Hjemmeriet



Webshop




















My page

Login to My page

Sign up for News letters


  Svenska    Norske    Deutch


See Product Group
Read more about Bread
Add to cart

Kornmagasin - Eschenfelder - 1 beholder


Product no.: EF.KM1, Weight: 2200 g., In stock
Producent: Eschenfelder | Art.No.: 1301
Price for
1 item: 550,00 DKK
 

Picture of Kornmagasin - Eschenfelder - 1 beholderPicture of Kornmagasin - Eschenfelder - 1 beholder
Picture of Kornmagasin - Eschenfelder - 1 beholder

 

Kornmagasin til snild og flot opbevaring af de kornprodukter som du bruger ofte.

Med dette dekorative kornmagasin, kan du opbevare korn, oliefrø og andre tørre produkter smukt og let tilgængeligt. Kornmagasinet findes også med 3 beholdere - se mere her.

Korn skal opbevares tørt, men ikke hermetisk lukket. Dette kornmagasin sikrer hygiejnisk opbevaring af alle typer hele korn, små bælgfrugter, oliefrø og krydderier mv.

Kornmagasinet er ikke beregnet til müsli-blandinger eller flager, da vi anbefaler, at kornet er frisk valset eller malet.

Beholderen er af glas. Holder og greb med udløbsregulering er af massivt bøgetræ, som er overfladebehandlet med linolie fra kontrolleret økologisk dyrkning. Glasset er monteret på en holder med åbningen nedad og kan fjernes med et let vrid for påfyldning og rengøring. Påfyldning er let med en passende tragt, fordi det ikke er nødvendigt at afmontere holderen ved påfyldning.

Brug det praktiske kornmagasin til dine korn eller små bælgfrugter, oliefrø eller tørrede krydderier. Placer kornmagasinet et sted i køkkenet eller spisekammeret, som ikke bliver udsat for direkte sollys. Direkte sollys og høje temperaturer bør undgås ved opbevaring af korn og frø.

Glasbeholderen og kornmagasinets dele af træ kan rengøres nemt og godt efter tømning.

Skulle det hænde at glasset går istykker, kan et nyt bestilles - se mere her.

Fremstillet i Tyskland.

 

Specifikationer

Dimensioner, B x D x H:

20 x 20 x 33 cm

Kapacitet:

2 liter - 1,5 kg korn (cirka)

Materialer:

Massivt bøgetræ
Glas

Vægt (uden korn):

2 kg

 

 

Loading...

Content

Cart - This product     Qty. Per Unit Price
Kornmagasin - Eschenfelder - 1 beholder 550,00 DKK
0,00 DKK
Cart - Total Inkl. moms   0,00 DKK

Usage

  Html   Print  

Brugsvejledning

Kornmagasin

Inkluderet: Monteringsskruer, ravpluks, unbrakonøgle, instruktionsvejledning.

1. Fastgørelse

Kornmagasinet anbefales placeret så det er beskyttet mod direkte sollys.

Rammen fastgøres til væggen ved hjælp af medfølgende skruer og ravpluks.

Fysiske dimensioner:

Højde: 33 cm
Dybde: 20 cm
Bredde (1 beholder): 20 cm
Bredde (3 beholdere): 49 cm

Bemærk:
- Anbefalet afstand til bord eller hylde under magasinet: 12 cm (minimum)

- Anbefalet friafstand over magasinet: 15 cm (minimum) 

2. Påfyldning

For at afmontere det enkelte glas skal du tage fat med den ene hånd på glasset mens du med den anden hånd holder på holderen/grebet.

Sørg for at ventilen er lukket - grebet placeret nedad.

Løft glasset, vend det rundt og placer det på et bord. Åbn ventilen - flyt grebet nedad. Nu kan du fylde glasset.

Vi anbefaler at bruge en tragt og placere den i åbningen til glasset.

Holderen kan afmonteres med en let vridende bevægelse og eftermonteres efter påfyldning. Hvis du smører gevindet på glasset med lidt vaseline, gør det denne proces lettere.

For at placere glasset i kornmagasinet, skal du sørge for at grebet er placeret opad i forhold til glasset (så ventilen er lukket) og sørge for at holde grebet sådan mens glasset placeret med bunden opad i kornmagasinet. 

 

3. Yderligere information

Holderen kan skilles ad for rengøring. Grebet er monteret i ventilen, som igen er placeret i holderen.

På undersiden af ​​ventilen, til højre, er en skrue som holder grebet på plads. Du kan løsne denne skrue med den vedlagte unbrakonøglen (skru den ikke helt ud), hvorefter grebet kan trækkes ud af ventilen.

Til senere montering er det nyttigt at huske, hvor dybt skruen var placeret.

Når grebet er fjernet fra ventilen, kan ventilen trækkes ud af holderen.

Efter rengøring monteres delene i omvendt rækkefølge.

Vær opmærksom på at skruen til grebet er placeret nederst til højre når du sætter ventilen i holderen. Ellers vil holderen ikke fungere (flow og stop).

Spænd kun skruen (med unbrakonøglen), så den netop holder grebet i ventilen. Det anbefales at teste skruen hvert kvartal for at sikre at grebet sidder korrekt i ventilen.

Hvis skruen spændes for stramt, er der risiko for at knuse træet i grebet, fordi skruen fungerer som en kile.

Trædelene er lavet af massivt bøgetræ, fra lokale, certificerede bæredygtige skove. Overfladen er behandlet med linolie fra kontrolleret økologisk dyrkning og træet anbefales olieret igen efter behov.

Bemærk venligst, at der ikke må komme olie på indersiden af ​​holderen og ventilen.

 


Vi håber, du nyder dit kornmagasin

Miscellaneous

Om Eschenfelder

I 1980'erne gjorde Frank Eschenfelder, som var maskinmontør og uddannet elektroingeniør, en idé til sit livsværk: At udvikle et redskab, hvormed man selv kunne fremstille friske flager fra sunde kerner. Indtil da var sådan er redskab ganske enkelt ikke muligt at købe.

Han havde set en hjemmelavet kornvalse hjemme hos en ven. Hans fascination af at kunne valse friske, sunde korn til flager hver dag førte til fødslen af ​​Eschenfelder-virksomheden i 1988. I sine forældres garage og i samarbejde med et værksted for handicappede udviklede Frank Eschenfelder den originale model gennem mange test og eksperimenter, indtil den var klar til serieproduktion.

Virksomheden Eschenfelder lægger stor vægt på råvarer fra Tyskland af højeste kvalitet, gerne fra regionen hvor de har til huse, samt håndværk og forarbejdning, der på pålideligt vis producerer gode produkter.

Siden 1988 har Eschenfelder produceret deres kornvalser til privat brug samt til restauranter, specialforhandlere og grossister. Eschenfelders produkter er kendetegnet ved deres høje brugsværdi og lange holdbarhed. Der anvendes udelukkende de bedste materialer, såsom regionalt træ, glas og rustfrit stål. Ingen plastik. Æstetik kombineret med enkel og effektiv håndværk.

Eschenfelder producerer meningsfulde produkter til dig der vil forarbejde din mad - uden at bruge energi eller andre tilsætningsstoffer. En lækker müsli lavet af hjemmevalsede eller knuste korn - det giver sund energi.

Facts

Shipment weight2200g


Shipping (Denmark): 58,00 DKK - Select country:
You may add additional 2300 g for the same shipment price. See more here.


Kornmagasin - Eschenfelder - 1 beholder

Product no.: EF.KM1, Weight: 2200 g., In stock
Producent: Eschenfelder | Art.No.: 1301
Price for
1 item: 550,00 DKK
 

Currency:
Show prices:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2025 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Updated: 2025-06-19 08:12:03
5/0 - Visitors: 1561395 - 0..-1..0..
962605