Hjemmeriet



Webshop




















My page

Login to My page

Sign up for News letters


  Svenska    Norske    Deutch


See Product Group
Read more about Beer and Cider
Add to cart

Tilt hydrometer - Sort/Rød/Grøn/Gul - Har været ibrug - Special price

- Ekstra: 1 pakning og 1 batteri
Product no.: 9100.XTilt, Weight: 105 g., In stock
Price for
1 item: 645,00 DKK

Picture of Tilt hydrometer - Sort/Rød/Grøn/Gul - Har været ibrug - Special price

Normalpris: 1195,00 DKK.
Du sparer: 550,00 DKK.

BEMÆRK: Den aktuelle pris for produktet er en tilbudspris og der gives ikke yderligere pakkerabat på produktet.

Vi har et antal Tilt's som vi har brugt til demo nogle få gange.
De brugte Tilt's er fuldt funktionsdygtige.
Ved køb af en brugt Tilt vedlægger vi 1 pakning og 1 batteri, som kan benyttes, når batteriet skal skiftes.

P.t. har vi farverne: Sort, Rød, Grøn og 
Gul.

Herunder standard beskrivelsen af Tilt.

Med et Tilt hydrometer kan du følge udviklingen i din gæringsspand, uden at du skal tage en prøve. Tilt hydrometeret placeres i gæringsspanden ved opstart af gæringen, og du kan følge temperaturen og densiteten af dit bryg med en app på din smartphone (iPhone / iPad / Android). For den avancerede brygger kan du tillige bruge en RaspBerry Pi.

Udover at følge forholdene i en gæringsspand, kan du faktisk bruge Tilt'n til at overvåge temperaturen i hvilken som helst rum eller beholder: køkkenet, køleskabet, fryseren, yoghurtmaskinen, sous-vide maskinen o.l. Måleområdet for temperaturen er -17.8°C til +85°C.

Med den rette opsætning, kan du følge Tilt data, 24/7, hvor som helst fra over internettet. Se mere under fanen "Se vores Tilt data" længere nede.

Tilt hydrometeret tænder automatisk, når det lægges ned i gæringsspanden (eller placeres i en ikke lodret eller vandret stilling i en beholder/rum) og vil opdaterer din smartphone app hvert sekund via Bluetooth. Din app kan så sættes op til at skubbe data videre, via WiFi, til eksempelvis Google Sheet, så du kan følge data online, hvor som helst fra.

Link til vejledninger findes under billedet til højre. Der er også en detaljeret vejledning til brug af en Raspberry Pi i forbindelse med en Tilt - den såkaldte Tilt Pi.

Formålet med at bruge et Tilt hydrometer er at få fingeren på pulsen mht. dit igangværende bryg / proces / beholder / rum / etc. Tilt hydrometeret giver dig mulighed for at kontrollere temperatur og densitet MENS det fermenterer, uden at du behøver at åbne din gæringsbeholder, tage en prøve og dermed tillige hælde noget af dit dyrebare bryg ud. Dette gør brygningen mere konsistent og nem at holde styr på.

Tilt hydrometeret kommer i 8 forskellige farver, som alle har identiske egenskaber.
Farverne er: Sort, Rød, Grøn, Blå, Lilla, Gul, Pink, Orange.

BEMÆRK af aktuel lagerfarver er: Pink og Grøn

Du kan kun bruge en af hver farve Tilt hydrometer samtidig, dvs. du kan have op til 8 bryg kørende samtidig og Tilt applikationen holder styr på alle samtidige bryg.

Bemærk: Ved bestilling kan du ikke helt selv bestemme hvilken farve vi sender dig. Skriv i beskedfeltet under bestillingen, hvilke farver du kan bruge og vi vælger den første i listen som vi har på lager.

Hvert Tilt hydrometer er kalibreret og klar til brug med et batteri, der varer 12-24 måneder afhængigt af brugen.

Brugsanvisning (se også linket under billedet):

- Download smartphone appen "Tilt 2" (Link: http://tilthydrometer.com/pages/app)

- Desinficere dit Tilt hydrometer - brug f.eks. sprit og/eller brintoverilte.

- Tilt hydrometeret tænder automatisk, når det placeres i en "tiltet" stilling, hvilket netop sker når Tilt hydrometeret flyder i en væske. Det betyder også at Tilt hydrometeret automatisk slukker (blinker blåt efter nogle sekunder) når du sætter det i lodret eller vandret stilling.

- Når du tænder (dvs "tilter") Tilt hydrometeret, og venter nogle sekunder, blinker lyset enten grønt, hvilket indikerer, at batteriet er godt til endnu en brygning eller rødt, hvilket indikerer, at det er tid til at skifte batteri.

- Hvis du har skiftet batteri, vil Tilt hydrometeret blinke lilla, hvilket indikerer, at enheden er klar til kalibrering: Placer Tilt hydrometeret i et glas med postevand ved cirka 20°C og lad det ligge der i nogle minutter. Du vil se et lys blinke på Tilt hydrometeret og i appen, der angiver, at enheden er blevet kalibreret og klar til brug.

- Placer Tilt hydrometeret i gæringsspanden

- Følg udviklingen i gæringsspanden med din smartphone

Nøjagtighed for målinger:

- Densitet: ± 0,002 inden for intervallet 0,990 til 1,120 g/ml

- Temperatur: ± 0,5°C (± 1°F)

 

Bemærk:

- For at Tilt appen skal kunne kommunikere med dine Tilt enheder, skal du have Bluetooth slået til på din smartphone, og din smartphone skal være placeret i nærheden af dine Tilt hydrometre (maks. 7,5 m afstand).

- Tilt enheden er IKKE en datalogger, men du kan dog logge Tilt hydrometer data ved hjælp af Tilt appen.
Logning af data med Tilt 2 appen kan grundlæggende gøres på 2 måder:
A) Data gemmes i Tilt 2 appen, og disse kan derefter mailes til dig i
 form af en CSV-fil.
B) Data sendes via WiFi til en Google konto i form af Google Sheets. Dette kræver at enheden med Tilt appen har WiFi adgang. Dette giver dig adgang til at følge målingerne fra enhver anden enhed, 24/7. Se mere om dette i brugsanvisningen (link under billedet) og ved "Se vores Tilt Data" herunder.

- Du kan bestille ekstra pakninger til Tilt hydrometeret - Se mere her

- Batteritype: CR123/CR123A (3V, H: 34.5 mm, Ø: 17 mm)

- For at opnå korrekte målinger, er det vigtigt at sørge for at Tilt enheden kalibreres for såvel temperatur som densitet. Der er links til vejledning til kalibrering herunder. Det er primært i forbindelse med batteriskift at kalibrering er nødvendig - Tilt enheden er pre-kalibreret ved leveringen.

- Endelig er kendskab til følgende forhold vigtig, idet det diskutteres i forskellige fora på nettet: Tilt enhedens densitetsmåling er et udslag af, hvorledes enheden flyder i brygget. Der er især 2 forhold, som kan påvirke dette - nemlig skumdannelse (Krausen) og bobler. Straks skal det dog nævnes, at påvirkningen fra skum og bobler er der, men den er ikke stor. Densiteten vil i slemme tilfælde kunne rapporteres få enheder forkert, op til 0,01 g/ml, men det er stadig værd at kende til. Såvel skum som bobler kan "klæbe" sig til Tilt enheden mens gæringen foregår, og således påvirke, hvorledes Tilt enheden flyder, og dermed den rapporterede densitet. Skum sætter sig øverst på enheden og får dermed enheden til at blive tungere i toppen, med den følge at enheden vil rapportere en reduceret densitet. Boblerne vil typisk klæbe sig til overfladen under bryggets overflade og resultere i at enheden vil rapportere en øget densitet. Det er derfor værdifuldt at forstå, at den vigtigste funktion af Tilt enhedens densitetsmåling er, hvorledes densiteten (og temperaturen) udvikler sig med tiden. Ved opstart af gæringen, hvor Tilt enheden endnu er upåvirket af skum og bobler, kan du regne med den rapporterede densitet, forudsat at enheden er kalibreret. Du kan derimod ikke regne med, at den rapporterede densitet under selve gæringen er helt præcis, som følge af skum og bobler. Når den rapporterede densitet bliver stabil, dvs. ikke ændrer sig gennem flere dage, så er gæringen afsluttet. For at opnå en korrekt densitetsmåling, skal man herefter rengøre Tilt enheden (fjerne skum/bobler) og lægge tilt enheden tilbage i brygget for at få den reelle slut densitet. Det kunne så passende gøres i forbindelse med at der tilsættes tørhumle til brygget. Som kontrol er det altid en god ide, at måle slut densiteten på god gammeldags maner, med en flydevægt / gammeldags hydrometer. Noter så forskellen i den rapporterede densitet fra Tilt enheden før og efter rengøring, for med dette, at erfare påvirkningen fra skum og bobler på målingerne under gæringen.

Links:

Overfør Tilt data: https://tilthydrometer.com/blogs/news/easiest-way-yet-to-post-your-tilt-to-google-sheets

Batteriskift: https://tilthydrometer.com/blogs/news/118324548-how-to-change-the-battery-of-your-brewometer-tilt

Kalibrering: https://tilthydrometer.com/blogs/news/adding-calibration-points-within-your-tilt-app

Loading...

Content

Cart - This product     Qty. Per Unit Price
Tilt hydrometer - Sort/Rød/Grøn/Gul - Har været ibrug - Special price 645,00 DKK
0,00 DKK
Cart - Total Inkl. moms   0,00 DKK

Miscellaneous

Se vores Tilt Data

Herunder er links til vores aktuelle Tilt projekter
via Google Sheets

Til at sende data til Google Sheets har vi en (udtjent) iPhone 4, uden sim-kort, men koblet til vores lokale WiFi.

Derudover har vi en RaspBerry Pi-4 (RPi), også koblet til vores lokale WiFi.

 Enhederne sender data via WiFi til Google Sheets, som der er links til herunder. Vores iPhone har Tilt-2 app'n installeret,  RPi'n har en tilsvarende app - begge modtagere data fra Tilt enhederne via Bluetooth, og sender dem videre til Google Sheets via WiFi.

Klik på linkene herunder - Du kan ikke ødelægge noget - der er kun "kigge adgang"...
Data fra GREEN, RED, BLACK opdateres hver 15. minut.
Data fra vores YELLOW opdateres hver 5. minut.

Du skal eventuelt opfriske Google-Sheet siden manuelt for at opdatere med seneste data.  

Kort vejledning: Hver Google Sheet har arkene Report, Chart og Data
Data: Her registreres de rå data fra Tilt enheden
Chart: Her ser du Tilt data i graf-form
Report: Her er Tilt data bearbejdet, så du har et overblik

Bemærk: Vi øver os fortsat, så data er lidt sære.
Vi ændrer desuden på diverse placeringer og WiFi forbindelser,
så nogle Tilts kan i perioder være inaktive. Du kan gennem
linkene alligevel få et godt indblik i, hvilke muligheder der er.

Link til Tilt GREEN (typisk GranKry)

Link til Tilt BLACK (typisk Stout / Sous Vide)

Link til Tilt RED (typisk Barley Wine / Køleskab)

Link til Tilt YELLOW (Vandkefir / RPi)

Culture Overview

RPi - Nørderi...

Baggrunden bag vores Raspberry Pi projekter...

En Raspberry Pi (RPi) er en lille computer på størrelse med et kreditkort. Man kan koble skærm, mus, tastatur, kamera m.m. til denne lille enhed og bruge den som en PC. Operativsystemet er Linux-baseret, som for mange nok er lidt af en udfordring. Kender man ikke til Linux/Unix, men har man mod på at udvide sin horisont indenfor PC-verdenen, så er der uanede mængder af hjælp at finde på nettet - og lidt på disse sider.


En af de ting der adskiller en Raspberry Pi fra en "almindelig" computer/PC er, at en Raspberry Pi har en række pins, kaldet GPIO for Generel Purpose Input/Output, som kan bruges til alverdens former for styring. Man kan for eksempel registrere når der trykkes på en kontakt, eller tænde/slukke for et relæ. En Raspberry Pi kan derfor bruges til rigtig mange formål som styring af robotter, varmepumper, opsamling af data fra sensorer, som enkelte eksempler.


Vores kendskab til Raspberry Pi udspringer af, at Hjemmeriet forhandler en enhed til overvågning af temperatur og densitet i hjemmebrygget øl - Tilt enheden. Tilt enheden kan kommunikere via Bluetooth til en app på en smartphone, men tillige til en Raspberry Pi, hvor man så kan følge udviklingen af gæringsprocessen. Når vi forhandler Tilt-enheder, med disse muligheder, skal de naturligvis afprøves. Som sagt så gjort: Vi skaffede en RPi via nettet, brugte en del tid på at lære hvordan og hvorledes, og har lavet en udførlig vejledning så andre kan få glæde af dette.

RPi kort

RPi view


Et andet forhold, som satte ekstra gang i vores RPi-projekter, blev født da vi fandt ud af at bruge Raspberry Pi til at overvåge temperaturen i vores køleskabe og frysere. En Raspberry Pi kan nemlig også kommunikere med enhederne fra Inkbird, som er enheder der kan vise/logge temperatur og fugtighed, og som Hjemmeriet også forhandler. Med udgangspunkt i en RPi og en Inkbird enhed placeret i hver køleskab og fryser, har vi udviklet et temperatur-registrerings-system, som registrerer temperaturen gennem døgnet, og som giver alarmer, hvis temperaturen er for høj. Det er nu en stor hjælp i forbindelse med vores egenkontrol: Nu er der automatisk dokumentation på forholdene i køleskabe og frysere, registreret i en database, med mulighed for at se aktuelle og historiske data, registrere aktioner i forbindelse med alarmer o.l. Og ikke mindst: Fødevarekontrollen har udtrykt tilfredshed med systemet, så nu skal vi ikke mere gå den daglige runde med papir og kuglepen for at checke om og registrere at alt er OK.


En andet aktuel udnyttelse af RPi er, at vi har udviklet et system til overvågning af vores el-forbrug. Det er i skrivende stund et meget omtalt emne, set i lyset af elprisernes periodevise himmelflugt. Vi har udviklet et elforbrug/pris-system, som henter vores registrerede el-forbrug, og priserne på el - inklusiv spotpriser, dvs. prisen på el det kommende døgn. Det bruger vi til at planlægge el-forbrugende aktiviteter til de billige perioder og holde styr på vores generelle el-forbrug, så vi dermed kan gøre tiltag til at minimere vores elforbrug.


Vi har nu vores projekter liggende her på hjemmesiden, så alle med mod på lidt IT-nørderi kan lade sig inspirere. Projekterne kan hentes / downloades til fri inspiration / afbenyttelse.


Nogle af vores projekter er ret specifikke, til lige præcis vores forhold og kan højest sandsynligt ikke bruges af andre, som de er. Men du kan lade dig inspirere af, hvorledes vi har grebet tingene an. Vi hører gerne om forslag til ændringer o.l.

 
De værktøjer vi bruger i RPi projekterne er:
 
Python  Programmeringssproget
PyQT-5 Grafiske brugerflade
MySQL  Database
MatPlotLib  Visualisering
bluepy  Bluetooth
MQTT  WiFi beskedsystem
requests  Internet opslag
smtplib  Mail
... med mere
 
 
På disse projektsider samler vi vores erfaringer med vores brug af RPi.

Vi deler gerne ud af vores erfaringer, men noterne er også en huskeseddel for os selv.

Her er listen med vores projekter med Raspberry-Pi:
 
Almindelig PC med browser i butik
+ USB kamera med motion-detection - "Der er kunder i butikken" alarm
 
Temperaturovervågning af køleskabe og frysere, Alarmer (Egenkontrol)
+ Daglig backup DB til ekstern drev
+ Flere RPi pga. begrænset bluetooth rækkevidde
 
Elforbrug og priser
 
Pumpekontrol - Styring af 2 stk. pumpebrønde
+ Vejrstation
+ Ringeklokke ved bevægelser på gårdspladsen - Der er gæster / kunder
 
Automatisk åbn/lukke af hønselemme, med motor
+ Switches til manuel styring
+ Vand etableret med flydeventil (ingen IT-automatik)
+ RPi kamera hos skruk-høns
 
Diverse:
 
- Boot mail med IP- og Mac-adresse for RPi
- Send mail modul
- MySQL modul
- Web-crawler
- Motiondetect
  
Planlægges:
 
- Overvågning af vandforbrug
- Kamerarobot i naturen - Hvor bor pindsvinet - Bevægelig/Natkamera
- pH overvågning af fermentering
- Styring af flaskefylder - magnetventilstyring
 
ToDo:
 
- Foderautomat til høns...
- Temperaturmåling ved vandrør - frostsikring - alarm-mail
- Send alarm mail ved pumpebrønds-problemer
- Automatisk opdatering af applikationer
 
 

Noter til "Kamerarobot i naturen - Hvor bor pindsvinet - Bevægelig/Natkamera"

Målet er at opsætte en RPi i den "vilde natur" (på vores ejendom), med tilkoblet kamera. 

Det hele skal drives med strøm fra et bilbatteri, som oplades med et solcellepanel.

Når der registreres bevægelse, skal der optages video, som gemmes på RPi, og der skal sendes et billede via WiFi/telefon til en PC/server med besked om bevægelse. Der skal oprettes en PC/server med fast IP-adresse. Fra denne PC skal man kunne tilgå RPi med VNC eller lign. VNC kan også bruges til at tilgå PC/server udefra, så man kan følge online video, 24-7, overalt.

Kommentarer og spørgsmål er altid velkommen
 

Facts

Length9.2cm
Diameter2.86cm
Shipment weight105g


Shipping (Denmark): 49,00 DKK - Select country:
You may add additional 295 g for the same shipment price. See more here.


Tilt hydrometer - Sort/Rød/Grøn/Gul - Har været ibrug - Special price
- Ekstra: 1 pakning og 1 batteri
Product no.: 9100.XTilt, Weight: 105 g., In stock
Price for
1 item: 645,00 DKK

Currency:
Show prices:


Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2024 - Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com - CVR.nr. 41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen
Updated: 2024-12-02 09:42:37
14/1 - Visitors: 1505082 - 1