to facilitate the necessary functions for a web-shop,Steam pot - 10 liters
 See Product Group
|
 Read more about Soy and Sake |
Add to cart
|
|
|
In stock 
|
Steam pot in stainless steel used for steaming vegetables, rice etc.
Can be used with gas-, electrical-, ceramic- or induction stoves.
The pot has a diameter of approx. 28 cm and a total height of approx. 36 cm.
The pot consists of 3 parts and a lid (see sketch below and see picture):
- Bottom part is for water.
- Central part has an opening in the center which allows steam to pass through. The central part has a tap from which the condensed juice can be extracted/poured.
- Top part has a perforated bottom through which the condensed steam/juice can drop through and in to the central part. Place the fruite/vegetables in the top part and the juice from the goods will be steam extracted, Volume approx. 10 litres.
Includes hose clamp as shown in the picture.
|
Loading...
Content
UsageOm rustfrit stålRustfrit stål - ofte benævnt Inox eller SS (fra Engelsk: Stainless Steel) - er et af de mest anvendte materialer i moderne køkkener, fordi det er stabilt, nemt at rengøre og ikke mindst korrosionsbestandigt over for de mange salte og syrer, der findes i fødevarer. Der findes en række standarder for navngivning af forskellige kvaliteter af rustfrit stål. Den mest almindelige er AISI, som eksempelvis AISI 304, eller bare 304 stål. 304 stål navngives også som "1.4301", udfra en anden standard. Her er en tabel, som viser navngivningen i forskellige rustfrit stål standarder. Der findes rigtig mange varianter af rustfrit stål - alle kan bruges til fødevareformål. Metallerne som indgår i rustfrit stål, er så fast bundet i metalstrukturen, at rustfrit stål er sikkert at bruge til fødevareformål. Ved brug af rustfrit stål til fødevareformål, vil der ikke blive afgivet stoffer i mængder, som i praksis er et problem. Personer, der lider af kontakt-allergi/eksem overfor eksempelvis krom eller nikkel i smykker, vil ikke opleve dette ved brug af rustfrit stål til fødevareformål. Visse typer rustfri stål (for eksempel SS 430/1.4016 og SS 420/1.4021) indeholder meget lidt, eller slet ingen, nikkel og betegnes også for nikkelfri rustfrit stål. Almindelig stål er en legering af jern og kulstof, som er meget stærkere end rent jern, men som ved kontakt med luftens ilt og fugt vil ruste. For at opnå stål som ikke ruster, blandes jern (50% eller mere) og kulstof, med krom (mindst 11,5%) og nikkel. Der kan tillige indgå mangan, molybdæn, silicium m.fl. Her er et dokument, som i detaljer angiver indholdet i en række kvaliteter af rustfrit stål. Alt rustfrit materiale opnår sin korrosionsbestandighed ved at krom binder sig til ilt og danner et passivt lag på overfladen, der er for tyndt til at se, men alligevel uigennemtrængeligt for vand og luft. Når dette lag beskadiges mekanisk eller kemisk, kan det hurtigt gendannes, forudsat at der er ilt tilstede. Nikkel forbedrer ligeledes det rustfrie ståls korrosionsbestandighed - jo højere nikkelkoncentration, desto mere korrosionsbestandigt, og des stærkere er stålet tillige. De forskellige legeringer af rustfrit stål, anvendes til forskellige formål, afhængig af de forskellige legeringers tekniske egenskaber. De mest anvendte typer af rustfrit stål til fødevareformål er SS 304, SS 316, SS 201/202, SS 430 og SS 420/440. Nogle af de rustfri stål typer er magnetiske (SS 430, SS 420/440) mens de mest anvendte rustfri stål typer (SS 304, SS 316, SS 201/202) ikke er magnetiske. SS 304 God modstandsdygtighed over for oxidation, korrosion og moderat sure eller basiske miljøer. Mindre egnet i marine miljøer (saltvand). Den mest anvendte rustfrit stål type til håndvaske, apparater, kogegrej, skåle, bestik med mere. Ikke magnetisk, men kan blive lidt magnetisk i områder, der er bøjet eller deformeret. Varianter: 18/10 18% krom, 10% nikkel. 18/8 18% krom, 8% nikkel. SS 316 Kaldes også for syrefast rustfrit stål. 16-18% krom, 10-14% nikkel, 2-4% molybdæn. Det øgede indhold af nikkel og indhold af molybdæn i forhold til SS 304, giver øget korrosionsbestandighed overfor stærk syre, saltvand o.l. Cirka 50% dyrere i råvarepriser. Ikke magnetisk.
201: 17% krom, 7% mangan, 4% nikkel. Billigere at producere end SS 304. Bruges til almindelige fødevareformål, men er ikke så korrosionsbestandigt som SS 304. Ikke magnetisk. SS 430 Legeringen kaldes også for 18/0. 18% krom, 0,75% nikkel. Lavere korrosionsbestandighed og blødere end SS 304, men er stadig af god kvalitet. Magnetisk. SS 420/440 Krom 13-18%, Mangan 1%, Silicium 1%, Nikkel 0,5%, Kulstof 0,25%. Legeringerne giver stor styrke (hårdhed) og øget korrosionsbestandighed. Til brødknive o.l. Magnetisk.
Nok kan rustfrit stål, som udgangspunkt, ikke ruste, men hvis du alligevel ser, hvad der ligner rust på dit stålprodukt, ofte efter at det har været i opvaskemaskinen, skyldes det typisk flyverust på overfladen. Flyverust opstår, når små jernpartikler, ofte fra andet køkkentøj eller efter brug af en stålsvamp, spredes i opvaskemaskinen. Jernpartikler kan sætte sig på overfladen af rustfrit stål og ruste. Rusten vil udelukkende være på overfladen - den vil ikke kunne trænge ned i det rustfrie stål. Her er nogle tips til at fjerne flyverust fra overfladen af rustfrit stål redskaber:
RecipeSådan gør duDampgryde / saftkoger / Tutti frutti - Kært barn med mange navne 1) Fyld den nederste beholder helt op med vand. Drys evt. 1 tsk. citronsyre i vandet, så du undgår at gryden kalker til, og det hjælper også frugten til at afgive saft. 2) Sæt mellemdelen med slangen ovenpå og derefter den øverste hullede del med bær eller frugt. Den øverste del kan fint fyldes helt op. Større frugter skæres i mindre dele, f.eks. rabarber skæres i 2 cm lange stykker, store jordbær kan med fordel skæres over, hvis de er meget store. 3) Læg låget på, sæt klemmen på slangen, og skru helt op for varmen. 4) Når vandet koger, vil der typisk gå 10 - 15 minutter før saften begynder at løbe ud af slangen. 5) Når saften begynder at løbe ud af slangen, er det vigtigt at begynde at tappe af. Er der for meget saft inde i gryden kan det løbe over og saften vil kunne flyde over og ned i nederste gryde, der koger og kan give en dårlig smag. Lad ikke slangen stå åben, men åben og luk for den med klemmen med jævne mellemrum. Lader du klemmen stå åben, lukker du damptrykket ud af gryden, og saften løber ikke til så hurtigt. Gryden med vand må ikke løbe tør. Gør den det er du ikke i tvivl, den brændte lugt er ikke til at tage fejl af, og der kan ikke koges mere saft på det frugt der er i. For at undgå at gryden løber tør, kan man tilsætte kogende vand i den nederste gryde. Det skal være kogende ellers stopper processen. På den måde kan man nemt klemme en liter saft mere ud af frugten. Når saften begynder at blive lysere kan der ikke komme mere smag ud af frugten/bærene og det er på tide at slukke. Der er meget forskel på hvor lang tid det tager, men alt fra 45 min. til 2 timer. Vi tilsætter først sukker når jeg vi ved hvor meget saft der er. Vi hælder den afmålte saft over i en stor gryde, og koger det op. Herefter tilsættes sukkeret, der røres rundt til det er opløst og der gives et hurtigt opkog. Er der skum på saften tager jeg det af med en stor ske. Vi bruger typisk 300 - 500 gram sukker pr liter færdig saft. Smager man på den ufortyndet saft med sukker skal det være hvinende sødt. Har du brugt 300 gram sukker pr liter saft skal det fortyndes op med 3 dele vand, har du brugt 500 gram sukker pr liter saft kan det fortyndes op med 5 dele vand. Vi fryser saften i mælkekartoner med toppen skåret af og med en fryse-plastpose indeni, som lukkes med en knude. Facts
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
21/1 - 970920 @ 8.5.2