Saltning af ost gøres lidt forskelligt afhængigt af hvilken type af ost der er tale om.

Generelt er der 3 metoder til saltning af ost og man kan udmærket kombinere metoderne:

Lagesaltning
Osten nedsænkes i en saltvandsopløsning fremstillet af kogt og afkølet vand tilsat almindelig køkkensalt. Mængden af salt som anvendes angives i procent, for eksempel 15% saltopløsning laves af 150g salt per liter vand. Man anvender saltlage på 15%-20%. Osten placeres i lagen i et antal timer afhængig af ostens størrelse og ønsket om saltholdighed i den endelige ost. Fetaost saltes typisk i saltlage i et tidsrum på 6 – 24 timer afhængig af personlig smag. Jo højere saltlagens temperatur des kortere tid behøver osten at saltlagres, da saltindtrængningen øges ved øget temperatur. Da saltningen foregår ved at saltets stoffer trænger ind i osten, vil saltvandet blive drænet for den mængde salt som trænger ind i osten. Ligger osten stille i saltlagen vil saltholdigheden i det saltvand som er umiddelbart tæt på ostens overflade blive drænet for salt så saltkoncentrationen i denne del af lagen bliver så lav at saltindtrængningen vil gå langsommere. Det er derfor bedst at skabe lidt røre i saltlagen indimellem.

Ved lave saltlagekoncentrationer kan ostens overflade blive blød – nærmest gå i opløsning – særligt hvis der ikke røres i saltlagen indimellem.
Ønsker man at reducere saltholdigheden i osten, skal man derfor ikke reducere saltkoncentrationen til under 15%, men istedet reducere den tid som osten ligger i lagen og/eller man skal salte osten under køligere forhold.

Man kan lagesalt alle typer ost.

Tørsaltning
Som alternativ til lagesaltning kan man anvende tørsaltning, hvor man drysser fint salt på overfladen af osten umiddelbart efter af valleafdræningen er til ende. Man kan eventuelt anvende plasthandsker (engangshandsker) ved tørsaltning for at reducere risikoen for at man overfører uønskede bakterier til osten med fingrene.

Saltning under den indledende ostefremstilling
Endelig kan man tilsætte salt til osten/vallen mens afdræningen af valle står på. Dette gøres hvis man fremstiller en æltet fastost, hvor man fysisk kan sørge for at saltvandet kommer i kontakt med ostekornene.

Bemærk at saltmængder i saltlage her angives som vægt af salt per liter vand. Man gør ikke brug af volumen af salt da dette kan variere en del afhængig af hvilken type salt man anvender. Der er ingen forskel på om man anvender groft salt eller fint salt, såfremt man følger anvisningerne om vægten af den salt der anvendes. Har man ikke en vægt, man man gå ud fra at

1 dl groft salt	vejer	cirka 120g
1 dl fint salt	vejer	cirka 140g

Det skal dog pointeres at vægtfylden af salt kan variere fra producent til producent, og har man ikke en køkkenvægt anbefales det kraftigt at anskaffe sig sådan en.