Kimchi

Kimchi er den asiatiske krydrede pendent til surkål / saurkraut. Varier den med de ingredienser du foretrækker og brug som tilbehør til alskens god mad. Ren sundhed, guf for tarmen og et boost til dit velvære.

Se mere på Hjemmeriet.com
Ingredienser:

Forslag til sammensætning:

1 kinakål eller tilsvarende mængde spidskål

1 lille kinaradisse
4-6 forårsløg
1 tsk ingefær
1 tsk chili
5-6 fed hvidløg

2 spsk. + 1 spsk. salt
1 spsk. sukker

Evt. starterkultur (mælkesyrebakterier)

Redskaber:

Fødevareglas, gæringskrukke eller tilsvarende.

Fremgangsmåde:
  • Knæk bladene af kålen og skær ribben af hvert blad, Skær de delte blade i 5 cm strimler

  • Drys med 2 spsk. Salt.

  • Masser bladstykkerne med hænderne til bladende begynder at væske.
  • Tilsæt lidt vand så bladene er dækket og lad det stå 1-2 timer.

  • Hæld vandet fra og skyl bladene grundigt flere gange.

  • Læg bladene i et dørslag og lad afdryppe i 15-20 minutter.

  • Skær kinaradissen i tændstiksstørrelse stykker, gerne med en mandolinjern.

  • Snit forårsløget i ½cm stykker.

  • Lav en pasta bestående af revet ingefær, presset hvidløg, finhakket chili (eller tørret chili), sukker, kinaradisser, forårsløg. Bland grundigt med hænderne, brug eventuelt engangshandsker.

  • Bland krydderpastaen med bladstykkerne og læg blandingen i glas eller krukke. Sørg for at presse blandingen godt sammen. Blandingen skal være dækket med vand.

  • Tilsæt letsaltet vand, hvor der eventuelt er tilsat starterkultur (mælksyrebakterier) for at sikre en hurtig start på gæringen.

  • Placer glasset/krukken ved stuetemperatur i 1-7 dage. Kimchien tilses dagligt – åbn for glasset/krukken og sørg for at grøntsagerne er under væsken.

  • Når grøntsagerne er godt syrlige sættes glasset/krukken køligt i 1-3 uger.

  • Kimchien kan spises fra dag 1, men smagen og alt det sunde bliver endnu bedre som dagene går.