 316

Kaldes også for syrefast rustfrit stål.

16-18% krom, 10-14% nikkel, 2-4% molybdæn. 

Det øgede indhold af nikkel og indhold af molybdæn i forhold til SS 304, giver øget korrosionsbestandighed overfor stærk syre, saltvand o.l.

Cirka 50% dyrere i råvarepriser.

Ikke magnetisk.


SS 201/202

201: 17% krom, 7% mangan, 4% nikkel.
202: 18% krom, 9% mangan, 5% nikkel.

Billigere at producere end SS 304. Bruges til almindelige fødevareformål, men er ikke så korrosionsbestandigt som SS 304.

Ikke magnetisk.

SS 430

Legeringen kaldes også for 18/0.

18% krom, 0,75% nikkel. Lavere korrosionsbestandighed og blødere end SS 304, men er stadig af god kvalitet.

Magnetisk.

SS 420/440

Krom 13-18%, Mangan 1%, Silicium 1%, Nikkel 0,5%, Kulstof 0,25%.

Legeringerne giver stor styrke (hårdhed) og øget korrosionsbestandighed.

Til brødknive o.l.

Magnetisk.


Kan der komme rustpletter på rustfri stål? - JA.

Nok kan rustfrit stål, som udgangspunkt, ikke ruste, men hvis du alligevel ser, hvad der ligner rust på dit stålprodukt, ofte efter at det har været i opvaskemaskinen, skyldes det typisk flyverust på overfladen. Flyverust opstår, når små jernpartikler, ofte fra andet køkkentøj eller efter brug af en stålsvamp, spredes i opvaskemaskinen. Jernpartikler kan sætte sig på overfladen af rustfrit stål og ruste. Rusten vil udelukkende være på overfladen - den vil ikke kunne trænge ned i det rustfrie stål. Her er nogle tips til at fjerne flyverust fra overfladen af rustfrit stål redskaber:

  • Rens rustpletterne med en grydesvamp AF PLAST, sammen med lidt citronsyre eller eddikesyre. Brug ikke en stålsvamp - det vil kunne give fornyet flyverust.
    Nedsænk evt. produktet i en opløsning af citronsyre. Lad det virke et stykke tid (f.eks. 1 time) og skrub så med grydesvampen. Gentag hvis du kan se en forbedring og der stadig er rust tilbage.

  • Bestik og lignende: Sæt det rustangrebne i opvaskemaskinen, fyld citronsyre i sæberummet og vask på et almindeligt program. Rustpletterne burde nu være væk.

  • Et gammelt husmoderråd: Gnid rustpletterne med et overskåret løg. Poler med en ren klud. Virker dette ikke, så gentag behandlingen med ketchup eller friskpresset citronsaft.

  • Brug et flyverust-fjerner-middel, som typisk kan købes i hvidevareforretninger o.l.

Recipe


Herunder er et par opskrifter på grød og müsli.

Havregrød

  Html   Print  

Havregrød

Klassisk sund morgenmad

Ingredienser (per person):

  • 1 dl (40-45 g) friskvalsede havregryn og/eller andre flager
  • 2 dl vand
  • Et nip salt
  • Eventuelt:
    - Lidt vaniljepulver
    - Lidt stødt kardemomme
    - ... eller hvad du synes om

Fremgangsmåde:

Bland havregryn og vand og kog sagte i en gryde, under omrøring, indtil konsistenensen er dejlig cremet. Tilsæt evt. lidt ekstra vand.
Tilsæt salt til sidst.

Spises straks.

Vil du gøre det særligt godt kan du tilsætte:
En par skefulde æblemos eller lignende
- En klat smør
- Lidt hakkede mandler
- Lidt mælk/havredrik eller lignende
- Lidt kanel og/eller sukker

Overnight Oats

Loading...

Granola

Loading...

Miscellaneous

Om Eschenfelder

I 1980'erne gjorde Frank Eschenfelder, som var maskinmontør og uddannet elektroingeniør, en idé til sit livsværk: At udvikle et redskab, hvormed man selv kunne fremstille friske flager fra sunde kerner. Indtil da var sådan er redskab ganske enkelt ikke muligt at købe.

Han havde set en hjemmelavet kornvalse hjemme hos en ven. Hans fascination af at kunne valse friske, sunde korn til flager hver dag førte til fødslen af ​​Eschenfelder-virksomheden i 1988. I sine forældres garage og i samarbejde med et værksted for handicappede udviklede Frank Eschenfelder den originale model gennem mange test og eksperimenter, indtil den var klar til serieproduktion.

Virksomheden Eschenfelder lægger stor vægt på råvarer fra Tyskland af højeste kvalitet, gerne fra regionen hvor de har til huse, samt håndværk og forarbejdning, der på pålideligt vis producerer gode produkter.

Siden 1988 har Eschenfelder produceret deres kornvalser til privat brug samt til restauranter, specialforhandlere og grossister. Eschenfelders produkter er kendetegnet ved deres høje brugsværdi og lange holdbarhed. Der anvendes udelukkende de bedste materialer, såsom regionalt træ, glas og rustfrit stål. Ingen plastik. Æstetik kombineret med enkel og effektiv håndværk.

Eschenfelder producerer meningsfulde produkter til dig der vil forarbejde din mad - uden at bruge energi eller andre tilsætningsstoffer. En lækker müsli lavet af hjemmevalsede eller knuste korn - det giver sund energi.

Facts

Shipment weight2200g


Shipping (Denmark): 0,00 DKK - Select country:


Manuel kornvalse - Eschenfelder - Kernetræ

Product no.: EF.FK, Weight: 2200 g., Temporarily out of stock
- Delivered free to post shop in Denmark
Producent: Eschenfelder | Art.No.: k1210
Price for
1 item: 1790,00 DKK

Currency:
Show prices:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2025 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Updated: 2025-03-26 06:41:03
6/0 - Visitors: 1536098 - 0..-1..0..
960156