Hjemmeriet

Du er her:
ForsideHjemmeriet Brød Korn, Flager, Malt Rug

Blanding med 1 kg. alm. rug, 0,5 kg svedjerug og 75 g bygmalt - Hele kerner - Økologisk

Se varegruppe
Læs mere om Brød
Læg i kurv

Blanding med 1 kg. alm. rug, 0,5 kg svedjerug og 75 g bygmalt - Hele kerner - Økologisk


Varenr.: 96_202022M, Vægt: 1600 g. (Indhold: 1575 g), På lager
Pris ved køb af
1 stk:
65,00 DKK
 

Billede af - Blanding med 1 kg. alm. rug, 0,5 kg svedjerug og 75 g bygmalt - Hele kerner - Økologisk - Rugbrødsblanding - Alm. rug / Svedjerug / Bygmalt Økologisk
Rugbrødsblanding - Alm. rug / Svedjerug / Bygmalt

Blanding af hele kerner af 1 kg alm. rug, 0,5 kg svedjerug og 75 g bygmalt, beregnet til brug ved fremstilling af rugbrød.

Du kan selv male kornet til mel med en kornkværn (se kornkværne her)

Henter...

Indhold

Indkøbskurv - Denne vare     Antal Pr. stk. Pris
Blanding med 1 kg. alm. rug, 0,5 kg svedjerug og 75 g bygmalt - Hele kerner - Økologisk 65,00 DKK
0,00 DKK
Indkøbskurv - Ialt Inkl. moms   0,00 DKK

Anvendelse

Fuldkorn og Sundhed


Fuldkorn er vigtigt for din sundhed.

Hvidt, raffineret mel, lyst brød og pasta er ødelæggende for din sundhed.
Det er ganske enkelt.

Rigtigt fuldkorn giver dig kostfibre, vitaminer, mineraler og særlige plantestoffer, der kan beskytte dig mod sygdom. Rigtigt fuldkorn – ikke bagerens færdigblandinger – er hele korn og korn malet til mel, hvor hele kernen og alle næringsstofferne er bevaret. For det er i såvel kim som frøkerne og skal, at alle de sundhedsfremmende stoffer sidder.

Fuldkorn bidrager til at forebygge en lang række livsstilssygdomme f.eks. hjerte-kar-sygdom, diabetes og visse former for kræft. Fuldkorn mætter, sådan at du spiser mindre ved selve måltidet og er mæt i længere tid. Fuldkorn indeholder kostfibre, som er gode for fordøjelsen.

Hver eneste kornsort har sine særlige egenskaber. F.eks. er byg og havre rige på særlige kostfibre, der hedder beta-glucaner, der kan stimulere immunforsvaret til at angribe kræftceller. Rug er rig på lignaner, der har vist sig at kunne have betydning i kampen mod særlige kræftformer og alle kornsorterne indeholder vigtige fibre, der udover at varetage den væsentlige opgave det er at transportere brugt kolesterol og østrogen ud af kroppen, også indgår i dannelsen af enterolactone i tarmen, der er et stof med antioxidant virkning, og som kan beskytte dig mod sygdom.

Kostfibre er ufordøjelige kulhydrater fra plantedele, som kroppens enzymer ikke kan nedbryde. Kostfibre transporteres ufordøjet gennem tyndtarmen til tyktarmen. Her gennemgår de en bakteriel fermentering (forgæring). Nyere forskning viser, at netop denne fermentering i tyktarmen, er en vigtig brik i forebyggelse af flere sygdomme.

Kostfibre fra fuldkornsmel opdeles ofte i 2 funktionelle hovedgrupper, udfra fibrenes opløselighed i vand, nemlig de vandopløselige kostfibre hhv. de vand-u-opløselige kostfibre. Typisk indeholder fiberrige fødevarer altid en blanding af vandopløselige og vanduopløselige kostfibre. Dog findes de vandopløselige kostfibre i høj grad i kornsorterne havre, byg og rug (foruden i frugt, bælgfrugter og grøntsager), mens de vanduopløselige kostfibre findes i høj grad i hvedesorter.

De vandopløselige kostfibre gennemgår en gæring (fermentering) af tyktarmens mikroflora og bidrager til en sund og beskyttende bakterieflora, mens de vanduopløselige kostfibre for det meste undgår gæring af tyktarmens bakterieflora. De bidrager i stedet til afføringsmassen ved at binde vand og bidrage til den afførende effekt.

Sundhedsmyndighederne anbefaler voksne personer at spise mindst 90 gram fuldkorn hver dag for at opnå de sundhedsmæssige fordele, dvs. en god fordøjelse og nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. 90 g fuldkorn kunne f.eks. bestå at et par skiver ægte fuldkornsbrød og måske en portion havregryn.

Men rigtige fuldkornsprodukter er ikke lette at finde. Hovedparten af de melprodukter du kan købe i danske forretninger, og hovedparten af brødet, er fremstillet af raffineret mel. Her er frøkerner, kim og næringsstoffer fjernet – primært for at sikre smag og holdbarhed. De fleste korn er nemlig rige på fedtstoffer, der ikke tåler den hårde varme og behandling, som raffineringsprocessen udsætter dem for. De harskner, og så smager de ikke godt. Derfor fjernes de. Dermed fjernes også vitaminer og mineraler – for at sikre holdbarheden i mange år frem. Det er noget supermarkeder og bagere kan lide. Men næringsværdien er væk, og set ud fra et sundhedsperspektiv er det en katastrofal udvikling. For hvidt mel virker ligesom sukker i kroppen. Det belaster og tilfører ingen næring. Men vi spiser mere og mere af det hvide. Selv vort rugbrød, Danmarks nationalspise nr. 1, er ødelagt. For de fleste rugbrød du kan købe er bagt primært på hvidt hvedemel tilsat maltsukker for at farve det mørkt – og kun lidt rug. Det danske rugbrød har industrien forvandlet til noget der mest af alt minder om sandkage.

Derfor kræver det en indsats at sikre sig de sunde fuldkorn i dagligdagen, enten ved at bage selv, eller ved at udsøge sig bagerier, hvor de bager af økologiske, stenkværnede melsorter. For det er det, der skal til. Økologisk, stenkværnet mel, hele kerner, frø og fibre. Du kan også spise hele, kogte korn til aftensmaden eller frokostsalaten, hvis du gerne vil være sikker på at få tilstrækkeligt med rigtigt fuldkorn. For at sikre dig tilstrækkeligt med fuldkorn i det daglige, så anbefales det helt at udelade raffineret, hvidt brød, raffineret mel og hovedparten af det færdige bagerbrød.

Derfor

Spis rigtigt rugbrød og fuldkornshvedebrød bagt af stenkværnet mel og hele kerner.
Spis havre, perlebyg, hel spelt, quinoa.
Bag selv ægte fuldkornsbrød, lav fuldkorns-køleskabsgrød / "overnight oats"
og kombiner med masser af økologiske grøntsager i det daglige.

gør du noget godt for din sjæl og ikke mindst din krop.

Den her opsang er meget kraftigt inspireret af Anette Harbech Olesen / Madforlivet:

https://www.madforlivet.com/viden..../fuldkorn-og-sundhed/

og

https://www.sundhed.dk/borger..../fuldkorn-i-kosten/

Opbevaring og Holdbarhed

Opbevaring: Tørt og ikke for varmt, 15-25°C.

Kornet anbefales opbevaret i de originale papirsposer.

Opbevares ikke sammen med stærkt lugtende varer.

Holdbarheden er angivet på bunden af posen.

Korn har væsentlig længere holdbarhed end mel og gryn.
Lav derfor kun den mængde mel og gryn som du venter at skulle anvende inden for den nærmeste tid.

Opskrift

  Html   Print  

Rugbrød - Uden kerner - 2 stk


Morgen:

Bland en fordej i en skål:

  100 g surdej
1000 g koldt vand
1000 g rugmel

Læg låg på skålen og lad fordejen hvile lunt i mindst 4 timer, gerne 8 timer.

Eftermiddag (se også *Variant):

Bland

1800 g fordej/surdej
200 g vand
500 g rugmel
  50 g maltmel
  30 g salt

Æltes i røremaskine i ~3 minutter, eller i hånden...

Lægges i 2 stk. forme.

Glattes med vand på overfladen og trykkes let ned i midten.

Læg et vådt viskestykke eller folie om formene og lad dejen hvile lunt i 2-4 timer, indtil dejen er hævet mindst 50%.

 

Bages ved 150°C med varmluft.

Sæt bagetermometer i efter 1 time.
- indtil kernetemp. på 97°C (cirka 1¼ time)

Brødet tages ud af ovnen og sættes til afkøling på en rist.

 

Surdej: Gem overskudet af fordejen i et rent glas - hæld en smule vand på overfladen - og sæt glasset i køleskab - det er nu din surdej til næste gang.

Synes du, at det er spild at kassere overskydende surdej, så kan du fint blande overskuddet (af den gamle surdej) i din nye rugbrødsdej, inden den æltes. Du får derved et lidt større, og en anelse mere syrligt rugbrød.

Brug ikke for meget (gammel) surdej ved opstart af fordejen - det kan bevirke, at din surdej med tiden bliver FOR syrlig.

Tip: Vil du have et mere luftigt brød, kan du tilsætte mere fordej og/eller lidt mere vand.


*Variant - Græskar/Softkernerugbrød:

- Eftermiddag: Brug istedet

1800 g fordej/surdej
250 g vand
500 g rugmel
  50 g maltmel
150 g græskarkerner
  50 g solsikkekerner
  30 g salt

*Variant - Som brødfabrikkerne (med hvede):
- Eftermiddag:

Istedet for 500 g rugmel bruges
250 g rugmel
250 g hvedemel
og æltetiden forlænges til 10-15 minutter
Derved opnår du et lettere rugbrød som er mere skærefast og som holder sig frisk i lang tid.

Baggrund

Herunder er der information om korn.

Læs mere under informationssiderne - se linket øverst på produktsiden.

Kornet og melet

Kornet og melet er naturligvis det vigtigste når man skal bage et godt og sundt brød

Kornet

Kornet


Det friskhøstede korn har yderst et lag skaldele, kaldet agner. For de fleste kornsorters vedkommende er agnerne løse og falder selv af ved høsten. Kornsorterne spelt, emmer, enkorn og byg har fastsiddende agner som fjernes mekanisk inden kornet kan formales til mel.

Opbygningen af det rene korn kan sammenlignes med et æg:

Yderst æggeskallen (Klid)
Det tynde lag under skallen (Aleuron)
Æggeblomme (Kim) og
Æggehvide (Frøhvide)

Opgjort i mængder fordeler det sig cirka sådan:

Klid

8%

Sammen kaldes
Aleuron og Frøhvide
for Endosperm

Kim

3%

Aleuron

6%

Frøhvide

83%

Kliden består af ufordøjelige kulhydrater - de gode kostfibre - som ikke har nogen egentlig næringsværdi, men som alligevel tjener et godt formål, nemlig at bidrage til at vi opnår en god fordøjelse.

Kimen er særlig rig på fedt, protein og vitaminer. Når kimen får varme og vand begynder den at spire og under dette forløb bruges frøhviden og aleuron som næringskilde.

Aleuronlaget består af protein, fedt, mineraler, vitaminer og enzymer.

Frøhviden består af kulhydrater, hvis sammensætning afhænger af kornsorten.

Her er nogle links til yderligere inspiration:

Hjemmeriet forhandler alverdens hele økologiske korn i sammenarbejde med Aurion.

Kornet skal opbevares tørt, hverken for varmt eller for koldt, og helst med nogenlunde konstant temperatur. Ved korrekt opbevaring holder det tørre korn sig nærmest i evigheder. Opbevaring i de oprindelige brune, dobbeltlags-papirssække er anbefalet, eventuelt placeret i dunke eller spande med et låg.

Ved opbevaring af korn skal man være opmærksom på risikoen for, at der er andre, som gerne vil spise det – der kan gå dyr i kornet, hvis man ikke opbevarer det korrekt eller hvis man er uheldig. Ved at opbevare korn i mindre portioner, for eksempel i 10 liters beholdere, kan man mindske risikoen for at store portioner skal smides ud – skulle man være uheldig at der gik dyr i det gode korn.

Korn kan som nævnt holde sig i meget lang tid, sålænge det holdes passende tørt. Straks at korn formales begynder nedbrydningen af kornets kulhydrater og fedtstoffer og egentligt kan mel kun holde sig hel frisk i få dage derefter.

Brød lavet med friskmalet mel smager anderledes – meget bedre.

Har man smagt brød fremstilles af frisk hjemmeformalet mel, vil man kunne forstå glæden ved dette. Du bestemmer selv sammensætningen af korn og formalingsgraden.

Nutidens kornkværne til husholdningsbrug er fuldt på højde med store industrielle kværne. Faktisk kan de små kværne ofte formale kornet finere end melet du kan købe i butikkerne.

Kornet som man bruger skal være renset for sten, bedst med en stenudskiller. Vandindholdet i kornet skal højest være 15%.

  • Hvede, spelt, rug, byg, hirse, ris og andre gamle kornarter som emmer, og enkorn kan formales direkte.

  • Majs formales med forsigtighed.

  • Havre og andre olieholdige kerner kan med forsigtighed formales iblandet lige stor andel af en ikke olieholdig kornart.

En kornvalse kan effektivt knuse eller valse ren havre, oliefrø og krydderier.

Melet

Henter...

Ernæring

Henter...

Kend marken

Henter...

Diverse

Alm. rug vs. svedjerug

Der findes to sorter af rug: Almindelig rug og Svedjerug. Bageegenskaberne for de to typer rug er lidt forskellige. Begge sorter kan bruges som eneste mel i rugbrød, dog vil svedjerugmel oftest optage mere vand så dejen bliver mindre våd og dejen vil have tendens til at hæve en anelse mindre. Smagsmæssigt er der en lille forskel, der af de fleste udtrykkes som at svedjerugen har en mere mild, let krydret smag.

Billedet herunder viser to rugbrød bagt efter helt samme fremgangsmåde. Der er anvendt helt samme opskrift, bagt samtidig og under helt samme omstændigheder og behandling. Brødet til venstre er lavet med almindelig rug. Brødet til højre er lavet med svedjerug. Det er tydeligt at se at brødet bagt med svedjerug bliver lavere og giver en anelse tættere krumme, hvilket dog på ingen måde er dårligt. Det skal nævnes at de viste brød begge er tilsat en anelse mørk malt, som giver en mørkere farve og som ligeledes præger smagen.

Opskriften på vores rugbrød kan ses under varekategorien Butik salg. Vi anvender en blanding af de to rugsorter.

Fakta

Indhold1575g
Forsendelsesvægt1600g

Info om fragt

Der er følgende leveringsmuligheder indenfor Danmark (Grønland og Færøerne undtaget)

                      
Maksimal vægt per pakke, inklusiv emballage

Pakkeshop   20 kg
Privatadresse   35 kg
Virksomhed   35 kg


I det tilfælde at varerne vejer mere end det maksimalt tilladte for levering i 1 pakke,
leveres varerne i flere pakker og fragtudgiften øges tilsvarende.

Ved køb af varer til en værdi under 800 kr., vil udgiften til fragt være
54 kr.
 ved levering til pakkeshop eller
68 kr. ved levering til privatadresse eller virksomhed
såfremt pakken vejer under 1 kg.

For pakker over 1 kg. tillægges der 5 kr per kg. for fragt.

Vi giver fragtfri levering eller billig levering i følgende tilfælde:

Fragtfri levering: Ved køb af kornkværne, med levering til en pakkeshop.

Billig levering: Ved køb af varer til en værdi på 800 kr eller mere,
reducerer vi din udgift til fragt til det halve
.


Du er naturligvis også velkommen til at afhente varerne i vores butik.


Forsendelse (Danmark): 59,00 DKK - Vælg land for fragt:
Der er plads til 2900 g mere til samme forsendelsespris. Se dog forbehold for dette her.


Blanding med 1 kg. alm. rug, 0,5 kg svedjerug og 75 g bygmalt - Hele kerner - Økologisk

Varenr.: 96_202022M, Vægt: 1600 g. (Indhold: 1575 g), På lager
Pris ved køb af
1 stk:
65,00 DKK
 

Valuta:
Vis priser:

ForsideHjemmeriet Brød Korn, Flager, Malt Rug


 

Læs om din
Fortrydelsesret

 

Om Hjemmeriet

 

Handelsbetingelser


 

Hjælp


 

Kontakt Hjemmeriet


 

Seneste Nyheder




Min side

Log ind til Min side

Tilmeld Nyhedsbreve

  Svenska    Norske    Deutch



Se kontrol rapport
Økologirapport       Organic documentation
e-Mærket       ee-Commence
Betal med kort, MobilePay eller E-Faktura




Copyright (c) Hjemmeriet - 2009..2026
Vi bor her: Nyvangsvej 93, 4100 Ringsted - Bemærk: Cirka 20 km fra Ringsted centrum
Telefon: 23 24 48 00 - E-Mail: Hjemmeriet@Hjemmeriet.com
CVR.nr. DK41408391 - Hjemmeriet v/Eva Maria Jochimsen

 8/0 - 979893 @ 8.5.4

Sidst opdateret: 2026-03-12 23:55:23 - Antal besøg: 1664263