Soja-yoghurt

Se mere på Hjemmeriet.com
Ingredienser til 1 liter soja yoghurt:

1 liter sojamælk (hjemmelavet eller købt)
Syrningskultur:
- 1 dl yoghurt naturel eller
- 1 dl soja-yoghurt eller
- 5 ps. syrningskultur

Redskaber:

Gryde til opvarmning
Termometer
Yoghurtapparat  - eller henkogningsglas, samt høkasse, dyne eller ovn.

Fremgangsmåde:

Opvarm mælken til 42°C. Man kan eventuelt pasteurisere sojamælken for at mindste risikoen for vækst af ønskede bakterier (sojamælken opvarmes til 70-90°C, og køles hurtigt ned igen, fx. i vandbad – dette dræber uønskede bakterier).

Bland mælken med kulturen og placer den lunt, så den holder temperaturen på 42°C i cirka 12 timer.

Sæt derefter yoghurten i køleskab for yderligere modning i cirka 12 timer.

Nu er yoghurten klar - husk at gemme en lille portion til opstart af næste gang yoghurt.