Webshop
My page
![]() |
![]() Read more about Brot |
Add to cart
|
|
|
|
|
![]() ![]() |
Whole grain de-husked oats - Organic (Demeter)
Havre (Avena) er en velkendt afgrøde i Danmark. Den vokser bedst i køligt klima.
Havre er meget næringsrig og har et højere kostfiberindhold end hvede. Derfor er havre meget anbefalesværdigt som morgenmads-produkt.
Havre anvendes hovedsageligt til havregryn og grødblandinger.
De fleste danske børn kender havregryn, og det er da også et virkelig sundt morgenmåltid. Men grynene er også velegnede til mysli, havregrød og som ingrediens i brød og boller for at tilføre bagværket et højere kostfiberindhold.
Havren kan valses og spises som den er, eller den kan ristes i ovnen eller på en tør pande. Ristes de hele kerner, får man lækre sprøde havregryn når de valses. Bland med lidt hakkede og ristede mandler og græskarkerner og du har sund slik.
Bread made with fresh-ground flour is of superior quality and very easy to make, providing you have a good quality grain mill
Loading...
Content
Hele havrekerner af sorthavre, afskallede Allergener: - (Glutenfri) Oprindelsesland: Danmark Næringsindhold pr. 100 gram
DosageMere om sorthavre...Sorthavre er en gammel kornsort med navn efter skallens mørke farve uden på den lyse kerne. Ved forarbejdning fjernes den mørke og ufordøjelige skal. Den spiselige kerne i sorthavre er derfor ikke sort, men lys og fortryllende - blot lidt mørkere end ved en kerne fra den almindelig havre. Er Sorthavre noget helt nyt? Sorthavre er en gammel kornsort, hvor alt det gode er bevaret. Det nye er, at nu er sorthavre økologisk genopdyrket og endelig kommet i handelen. Hvorfor hedder det sorthavre og hvorfor er grynene ikke sorte? Sorthavre har navn efter den mørke skal uden på kernerne, men den fjernes. Kun det indvendige i kernerne bliver til sorthavre-kerner, og den sorte farve kommer altså ikke rigtigt med. Til gengæld er smagen fortryllende. Hvad er forskellen på sorthavre og almindelige havre? Der er flere afgørende forskelle nemlig fiberstrukturen og næringsindholdet. Sorthavre indeholder meget mere af alt det gode, nemlig mere protein, flere kostfibre, mere af de gode fedtsyrer og er sprængfyldt med beta-glucaner. Det er også derfor, at sorthavregryn kaldes for en premium fødevare. Fiberstrukturen er også både bedre og blødere. Sorthavre er faktisk i en kategori helt for sig selv som en ikke-hård havre. Er der andre forskelle på sorthavre og almindelige havre? Ja, sorthavre mætter mere og længere. Takket være det højere indhold af protein og fibre. Det er hovedsageligt de to bestanddele, vi bliver mætte af. Og så er det sundere. Beta-glucan indholdet i sorthavre er enestående højt. Beta-glucaner har vist sig at sænke kolesterolindholdet i blodet. Den gavnlige effekt opnås ved et indtag af 3 gram beta-glucaner dagligt, som der er i en stor portion sorthavregryn (75g). Ved at sænke kolesteroltallet i blodet reduceres risikoen for koronar hjertesygdom. Sorthavregryn - hvordan laves det? Du valser kerner af sorthavre med din egen valse. Den fås såvel som manuel valse og som elektrisk valse. For at lave en portion friskvalset havregryn bruger du blot få minutter. Smager sorthavre anderledes? Sorthavre er bedre til at bevare teksturen, og smatter ikke ud, selv om det står med væde på eller koges til grød, men bliver på én gang både blødere og bevarer samtidig et godt bid (om det smager bedre afhænger nok af hvor god man er til at smage - og husk på at vi smager alle forskelligt, men rigtigt mange synes det smager fortryllende). Kan man koge sorthavregryn til grød? Ja, sagtens. En afgørende anderledes egenskab ved sorthavre er nemlig, at sorthavregryn koger bedre ud og bliver mere blød og cremet i konsistens. Uden at smatte ud. Det skyldes, at sorthavregryn har en afgørende anderledes og bedre fiberstruktur end det vi ellers kender. Samtidig bevares det gode "bid" uden at det bliver for drøj at tygge. Når netop det er sorthavregryn, behøver det slet ikke være finvalset, for at grøden får en blød og cremet konsistens. Friskvalsede havregryn Havregryn laves ved at kernerne valses. Èn kerne bliver til ét stort gryn, når det er grovvalset. Hele kernen kommer med i flagen. Ved finvalsning derimod findeles én kerne, der bliver til 2 halve, som derefter valses og bliver til 2 små gryn og noget smulder, der ikke kommer med. Egentligt bør finvalsede havregryn ikke kaldes fuldkorn, da det hele i kornet jo ikke er med. Anbefalingerne har længe været at spise mere groft og mere fuldkorn. Finvalsede havregryn stammer da også fra en svunden industri tankegang med at jo mere findelt, jo bedre. I dag ved vi, at det forholder sig omvendt. Der er absolut intet problem med sorthavre, hverken med hensyn til drøjhed eller udkogning. Derfor giver det ingen mening andet end at grovvalse sorthavrekerner til sorthavregryn. Hvorfor er finvalsning opfundet ? Det er fordi havregryn af almindelig gul havre er mere hård i fiberstrukturen, og derfor svært at koge til ordentligt grød. Derfor har man med finvalsning forsøgt at forbedre udkogningen ved blot at findele havren mere. Men udkogning er styret af fibrene og hvordan de forandrer sig ved opvarmning. Det ændrer finvalsningen ikke på. Dog opnår man, at det er knapt så hårdt at tygge finvalsede. Faktisk kan man i nogle lærerbøger for professionelle økonomaer i storkøkkner læse, at skal man lave havregrød, skal man bruge finvalsede havregryn. Men det er slet ikke rigtigt. Man skal bare bruge valset sorthavre. Sorthavre - Historie Engdigegaard sorthavre er grundlagt af nysgerrighed på det uopdyrkede. Og en genvej til Sydtyskland i 2012 for at få fingre i den første sæk sorthavre såsæd, der på det tidspunkt ellers kun fandtes i genbanken for gamle kornsorter her i landet. Hvis starten kun havde været få kerner herfra, ville genopdyrkningen have taget alt for mange år. Forud var nemlig gået mødet med en fortælling fra dengang, hvor heste var eneste trækmiddel, og hvorfor sorthavre dengang spillede en vigtig rolle. Sorthavre gør heste rolige, så de ikke bliver vilde, og smadrer vognen eller hvad de nu er spændt for. Hvis sorthavre er så godt for heste, så var tesen for Engdigegaard, at så må det vel også være godt for mennesker. Tesen viste sig i den grad at holde stik. Der er flere teorier om, hvorfor sorthavre beroliger heste, herunder gående på fedtsyrer og andet. Hovedforklaringen er nok snarere den simple, at så bliver hestene ordentligt mætte og er ikke længere irritable. Sorthavre er en gammel kornsort, hvor alt det gode er bevaret som en helt naturlig premium kvalitet. Note om dosering af bakteriekulturer og enzymer Dosering af bakteriekulturer Når man giver aktive mælkesyrebakterier de rette vækstbetingelser, dvs. vand, sukker/laktose og den rette temperatur, vil bakterierne formere sig med en hastighed så antallet af mælkesyrebakterier fordobles på cirka ½ time. Bakterierne omsætter sukkeret og vandet til energi og syre, som medfører at væsken bliver mere syrlig i takt med at antallet af bakterier stiger. Når antallet af bakterier efter nogle timer er vokset, er syrligheden af væsken øget, hvilket bevirker at aktiviteten af bakterierne falder. Syrligheden af væsken bliver til sidst så høj at bakterierne ikke længere trives og bakteriernes aktivitet stopper. Som følge af bakteriernes reducerede aktivitet, i takt med øget syrlighed, vil mængden af bakterier som man doserer ved f.eks. opstart af yoghurt eller ostefremstilling ikke være af afgørende betydning for syrningsforløbet. Vores opskrifter angiver ofte doseringen af bakteriekulturer i mængder af ”knivspidse”, hvilket ikke er et præcist mål, blot et udtryk for at der ikke skal bruges ret meget. Som forklaret ovenfor, hvis man laver 2 portioner og doserer dobbelt så meget kultur i den ene som i den anden vil resultatet blot være at den med mindst mængde starterkultur skal syrne ½ time længere end den anden. Man kan derfor udmærket ”strække” forbruget af kultur. Hvis en portion er angivet til at kunne række til 25 liter yoghurt, kan den fint række til mere, hvis man doserer mindre per liter og samtidig blot forlænger syrningstiden en anelse. Doseringen af enzymer Enzymer som osteløbe, lipase og laktase er proteiner, som har en kompleks struktur, der har den effekt at hvis enzymet rammer ind i et kaseinmolekyle (for osteløbe), et fedtstofmolekyle (for lipase) eller et laktosemolekyle (for laktase), så brydes kaseinet/fedtstoffet/laktosen op. Efter sammenstødet flyder enzymet uændret videre, rammer ind i flere andre molekyler og fortsætter således nedbrydningen. Et enzym er ikke en organisme som formerer sig som en mælkesyrebakterie – enzymets effekt er udelukkende en følge af de tilfældige sammenstød af molekylerne. Jo flere sammenstød der sker, des hurtigere går processen og doseringen af enzymet er derfor forholdsvis afgørende for om processen forløber indenfor den tid som procesforløbet gives. Osteløbe: Hvis man doserer for lidt osteløbe, vil koaguleringen gå for langsomt og mælken vil ikke stivne som ventet. Doseres for meget osteløbe vil mælken stivne hurtigere, men overdosering kan give bitter eftersmag i osten. Osteløbens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Ved frisk mælk med pH på cirka 6,8 er den optimale temperatur 34°C. Ved syrnet mælk (pH 4-5,5) er osteløben mindre kritisk overfor temperaturen og der doseres typisk mindre osteløbe, hvis mælken er syrnet forinden (f.eks. ved friskost og mozzarella). Til de fleste typer at ost, doseres osteløbe med 1 ml per 5 liter mælk. Man kan dosere mindre osteløbe og kompensere ved at forlænge tiden for koagulering, hvilket også har den effekt, at der tilbageholdes mere vand i ostemassen og osten bliver dermed blødere. Laktase: For personer med intolerance overfor laktose, er det vigtigt at laktosen nedbrydes til simple sukkerstoffer, hvilket netop er laktasens effekt. Graden af intolerance er meget individuel. Nedbrydningen af laktosen tager den tid det tager, men doseringen er afgørende for denne tid. Doser efter anvisningen og brug den anviste tid, og inddrag personlige erfaringer. Laktasens effekt er meget afhængig af pH og temperatur. Dette er beskrevet nøjere under beskrivelsen af laktaseproduktet. Lipase: Nedbrydningen af fedtstoffer giver smag i ost. Lipasens effekt er derfor ikke vigtig for at osten skabes, men lipasen er betydende for udviklingen af smag efter at osten er fremstillet. Vil du have en almindelig smagsudvikling, doseres lipasen efter anvisning, ellers doserer du mindre eller mere efter behag. Bemærk at man normalt kun tilsætter lipase til feta og blåskimmelost. Mikroorganismerne som man tilsætter til ostemælken, udvikler nemlig også lipase. For andre typer af ost end feta og blåskimmel, vil der blive skabt tilstrækkeligt af lipase gennem mikroorganismernes virke til at smagsudviklingen vil ske passende gennem modningstiden for osten. Storage and DurabilityOpbevaring: Tørt og ikke for varmt, 15-25°C. RecipeHerunder er lidt inspiration til glutenfrit bagværk. Boghvedeboller
 
PancakesLoading... BrødblandingLoading... Sourdough BreadLoading... Lunch breadLoading... BackgroundHerunder er der information om korn. Læs mere under informationssiderne - se linket øverst på produktsiden. Grains and FlourKornet og melet er naturligvis det vigtigste når man skal bage et godt og sundt brød.The Grain
The FlourLoading... BageegenskaberLoading... Nutrition and Baking PropertiesLoading... Organic GrainsLoading... Organic/DemeterLoading... The grain fieldLoading... Spieces EvolutionLoading... MiscellaneousHavremælk
 
Questions and AnswersHvorfor glutenfri?Når glutenfrit er blevet et buzz-word af tiden, skyldes det at en del mennesker oplever helbredsmæssige gener forbundet med indtag af glutenholdige fødevarer. For en lille procentdel af befolkningen skyldes det tarmsygdommen Cøliaki, eller en direkte allergi overfor nogle af hvedens proteiner, imens et lidt større ukendt antal mennesker oplever en udefinerbar sensitivitet overfor gluten. Fælles for alle er, at de oplever at være enten symptomfrie eller få det væsentligt bedre, når de ikke indtager gluten. Derfor findes der i dag et væld af produkter, som er garanteret glutenfrie – alt lige fra leverpostej til brød. Det er også grunden til at vi i Hjemmeriet har valgt at gå ind i glutenfrit, som supplement til vores ekspertise i almindelig brødbagning. For mange kan det at undvære det daglig brød – og især rugbrød, være forbundet med et stort afsavn – og sådan skal det ikke være. Alle har ret til godt hjemmebagt brød – gluten eller ej! TipsHvad er gluten?I de fleste kornsorter findes kornproteinerne glutenin og gliadin. Når korn males og melet blandes med vand, bindes disse to proteintyper sammen til en stærk proteinstruktur, kaldet gluten. Du oplever det som de elastiske tråd-lignende strukturer der opstår, når du ælter en almindelig hvededej - jo mere æltning des stærkere og tydeligere bliver glutenstrukturen. Gluten giver deje elasticitet og evnen til at holde på de luftlommer, der opstår under hævningen, hvilket er hemmeligheden bag det lette luftige bagværk, vi kender hvedemelet for. Hvedesorterne danner mest gluten i kraft af deres høje proteinindhold og -sammensætning, men også rug og byg danner gluten i mindre mængder. Havre derimod danner IKKE gluten, idet havre ikke indeholder gliadin. Derfor indgår havre og havregryn ofte i glutenfrit bagværk, dog forudsat at havren er håndteret i glutenfri faciliteter. Udover havren findes et væld af frø og kerner som ikke danner gluten og kan bruges i glutenfrit brød. Det er f.eks. quinoa, hirse, boghvede, amarant, fiberhusk m.fl. Melet opfører sig ikke helt på samme måde som mel af glutenholdigt korn, og smagsmæssigt spænder de bredere, men det er ikke spor svært at bage glutenfrit, når man lige lærer de basale teknikker. Ingredienserne kan varieres i det uendelige, efter smag og behag. Facts
|
Discount NOTE: If you order goods for 700 DKK or more, we will send it free of charge within Denmark (Greenland and Faroe Island not included). When buying goods for less, the cost of shipping will not exceed 49 DKK respectively 69 DKK when delivered to a post office respectively private address or company. You are also welcome to pick up the goods in our store.
|
|