Webshop
Min side
![]() |
![]() Læs mere om Ost |
Læg i kurv
|
|
|
![]() |
Skærerammen hjælper med til at opnå ensartet skæring af ostemassen, hvilket giver en bedre kontrol over strukturen af osten. Med en ensartet kornstørrelse i ostemassen, vil afdræningen fra ostekornene kunne styres, hvilket giver mulighed for styring af syreudviklingen i de tidligste stadier af ostningsprocessen. Syreudviklingen har betydning for hvorledes den endelige ost vil udvikle sig i såvel struktur som smag.
For os amatører, kan den lodrettet skæring af ostemassen gøres med en lang kniv (laksekniv), mens den vandrette ikke rigtig er mulig med laksekniven - istedet udføres traditionelt en skæring af ostemassen på skrå ned gennem ostemassen. Den skrå skæring resulterer i ostemasse-tern af stor variation.
Skærerammen føres lodret ned ved et af de lodrette snit, og derefter rundt i gryden mens skærerammen stadig holdes lodret. Herved vil skærerammens fiskeliner skære ostemassen vandret.
Skærerammen er udført i rustfrit stål (rammen), med et enkelt håndtag af fødevaregodkendt plast (POM), og trådet med kraftig fiskeline. Rammen kan trådes med ned til 6,5 mm afstand, hvis ønsket.
Billedet viser en skæreramme med cirka 2 cm afstand. Man kan vælge at have en enkelt ramme som man tråder til lejligheden, eller man kan have et antal rammer med forskellig trådning. Dog skal det bemærkes at trådningen for uøvede tager lidt tid at udføre. Mulige trådafstande er 6,5 mm, 13 mm, 19,5 mm, 26 mm, 32,5 mm osv. - dvs med 6,5 mm spring. Til syrlige oste som feta anbefales en trådafstand på 26,5 mm eller 32,5 mm. Til mindre syrlige oste som brie, anbefales en trådafstand på 19,5 mm. Fastost anbefales lavet med 13 mm afstand, mens helt milde oste som hytteost anbefales lavet med 6,5 mm trådafstand. Justering af skæremønsteret med for eksempel 2 cm i de vandrette snit kan fint gøres med lodret afstand på 4 cm, hvilket tilnærmelsesvis giver samme effekt som 3 cm både lodret og vandret. På denne måde kan du bruge en 2 cm vandret skæreramme til både feta og brie.
Noter i beskedfeltet ved bestillingen, hvorledes rammen ønskes trådet.
Prisen er jo ikke i den billige ende, men efter at have brugt skærerammen et par gange, vil glæden eller fornøjelsen ved at have gennemført så perfekt vandret snit, hurtigt få smerten ved investeringen til at gå i glemmebogen.
Skærerammen er trådet med en kraftig fiskeline.
Skærerammen tåler rengøring i opvaskemaskine.
Billedet oven over viser ostemasse skåret med en 3 cm skæreramme.
Endelig skal det nævnes, at der forhandles andre skæreredskaber (osteknive) på internettet, men vær opmærksom på, at disse ikke egner sig til skæring af den bløde ostemassen, og i særdeleshed ikke den vandrette skæring.
Henter...
|
|
|